Lederrollen er ikke endestationen

– Måske skal jeg forfølge drømmen om at være almindelig socialpædagog, men i mere fleksible rammer, hvor jeg kun arbejder, når det passer mig. Jeg vil gerne være et sted, hvor jeg kan bruge mig selv og min socialpædagogiske faglighed og komme tæt på borgerne, siger Mette Brunberg.

I dag er hun forstander på 3Kløveren – et højt specialiseret tilbud til børn med udviklingshæmning, mange tilgrænsende diagnoser ofte med svært udfordrende adfærd. Selv har hun oplevet ledere, som de sidste par år inden pensionen er faldet af på den, og den fælde er hun meget opmærksom på ikke selv at ende i.

– Jeg oplever ikke selv, at jeg er gået i stå. Jeg er stadig drevet af kerneopgaven med børnene og får stadig masser af ideer – og jeg tænker, at mine medarbejdere forventer af mig, at jeg går forrest og at jeg løser de store udfordringer, siger hun og tilføjer, at hun og medarbejderne lige nu er i fuld gang med at lave et e-learning-program om neuropædagogik, som det fungerer på 3Kløveren.

Når man har min erfaring og alder, har man den styrke og en ro som leder, at når der er stormvejr på arbejdspladsen, så ved man, at man kommer igennem det

Mette Brunberg, forstander 3Kløveren

Rutinen er en fordel

Ifølge Mette Brunberg er der klare fordele ved at være en rutineret leder:

– Når man har min erfaring og alder, har man den styrke og en ro som leder, at når der er stormvejr på arbejdspladsen, så ved man, at man kommer igennem det. Man er i stand til at sige til medarbejderne: ’Vi klarer det her, det skal nok gå over’, siger hun og påpeger, at hun selv i sin tid blev leder ved lidt af et tilfælde:

– Det var tilfældigt jeg blev leder. Jeg blev opfordret til det, og så blev det min karrievej. Jeg har altid haft det sådan, at jeg er leder, fordi jeg er socialpædagog, og fordi jeg ønsker at gøre en forskel for børnene med mine ledelsesopgave. Jeg er drevet af faglig ledelse.

Fokus på det, der giver energi

Af Socialpædagogernes rundspørge blandt medlemmerne fremgår det, at hver tredje socialpædagog planlægger at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen – og at det i høj grad er jobbets slidsomme karakter både på det fysiske og psykiske plan, som får mange til at stoppe før tid.

Læs mere om rundspørgen i artiklen ’Et godt seniorarbejdsliv starter tidligt’

Mens lederjobbet sjældent er fysisk anstrengende, kan Mette Brunberg godt genkende, at jobbet kan være udfordrende – dog sjældent værre end det kan overkommes.

– Vi har et hårdt arbejde, men hvilket job er ikke udtrættende til tider? Jeg kan da godt synes, det er op ad bakke nogle gange, men så skifter det jo, siger hun og understreger, at man også selv må prøve at ryste nedturene af sig og fokusere på det i jobbet, der giver ny energi og ikke mindst have forventningerne afstemt.

– Vi skal passe på med, hvad vi forventer. Hvis man forventer, at ens arbejdsliv skal være problemfrit, og at man ikke skal være træt nogle gange, ja så vil man opleve modstand.

Min egen seniorordning

Både når det angår hende selv og hendes seniormedarbejdere gælder det om at indrette sig, så man kan trives i jobbet. Mette Brunberg har fx etableret sin egen ’seniorordning’ ved at tilrettelægge sin arbejdstid, så hun har lange arbejdsdage, men til gengæld afspadser hver anden fredag og dermed får en kortere arbejdsuge.

– De lange weekender funger fint for mig og giver en følelse af at komme længere ned i gear, siger hun.

Mette Brunberg erkender dog, at drømmen om at få et job som helt almindelig pædagog efter mange år som leder måske ikke er helt let. Men som hun selv udtrykker det, har hun selv ansat tidligere ledere som ’gulvpersonale’ uden problemer, så hvorfor ikke tage chancen, når der er masser tilbage at give.

- Jeg kunne godt tænke mig at arbejde et sted, hvor der er både er høj faglighed og plads til fest og farver. Den nære kontakt til borgerne er noget af det jeg dagligt har savnet i min lederkarriere, slutter Mette Brunberg.