icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
beskåret-Lena-og-John-Tingberg-IMG_2186.jpg
Lena og John Tingberg fik en erstatning på 14.500 kroner, selv om der samlet havde været skader for 56.000 kroner.
Forsikring

Plejebarns hærværk blev dyr for plejeforældrene

Har du styr på dine forsikringer? Familieplejerne Lena og John Tingberg endte med en regning på over 40.000 kroner, da deres plejebarn øvede hærværk. Og det selv om de med Socialpædagogernes hjælp vandt en forsikringssag mod kommunen.

Advokat på sagen

Sagen begyndte januar 2019, da Lena og John Tingberg kastede håndklædet i ringen og opgav at have et udadreagerende barn i pleje. I slutningen af plejeforløbet havde barnet ødelagt mange forskellige ting på deres gård. For eksempel ved at kaste sten gennem ruder, sparke gavlbrædder ud, så der kom hul i gavlen, hamre en stegepande ned i en porcelænsvask og ødelægge bordet i campingvognen.

Lena og John Tingbergs egen husstandsforsikring ville ikke dække skaderne, fordi plejebarnet havde gjort det med vilje, og så gik de i stedet til Kalundborg Kommune, der havde anbragt plejebarnet – men de mente heller ikke, at det var deres forsikring, der skulle betale.

- Så gik vi til vores fagforening, Socialpædagogerne, og her fik vi hjælp. Socialpædagogerne satte en advokat på sagen, og med hans hjælp indvilgede Kalundborg Kommunes forsikringsselskab alligevel i at give os erstatning, siger John Tingberg (se evt. faktaboks: Sådan vandt advokaten sagen).

For 40.000 kroner selvrisiko

Da kommunens forsikringsselskab kom på besøg for at gøre skaderne op, var John og Lena Tingberg lettede. Nu regnede de med, at det hele ville gå i orden. I alt gjorde forsikringsselskabet skaderne op til et samlet beløb på 56.000 kroner, men da Lena og John Tingberg fik erstatningen, var den kun på 14.500 kroner.

Begrundelsen lød, at plejebarnet havde ødelagt tingene lidt ad gangen over længere tid, så det ikke blev regnet som én samlet skade, men som en lang række forskellige skader. Og for hver skade var der en selvrisiko på 2.000 kroner. I alt var der 11 store skader med en selvrisiko på til sammen 22.000 kroner. Derudover var der næsten for 20.000 kroner småskader, som hver især kostede mindre end selvrisikoen på 2.000 kroner, og som der derfor slet ikke var nogen erstatning for.

- Så vi fik altså en erstatning på 14.500 kroner, selv om der samlet havde været skader for 56.000 kroner, siger John Tingberg.

 

Vi føler os vildt uretfærdigt behandlet

Lena Tingberg, familieplejer

Kan ikke vinde ved en domstol

Selv om Socialpædagogerne igen gik ind i sagen med advokathjælp og møder med kommunen, var der denne gang ikke noget at gøre.

Det lykkedes ikke at rokke ved den store, samlede selvrisiko.
- Og selv om jeg mener, at plejefamilien er blevet uretfærdigt behandlet, mener jeg ikke, at vi ville kunne vinde sagen ved en domstol, siger advokat Steen Frederiksen.
I forhold til forsikringsselskabet skyldes dette, at der rent faktisk er tale om flere forskellige skader. I forhold til kommunen skyldes det, at der i Lena og John Tingbergs kontrakt står, at ’skader forvoldt af plejebarnet ud over 500 kroner kan søges dækket ved at sende skriftlig anmodning til kommunen.’

- Og hvad siger den formulering egentlig rent juridisk, spørger Steen Frederiksen, og svarer:
- Den siger ikke en pind. Der står, at man kan søge om erstatning, men ikke hvornår man skal have erstatning.
Han understreger dog, at Kalundborg Kommune godt frivilligt kunne vælge at betale erstatning til plejefamilien. Kommunen har også erstattet andre, mindre skader, mens drengen stadig var i pleje hos familien.

På kredskontoret har to medarbejdere gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe plejefamilien, og vi har haft advokat på sagen – alligevel er vi endt med at løbe panden mod en mur. 

Lisbeth Schou, kredsformand

Panden mod en mur

Det er Socialpædagogerne Storstrøm, der har kørt sagen, og her er kredsformand, Lisbeth Schou, frustreret over resultatet.
- På kredskontoret har to medarbejdere gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe plejefamilien, og vi har haft advokat på sagen – alligevel er vi endt med at løbe panden mod en mur. Sagen er endt med, at plejefamilien er blevet helt uretfærdigt behandlet, og det er meget beklageligt, siger hun.

Lisbeth Schou vil nu bruge eksemplet til at gå i dialog med kommunerne i kredsen og drøfte, hvordan de kan sikre, at andre plejefamilier ikke ender i en lignende situation.

Spørgsmål uden svar

Vi har spurgt Kalundborg Kommunes centerchef for Børn og Familie, Julie Folke Jakobsen, om det er rimeligt, at plejefamilien får ødelagt ting for 56.000 kroner og kun får en erstatning på 14.500 kroner – og om kommunen vil dække tabet på 40.000 kroner.

Julie Folke Jakobsen ønsker ikke at stille op til interview, men har i stedet sendt en skriftlig kommentar, hvor hun skriver:
- Den konkrete sag er afklaret i forhold til de forsikringsmæssige præmisser, men sagen har bevirket at vi fremadrettet vil tydeliggøre de forsikringsmæssige vilkår i vores kontrakter med plejefamilierne og aflastningsfamilierne. (Se hele kommentaren i faktaboksen: Spørgsmål uden svar).

Familieplejerne Lena og John Tingberg har opgivet at gøre mere ved sagen.
– Men vi føler os vildt uretfærdigt behandlet, siger Lena Tingberg, der ikke undrer sig, når hun hører om kommuner, der har svært ved at skaffe nok familieplejere.
– Vores arbejdsvilkår er elendige. Andre skal ikke betale penge for at gå på arbejde, og jeg vil gerne advare andre mod at blive plejefamilie for Kalundborg Kommune.

Lav aftale om erstatning

På baggrund af sagen har advokat Steen Frederiksen et godt råd til andre plejefamilier:

Få en skriftlig aftale om, at kommunen erstatter skade på plejefamiliens ejendom, indbo og bil, som plejebarnet forårsager. Kommunen skal dække såvel hændelig, uagtsom og forsætlig skade.
Sørg for, at der ikke er nogen form for selvrisiko.

Det er bedst at få en afklaring, når ansættelsesforholdet indgås. Alternativt kan man forsøge at få en aftale om det, når man har den næste lønforhandling med kommunen.

Spørgsmål uden svar

I en mail til Kalundborg Kommunes centerchef for Børn og Familie, Julie Folke Jakobsen, bad vi om svar på følgende spørgsmål:
Er det rimeligt at plejefamilien får ødelagt ting for 56.000 kroner og kun får en erstatning på 14.500 kroner?

Hvad er jeres ansvar som anbringende kommune?

Vil I dække tabet på omkring 40.000 kroner?

Hvad mener I, er læren af denne sag?

Er der noget, I vil gøre anderledes fremover?

Julie Folke Jakobsen ønsker ikke at stille op til interview, men skriver følgende kommentar:

Vi sætter meget stor pris på vores plejefamilier og den indsats de gør for vores børn og unge. Vi har i vores samarbejde med vores aflastningsfamilier og plejefamilier fokus på sparring, mulighed for supervision og uddannelse. Hertil er vilkårene i ansættelsen også vigtige både hvad der vedrører løn samt forsikringsspørgsmål.

Den konkrete sag er afklaret i forhold til de forsikringsmæssige præmisser, men sagen har bevirket at vi fremadrettet vil tydeliggøre de forsikringsmæssige vilkår i vores kontrakter med plejefamilierne og aflastningsfamilierne. 

 

Sådan vandt advokaten

I første omgang ville Kalundborg Kommune slet ikke udbetale erstatning efter plejebarnets hærværk, men så gik Socialpædagogernes advokat, Steen Frederiksen, ind i sagen.

Kalundborg Kommunes begrundelse var, at deres forsikringsselskab ikke ville erstatte forsætlige skader – altså skader, der er sket med vilje. Samme begrundelse som plejefamiliens eget forsikringsselskab havde brugt.

Men det lykkedes Steen Frederiksen at argumentere for, at der i forhold til kommunens forsikring ikke kan gælde samme betingelser som ved en almindelig familieforsikring.

Man kan ikke sammenligne forholdet mellem biologiske børn og forældre og plejebørn og forældre, fordi plejeforældrene løser en opgave for kommunen.

Hvis man siger, at plejeforældrene skal dække plejebørnenes forsætlige skader, påfører kommunen plejeforældrene en alt for stor økonomisk risiko – og det kan skade forholdet mellem plejeforældre og plejebørn, hvis plejeforældrene i yderste instans er nødt til at køre en erstatningssag mod deres plejebarn.

Og så henviste han til det beskrevne formål med forsikringen: At plejebørnene ikke må stilles ringere end børn, der ikke er i pleje.

Denne argumentation blev efter en række breve frem og tilbage accepteret af forsikringsselskabet.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje