icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Line-Svangaard-Kristensen-web1.gif
– Under corona-nedlukningen er det mig, der krydser eleverne af, når der er virtuel undervisning - og her opdager jeg hurtigt dem, der falder fra, fordi de har det svært, siger socialpædagog på Eriksminde Efterskole Line Svangaard Kristensen.
Corona

Line er livlinen for corona-trætte efterskoleelever

I en tid, hvor eleverne er hjemsendt pga. corona, har socialpædagog Line Svangaard Kristensen en vigtig funktion som trivselsmedarbejder på Eriksminde Efterskole. – Jeg er den omsorgsperson, som har øje for de unge, der falder igennem

Rygsækken bliver pakket til en lille dagstur fra hjemmet i Horsens til to steder på Sjælland. Her venter to grupper af hver fire efterskoleelever, som Line Svangaard Kristensen skal ud at gå tur med. Hun er socialpædagog – og ansat som trivselsmedarbejder på Eriksminde Efterskole i Odder.

– Eleverne har jo været hjemsendt, siden vi gik på juleferie – og jeg kan godt mærke, at det strammer til mht. de unges trivsel. Derfor byder jeg ind med fx de her gåture, for det er vigtigt, at vi lige får kigget på hinanden og mærket hinanden – og det gør vi fint, mens vi går en tur i en times tid, fortæller hun.

Som en af i alt to pædagogiske medarbejdere på efterskolen opdager Line Svangaard Kristensen ofte mange af de små tegn på mistrivsel, som lærerne ikke altid får øje på, fordi de har fokus på undervisningen.

– Under corona-nedlukningen er en af mine funktioner at krydse eleverne af, når der er virtuel undervisning. Det betyder, at det er mig, der opdager, hvis de ikke er der – og så skriver jeg fx ’hej, jeg savner dig, kommer du ikke forbi undervisning i dag?’. Jeg har ekstra fokus på dem, vi mangler – for jo hurtigere, jeg fanger dem, der falder igennem under den her nedlukning, hvor de er isolerede og savner fællesskabet, jo hurtigere kan jeg få fat i dem og få en god snak om, hvordan de har det.

Lige nu er efterskoleeleverne hjemsendt pga. corona, så Line Svangaard Kristensen må lave det meste af sit opsøgende trivselsarbejde virtuelt.
Lige nu er efterskoleeleverne hjemsendt pga. corona, så Line Svangaard Kristensen må lave det meste af sit opsøgende trivselsarbejde virtuelt.

En slags ressourceperson

At Line Svangaard Kristensen endte på en efterskole bunder bl.a. i, at hun som ung selv var på efterskole og lagde mærke til, at der manglede noget i hverdagen.

– Jeg havde en fantastisk efterskoletid. Men jeg har mange gange tænkt, hvor fedt det ville have været med en nærværende omsorgsfuld voksen, som man ikke skulle have dansk eller matematik med. En voksen, der bare var der for at lytte og være der for en. For også på en efterskole er der jo mange sårbare unge, som har brug for støtte til at håndtere livet.

I dag er hun selv ansat som netop den slags ressourceperson.

– At gå på en efterskole handler om så meget andet end læring. Man skal huske på, at det her er børn, der står på egne ben for første gang. De kommer fra vidt forskellige hjem med forskellige normer og regelsæt, og nu skal de så fungere sammen. Der er så meget socialt i at få det til at lykkes, siger Line Svangaard Kristensen. 

Så sent som i går talte jeg med en grædende mor til en dreng, som bare lå under dynen og ikke ville se nogen mennesker

Line Svangaard Kristensen, trivselsmedarbejder Eriksminde Efterskole

Isolerer sig under dynen

Lige nu handler det meste af Line Svangaard Kristensens arbejde dog om at sikre, at ingen elever bliver tabt i den tid, hvor de er hjemsendt fra efterskolen pga. corona.

– Så sent som i går talte jeg med en grædende mor til en dreng, som bare lå under dynen og ikke ville se nogen mennesker. De har det svært, mange af de unge – og her kan det gøre en stor forskel for både elever og forældre, at de altid har mig at snakke med, siger hun.

Det er også Line Svangaard Kristensen, der har styr på både sygemeldinger og testaftaler – og som lægger mærke til, hvis der er en, som lige pludselig ikke tænder for kameraet og ikke viser sig i den virtuelle undervisning.

– Der er flere og flere, som har svært ved at håndtere undervisning foran en skærm, så jeg har en gruppe elever, som jeg har særligt kontakt med, og som jeg på bedste vis prøver at hjælpe igennem det her. Med nogle har jeg fx en aftale om, at de skriver til mig hver dag, så jeg lige hører, hvordan det går. Men jeg – og alle mine kolleger og elever – glæder os vildt til at komme tilbage til efterskolen. Snart forhåbentlig.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Coronavirus, Socialpædagogisk praksis

Relaterede artikler