icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Det jeg ser.jpeg
Katrine Meyn Mathiassen og Jørgen Gammelgård har hver deres taktile navnetegn, der sidder et sted på kroppen, så borgerne uden syn kan afkode, hvem de er. Navnetegnet er ofte et bogstav placeret et sted, der kendetegner vedkommende. Jørgens navnetegn markerer fx hans overskæg.
Det jeg ser

Jørgen viser, hvad stærke relationer giver

Når jeg ser Jørgen arbejde med borgerne her på Kloden, så bliver det helt tydeligt for mig, hvad en stærk relation kan betyde for vores arbejde, fortæller Katrine Mayn Mathiassen om sin kollega Jørgen Gammelgård

  • / Foto: Privat

Katrine Meyn Mathiassen er kollega til Jørgen Gammelgård på Kloden, et regionalt botilbud for 24 voksne med medfødt døvblindhed i Aalborg

’Han har brug for, at vi lige går ned og holder en pause i lejligheden nu.’ Sådan kan Jørgen finde på at sige om den borger, han har arbejdet tæt med i mange år, selvom de to ikke har kommunikeret med ord. Det er ikke alle og enhver, der ville kunne afkode det behov.

For borgeren, som Jørgen står med, er medfødt døv og svagtseende. For at opnå forståelse har Jørgen i stedet brugt tegnsprog og aflæst ham: ’Er blikket i hans øjne intenst og insisterende? Eller er det roligt og afslappet?’ ’Var det en god eller dårlig lyd, han gav der?’ Arbejdet med helt eller delvist døvblinde kræver en meget bred forståelse af kommunikation, hvor du fx må tolke de helt små kropslige udtryk, og den forståelse har Jørgen under huden.

Når jeg ser ham arbejde med denne borger, bliver det tydeligt, hvad en stærk relation kan give, fordi Jørgen ser og afkoder hans mindste signaler. På Kloden bygger vi et pædagogisk stillads op omkring borgerne for at udvide deres verden. Jørgen er med sit dybe kendskab til den pågældende borger en stærk søjle i det stillads.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis

Relaterede artikler