icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Det-jeg-ser_03-21_web.jpg
Betina Lund Hansen om Heidi Birk Pedersen
Det jeg ser

Heidi gør mig - og børnene trygge

Min kollega Heidi Birk Pedersen formår altid at vise og fortælle på en praktisk og jordnær måde, så man forstår det uden at føle sig lille. Man føler sig bare tryg og godt tilpas, fortæller socialpædagog Betina Lund Hansen

  • / Foto: Privat
  • 03-2021 /

Betina Lund Hansen og Heidi Birk Pedersen er kolleger på opvækst­miljøet Topsand i Esbjerg.

 

’Bliver du usikker, kan du altid ringe.’ Sådan har Heidi flere gange sagt til mig, hvis jeg skulle være alene på vagt. Og det benytter jeg mig nogle gange af. For man kan jo godt blive usikker, når man starter på en ny arbejdsplads og med en helt ny målgruppe, som jeg gjorde for tre måneder siden.

Heidi har arbejdet der i mange år og har en stærk relation til børnene. Hun siger, hvad hun ser, og de ved, hvor de har hende. Det gør bl.a., at de i forvejen belastede børn får en chance for at slappe mere af og giver plads til udvikling og bearbejdning af traumer.

Jeg husker tydeligt, at hun på min allerførste vagt var meget opmærksom på at sætte mig ind i alt det praktiske, som får sådan et lille opvækstmiljø til at fungere, og det var faktisk en stor lettelse for mig – for når det praktiske kører, er der mere tid til børnene. Samtidig deler hun ud af sin faglighed. På Topsand arbejder vi mentaliserende, og hendes erfaringer og viden om dette ført ud i praksis er utrolig givende og lærerigt. Hun formår at vise og fortælle på en praktisk og jordnær måde, så man forstår det uden at føle sig lille. Man føler sig bare tryg og godt tilpas.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø