icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Rep_4_HIGH_1128x600.jpg
FOTOREPORTAGE

Sammen bliver vi sundere

– Vi vil gerne give vores unge et liv med en lidt længere udløbsdato, siger lederen på botilbuddet SUF Stranden i København. Derfor sætter bostedet med Projekt ’Sund Livsstil’ fokus på sundhed – både fysisk og mental. Det sker i et fællesskab mellem unge og ansatte

Hver uge er der mulighed for individuel musikundervisning – uanset om de unge ønsker at lave digital musik eller spille på et akustisk instrument, og det kan være med til at fremme den mentale sundhed.

Det gælder om at opfordre de unge til at dyrke motion, uden at de oplever det som uoverkommelige forventninger. Derfor varer yoga­undervisningen kun 25 minutter.

Socialpædagog Tina Clemmensen (i midten) påpeger, at det kan virke demotiverende, hvis man presser for meget på og fx siger, at man skal dyrke så og så meget motion om ugen. For nogle er det bedre, hvis man tager det stille og roligt og fx siger: ’Kom! Vi går. Og hvis vi får lyst, løber vi lidt.’

Engang blev der næsten altid serveret kage, slik eller  sodavand, når der skulle hygges på SUF Stranden. Nu  samles man om sundere alternativer og drikker eksempelvis kun vand eller danskvand. – Men vi er ikke fanatikere, understreger leder Mads Richmond (til højre).

’Vi skal hverken gå foran eller bagved de unge. Vi skal gå ved siden af dem.’ Sådan lyder den overordnede filosofi på SUF Stranden. Konkret kan det fx ske ved, at en ung og en ansat tager et rygestop-kursus sammen.

Hvad enten det gælder musik, yoga, grøn mad eller motion, så handler det på SUF Stranden om at motivere de unge til en sundere og mere aktiv livsstil. Og her fungerer medarbejderne som katalysatorer for at få de unge i gang med det, de brænder for.

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed dør socialt udsatte i gennemsnit 19 år før den øvrige befolkning. Det er bl.a. statistikker som denne, der har fået botilbuddet SUF Stranden til at sætte fokus på sund livsstil – bl.a. ved at arbejde med, hvad der motiverer den enkelte unge til at bevæge sig.

På SUF Stranden er der fokus på sund mad med afsæt i noget, de unge i forvejen kan lide. Det betyder, at der kommer lidt havregryn i frikadellerne, at den brune sauce suppleres med grøntsager, og at salaterne får tillokkende navne. Råkost hedder fx Mormor-salat – og grøn salat bliver til Engle-salat.

Sundhed på SUF Stranden

Siden 2014 har bostedet SUF Stranden i København haft fokus på en sundere livsstil. Med projekt ’Sund Livsstil’ har unge og ansatte været fælles om at dyrke mere motion og spise sundt – og med ’Projekt Sundhed’ har bostedet sat fokus på mental sundhed og udvikling af et stærkere fællesskab.

SUF Stranden er et § 107-botilbud for 30 borgere med psykiske og sociale vanskeligheder, der bor på tre forskellige matrikler. Alle er mellem 18 og 45 år. Botilbuddet er en del af Den Sociale Udviklingsfond (SUF).

På Socialpædagogernes Fagligt Fokus kan du læse mere om SUF Strandens arbejde med sund livsstil i artiklen 'Sundhed som fælles tredje'.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Psykiatriområdet, Socialpædagogisk praksis