Fra socialpædagog til tilsynschef: Styrk de faglige fordi'er

– Jeg vil gerne være med til at brede mine erfaringer med at løfte den faglige kvalitet på Autisme Center Vestsjælland ud til resten af socialområdet. Samtidig er jeg helt bevidst om, at socialtilsynet har været en løftestang for os – vi var ganske enkelt ikke nået så langt uden, forklarer hun.

Velkommen til ’Hall of fame’

Det var arbejdet for at støtte borgerne i deres livs­muligheder, der tilbage i 1995 fik Trine Stokholm til at søge ind på Københavns Socialpædagogiske Seminarium og videre ud i den socialpædagogiske praksis – nærmere bestemt voksenhandicapområdet.

I vinteren 2015 blev hun ny centerleder ved Autisme Center Vestsjælland – en supertanker med over 700 medarbejdere. Ind trådte hun gennem et vindfang, der mest af alt mindede om ’Hall of fame’ med medaljer og statuetter på væggene.

Arbejdspladsen var ad flere omgange kåret som den bedste af slagsen, og i hånden fik Trine Stokholm en flot indbundet personalehåndbog med limryg – og en papirpjece om stedets faglige tilbud og metoder.

Der var meget fokus på, at det skulle være et godt sted at arbejde. Det var jo fantastisk og noget, jeg havde dyb respekt for. Men det hang simpelthen ikke sammen med den faglige kvalitet.

Trine Stokholm, tilsynschef Socialtilsyn Øst

– Der var meget fokus på, at det skulle være et godt sted at arbejde. Det var jo fantastisk og noget, jeg havde dyb respekt for. Men det hang simpelthen ikke sammen med den faglige kvalitet – det er jo den, der skal shine, og som man skal stå stærkt på, siger hun.

Trine Stokholm fortæller om at komme til et tilbud, hvor det var tilfældigt, hvilke teams borgerne blev indplaceret i. Hvor de enkelte teams arbejdede ud fra vidt forskellige metoder og tilgange. Og hvor der i et team på ti typisk kun var en enkelt socialpædagog eller to ansat.

– Samtidig blev magtanvendelser brugt som metode, og antallet var tårnhøjt. Jeg tænkte ret hurtigt, at det måtte vi kunne gøre bedre, siger Trine Stokholm.

Et nyt fagligt fællesskab

Et par måneder efter at Trine Stokholm var tiltrådt, halverede hun ledergruppen. Fra nu af skulle lederne have en pædagogisk eller anden relevant faglig uddannelse, ligesom arbejdspladsen blev omorganiseret i faglige enheder.

Hun indgik desuden et samarbejde med Socialpædagogerne og FOA om at få ryddet op i brud på arbejdstidsaftaler og fejl i lønsedler. Og endelig blev de første frø sået til et omfattende projekt under overskriften ’Fagligt Fællesskab’.

Projektet gik ud på at sikre, at alle medarbejdere havde samme grundlæggende menneskesyn og forståelse af og tilgang til autisme. I praksis betød det, at alle skulle af sted på et seks ugers uddannelsesforløb på Professionshøjskolen Absalon.

– Vi havde brug for en fælles definition af, hvad det vil sige at være et menneske med autisme. Vi skulle i gang med at arbejde med et indefra-perspektiv – hvad er det, der er inde i det enkelte menneske, som vi skal agere ud fra? Og vi begyndte at tro på, at autisme først giver udfordringer i mødet med omgivelserne og deres fordomme, siger hun og fortsætter:

– Samtidig var og er der også langt højere krav til medarbejderne. Der er et helt andet fokus på dokumentation, ligesom der kommer flere og flere aktører ind i vores handlerum – ikke mindst hele det sundhedsfaglige perspektiv, som kræver, at socialpædagoger står stærkere i deres faglighed. Man skal derfor have det, jeg kalder ’faglige fordi’er’: begrundelser for, hvorfor vi gør, som vi gør, der ikke bare er baseret på synsninger.

Påbud stod i kø

Men rejsen var benhård, forsikrer Trine Stokholm. For det tog tid for stedet at finde sine faglige ben og ikke mindst finde ud af, hvordan man skulle få flere hundrede medarbejdere af sted på efteruddannelse inden for et par år. Samtidig åndede socialtilsynet dem i nakken og varslede ni påbud og et skærpet tilsyn.

– Det var en sej kamp, og mange medarbejdere rejste. I takt med at vi droppede en del magtanvendelser, steg trusselniveauet, for medarbejderne vidste ikke, hvad de ellers skulle gøre, og vi fik nogle voldsomme påbud fra Arbejdstilsynet. Men efterhånden blev vi mere reflekterede over, hvad der lå til grund for borgernes udadreagerende adfærd – at det tit var afledt af vores krav, fortæller hun.

Trine Stokholm husker særligt en borger, der meget ofte tissede i bukserne, og derfor blev hans tøj låst inde. Men da medarbejderne blev tvunget til at låse skabet op, holdt manden op med at tisse på sit tøj.

– Vores etik var, at man ikke skal skifte tøj flere gange om dagen, og derfor blev han reguleret udefra ved, at hans skab blev låst. Men han ville gerne skifte og vælge tøj, når det passede ham – derfor tissede han på det, han havde på – for så var han nødt til at få skiftet tøj. Han havde jo ret til friheden til selv at vælge tøj. Og den ret fik han tilbage, siger hun. 

Det kræver høj faglighed

Resultaterne af det nye, faglige fokus var til at tage og føle på. Over årene – og i takt med at personalet blev efteruddannet, og alle fik samme faglige tilgang – blev antallet af magtanvendelser nedbragt med over 80 pct., så der i 2019 var 49.

Men hvorfor al den fokus på faglighed?

Her lyder svaret fra Trine Stokholm, at det helt grundlæggende kræver en meget høj grad af faglighed at give udsatte mennesker et liv med muligheder. Og dét, som socialpædagoger for hende at se bl.a. kan, er at have blik for, at mennesker rummer mere, end man ser på overfladen. Socialpædagoger kan lave en relation, der giver borgeren selvtillid og selvværd til at leve det liv, borgeren vil.

– Det kræver nogle fagligt velfunderede metoder, en særlig etik og et højt refleksionsniveau, så man ikke lægger sine egne normer ned over borgeren, men bruger sin faglighed til at skille sig selv fra den, man står over for – samtidig med at man selvfølgelig skal have en høj grad af empati. Det er derfor, den fortærskede sætning om at holde hovedet koldt og hjertet varmt giver så meget mening.

Mindre dyneløfteri

Selvom Trine Stokholms arbejde for faglighed og kvalitet nu er rykket fra autismecentret til toppen af Socialtilsyn Øst, er det med en klar bevidsthed om, at hun er rundet af socialpædagogernes virkelighed og hverdag.

– I socialtilsynet skal vi være med til at udvikle tilbuddene og plejefamilierne, så borgerne udvikler deres potentiale og mestrer deres eget liv mest muligt. Det mål er vi jo fælles med tilbuddene om – vi har faktisk alle sammen noget på hjerte i forhold til borgerne. Men jeg forstår godt, det er svært, når man som tilbud synes, man gør alt det rigtige, og der så kommer en udefra og siger: ’Det er bare ikke godt nok.’ Det samarbejde stiller store krav til begge parter, siger hun.

Én ting er, at socialtilsynet har en klart defineret myndighedsfunktion og en formel magt. Men Trine Stokholm håber, at tilsynsbesøg videreudvikler sig til at blive oplevet mere som god og progressiv dialog frem for dyneløfteri. 

Kontrol med kvalitet og udvikling af praksis skal selvfølgelig gå hånd i hånd.

Trine Stokholm, tilsynschef Socialtilsyn Øst

– Da vi fik et varsel om skærpet tilsyn, ønskede vi os brændende, at socialtilsynet fortalte os, hvad vi skulle gøre. Der står man altså meget alene som tilbud. Så jeg kunne godt ønske mig, at socialtilsynet kunne understøtte læringsfora mere. Til gengæld var vi i tæt dialog om, hvad vi skulle have fokus på før næste tilsynsbesøg. Det håber jeg, vi kan få meget mere af, så vi designer besøgene mere sammen med tilbuddene, siger hun og slutter:

– Kontrol med kvalitet og udvikling af praksis skal selvfølgelig gå hånd i hånd.