icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
COLOURBOX3493499.gif
Arbejdsmiljø

Nej, stress er ikke din egen skyld

Stress har ikke noget at gøre med din personlighed – og er ikke et udtryk for mangel på robusthed. Det er to af konklusionerne i den medlemsundersøgelse, Socialpædagogerne Storkøbenhavn gennemfører for at kortlægge årsagerne til stress

Da 'Kirsten' kastede håndklædet i ringen i marts sidste år og blev sygemeldt med stresssymptomer fra sit arbejde som socialpædagog på et demensplejehjem, var hun selv overrasket over, at hun blev så hårdt ramt. Sygemeldingen kom som en kulmination på tre år, hvor hun mistrivedes i sit job – og hvor hun oplevede tydelige stresstegn i form af bl.a. dårlig søvn, fysisk ubehag og følelsen af at være helt tyndslidt.

Alligevel undrede hun sig over, at hun gik ned med stress.

– Jeg synes, det er utroligt, at jeg bliver ramt. Der er jo nogen, der har det meget værre – fx de kolleger, der får trusler af brugere – så hvorfor vælter jeg? Er det, fordi jeg ikke kan finde ud af at lægge tingene fra mig? Er det min personlighed? Det virker, som om nogen bliver hårdere ramt end andre. Jeg ved ikke, om man er mere sårbar, hvis man går højt op i faglighed moral og etik? siger Kirsten.

Personlighed er ikke årsag

Men stress har ikke noget at gøre med ens personlighed, viser en medlemsundersøgelse fra Socialpædagogerne Storkøbenhavn. Gennem tre år har kredsen med undersøgelsen ’Nyt syn på arbejdsmiljø’ arbejdet på at kortlægge årsagerne til stress i samarbejde med arbejdsmiljøforsker og lektor i arbejdspsykologi ved Aalborg Universitet Einar Baldur Baldursson.

Tidligere er der i forbindelse med undersøgelsen i 2019 udgivet fire delrapporter om bl.a. tidspres, nedslidning, psykisk arbejdsmiljø samt selvværd og stress. Og de seneste resultater fra 2020 viser bl.a., at køn og alder ikke spiller nogen rolle for, om man får stres, ligesom personlighedstræk heller ikke synes at have nogen indflydelse på, hvorvidt man rammes af stress.

– Ideen om, at fx selvværd gør en robust i forhold til en faktor som arbejdspres, er desværre indgroet. Den bygger på en forestilling om, at der findes mennesker, som er særligt gode til at være mennesker, men intet tyder på, at selvværd spiller nogen rolle som værn mod stress. Det samme gælder for den antagelse, at en tendens til selvkritik øger forekomsten af stress, eller at man er særligt ’beskyttet’, hvis man er god til at have selvmedfølelse, siger Einar Baldursson.

Udbredt at bide tænderne sammen

Einar Baldursson fortæller, hvordan det langt fra er atypisk for mennesker, der går ned med stress, at de i en lang periode formår at bide tænderne sammen og ignorere symptomerne længe efter, at stresspåvirkningerne i det daglige er begyndt:

– Så længe man holder til det, synes man, at man klarer sig godt. Man anstrenger sig bare lidt mere hele tiden og forsøger at opleve suset ved at udføre sit arbejde tilfredsstillende. Men suset udebliver, og man får skyldfølelse og begynder at ofre flere ressourcer på at klare dagligdagen, siger arbejdsmiljøforskeren.

Men på den måde havner man i en ond cirkel, fordi forskning viser, at vedvarende belastninger og manglende gode resultater fører til nedslidning af selvværd og tvivl på egne evner.

– Man kan sige, at jo bedre selvværd, man har, jo længere kan man holde til stressbelastninger. De mennesker, man kan karakterisere som robuste, er ofte glade og har en høj smertetærskel. Det betyder, at de ikke rigtigt mærker, når deres krop begynder at protestere. Derfor kan man faktisk få sværere stressforløb, hvis man er robust. En dag kan lyset simpelthen slukkes, og så er tingene blevet temmelig alvorlige, siger Einar Baldursson.

Kirsten ønsker ikke at stå frem med sit rigtige navn i artiklen, men det er redaktionen bekendt.

Hjælp til dig, som føler dig stresset

Oplever du problemer med stress, og har du behov for at få et overblik over din situation og dine handlemuligheder?

Som medlem af Socialpædagogerne har du mulighed for at få råd og vejledning i en stressvejledningssamtale med en faglig konsulent, som har gennemført et stressvejlederforløb.

I samtalen, som naturligvis er anonym, vil konsulenten tage afsæt i din aktuelle situation og dine udfordringer.

Læs mere om tilbuddet på sl.dk/faa-svar/arbejdsmiljoe/stress

 

Om undersøgelsen 'Nyt syn på arbejdsmiljø'

Det er Socialpædagogerne Storkøbenhavn, der står bag undersøgelsen i samarbejde med Einar B. Baldursson, som er lektor i arbejdspsykologi ved Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmiljø.

Alle erhvervsaktive medlemmer i Kreds Storkøbenhavn har fået tilbud om at medvirke, og foreløbig deltager 1.000 medlemmer i undersøgelsen, der udgør en bred kortlægning af årsagerne til stress i socialpædagogers arbejdsmæssige hverdag.

De første fire delrapporter er udkommet i 2019. De samme deltagere vil blive fulgt over en treårig periode med årlige spørgeskemaer. Og nye deltagere vil få mulighed for at melde sig til undersøgelsen, når kredsen undervejs henvender sig til de erhvervsaktive medlemmer og spørger dem, om de vil medvirke i de næste faser.

Læs de fire delrapporter her:

Delrapport 1 – Tidspres

Delrapport 2 – Fysisk og psykisk nedslidning

Delrapport 3 – Det psykiske arbejdsmiljø

Delrapport 4 – Selvværd og stress

 

De vigtigste resultater

I undersøgelsen ’Nyt syn på arbejdsmiljø’ er de mest centrale resultater fra 2020:

  • Køn og alder spiller ingen rolle for, om man får stress
  • Personlighedstræk spiller ingen rolle for, om man får stress
  • Selvværd er ikke konstant, men kan overbelastes/trættes som en muskel, hvis man er udsat for stresspåvirkninger.

Læs mere på storkoebenhavn.sl.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Kredse