Socialpædagoger gør status efter et år med corona
Da coronapandemien ramte Danmark, fortalte en række socialpædagoger, hvordan de kom igennem krise og nedlukning. Men hvordan er det gået siden? Og hvor står de nu? Læs med, når de gør status på et år med corona
Dengang ord som forsamlingsforbud, mundbind og coronarestriktioner endnu lå nye i munden, lavede fagbladet Socialpædagogen en række interviews med socialpædagoger for at høre, hvordan de med kreativitet og høj faglighed leverede relationsarbejde og støtte til nogle af samfundets allermest udsatte – på afstand.
Et år efter Mette Frederiksens første nedlukning af samfundet er vi vendt tilbage til tre af dem – for hvordan er det gået, og hvor står de nu?
Forstander Kim Norup Frederiksen: Vi er ikke længere på lejrskole
Vi lader, som om vi er på lejrskole. Sådan sagde forstander Kim Norup Frederiksen, da han for et år siden skulle forklare, hvordan bo- og aktivitetstilbuddet Jonstrupvang kom igennem corona-krisen.
I dag smiler han lidt af sammenligningen.
– Vi havde slet ikke regnet med, at det ville vare så længe, og med tiden ændrede stemningen sig da også fra at være undtagelsestilstand til en ny hverdag. Men en ting er gået igen hele vejen: Opfattelsen af, at når vi nu var i en speciel situation, skulle det også være specielt hyggeligt. Og vi har gjort os umage med at finde kreative løsninger, så alle restriktioner kunne overholdes samtidig med, at der skete nogle gode ting, siger han.
Som et konkret eksempel nævner han det årlige julebanko, der i år blev afholdt på en YouTube-kanal, så beboerne kunne være med fra deres respektive grupperum og samtidig få en fælles oplevelse. Det blev så stor en succes, at der nu også kommer et online påskebanko.
I det hele taget fremhæver Kim Norup Frederiksen, at coronatiden har givet en bedre teknologiforståelse.
– Fremover tror jeg, at vi vil holde flere møder online, for før har vi brugt meget tid på fx at køre hen til et møde med en sagsbehandler. Noget af det kan klares digitalt og dermed frigive tid til at være sammen med borgerne, siger han.
Kim Norup Frederiksen vil også overveje, om Jonstrupvangs musikfestival ’Musik i Skoven’ kan transmitteres via YouTube, så man kan være med, selvom man ikke kan møde op fysisk.
Læs også: Line er livlinen for corona-trætte efterskoleelever
Socialpædagog Rasmus Furbo: Fælles hver for sig
På aktivitetstilbuddet Solgården i Taastrup var der i maj 2020 lidt af en pionerstemning og stor opfindsomhed, når det kom til at finde på gode online-aktiviteter som erstatning for de fysiske aktiviteter. Socialpædagog Rasmus Furbo fortalte dengang, at Solgården havde oprettet en facebookgruppe – 'Solgårdens Hyggenyt' – for at holde kontakten med brugerne og deres pårørende. Herfra kunne man blandt andet deltage i en online-frokost og en online-gåtur.
I dag fortæller Rasmus Furbo, at 'Solgårdens Hyggenyt' stadig eksisterer, men på en helt anden måde.
– I foråret var vi lukket helt ned, så de digitale aktiviteter var vores eneste tilbud til borgerne. Siden har vi fået lov at lukke delvist op, så brugerne på skift har fået fysisk samvær – opdelt i mindre grupper, der ikke blev blandet og med god afstand. Og så har vi brugt Solgårdens Hyggenyt til at dele billeder og videoer, så brugerne stadig kunne følge med i hinandens liv på de forskellige værksteder, siger han.
Der er stadig behov for at finde på nye, corona-egnede aktiviteter. Fx har Kreaværkstedet planlagt en påskeskattejagt for alle Solgårdens brugere, der i små hold skal lede efter påskeæg, som Kreaværkstedet selv har støbt i beton. Mellem hvert hold sprittes æggene af, inden de gemmes på ny.
– Selvom brugerne kun er sammen i små grupper, vil vi gerne give en oplevelse af et fællesskab på hele Solgården. Derfor gør vi os umage med at finde på fælles aktiviteter, som man kan deltage i hver for sig. Det, tror vi, er med til at modvirke følelsen af ensomhed, siger han.
Forstander Marlene Kryger Engel: En målgruppe, der hader regler
Det socialpsykiatriske bosted Mette Marie i Vanløse er hjem for 16 borgere, der både har et misbrug og en psykiatrisk diagnose. Og tilbage i marts 2020 sagde forstander Marlene Kryger Engel:
– Vi arbejder med en målgruppe, som hader alt, hvad der hedder regler og forbud, og gør alt, hvad de kan, for at bryde dem. Men måske fordi vi til hverdag gør så meget for at undgå regler, så forstår de nu, at det her er alvor.
Efter et år er hun med egne ord ’nærmest lykkelig’ over, hvor godt det er gået. Eksempelvis er alle beboere – med to undtagelser – med på at bruge mundbind, når de går rundt i huset.
– Jeg var rundt og snakke med samtlige beboere om deres holdning. Skulle vi alle sammen bruge mundbind for at passe på os selv og hinanden? Og det traf vi så en fælles beslutning om at gøre. Og da det viste sig, at to beboere ikke magtede at gøre det, var jeg igen rundt og tale med alle: Kan vi have en regel, der gælder for alle andre end dem? Og det kunne vi godt.
Ud over medbestemmelsen vurderer Marlene Kryger Engel også, at viden og indsigt skaber motivation. Derfor opfordrer personalet beboerne til at se med, når der er pressemøder om corona, og efterfølgende taler de om, hvad det betyder.
