icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
20210410_SocilPæd_BjarneLarsen03_1128x600.jpg
Bjarne Hansen er gået fra at være pædagogmedhjælper til i dag at kunne kalde sig merituddannet.
Springet

Man kan aldrig få for meget viden

Efter at have arbejdet inden for det specialiserede socialområde i 18 år besluttede Bjarne Larsen sig for at tage merituddannelsen til socialpædagog. Det har forandret ham som menneske, fortæller han

Hvorfor skulle der ske noget nyt i dit arbejdsliv?

Min egen skolegang var stort set ikke-eksisterende, så da jeg som ung blev tilbudt en uddannelse som maskinsnedker, sagde jeg ’ja tak’, for så havde jeg da et eller andet. Men jeg har på en eller anden måde altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker og særligt dem, der var lidt specielle, fordi det ville være enormt spændende at gøre en forskel for dem. Det har jeg nu været med til i 18 år, og min leder og jeg havde i noget tid snakket om muligheden for at tage merituddannelsen til pædagog.

Hvornår traf du din beslutning?

Der havde været flere tilfælde, hvor medarbejdere på forskellige opholdssteder var blevet udsat for vold, og hvor begrundelsen lød, at der var tale om ikke-uddannet personale. Vi har aldrig været ret mange uddannede på min afdeling, så da muligheden bød sig, tænkte jeg: ’Selvfølgelig skal jeg det.’ Og da min leder så tilbød, at jeg kunne få en uddannelsesaftale med fuld løn undervejs, lod det sig pludselig gøre.

Hvorfor var det vigtigt for dig?

Jeg tænkte egentlig ikke, det ville få den helt store betydning i mit daglige arbejde, fordi vi er så specialiserede hos os og har mange interne kurser. Men jeg håbede, det kunne gøre en forskel i forhold til den måde, der blev set på vores arbejde udefra. Og så er der også det personlige i det for mig: Jeg er snart 50, og hvis jeg en dag vil have et andet job, får jeg det ikke med en pædagogmedhjælpertitel i bagagen.

Mødte du udfordringer på vejen?

Når man ikke har været på skolebænken i 30 år, skal man lige i gang. Og der var nogle helt lavpraktiske ting omkring det at opstille en akademisk opgave i Word, hvor jeg godt kunne mærke, at jeg var gammel i gårde. Til gengæld havde jeg en praksiserfaring at trække på, som de unge studerende ikke havde. Og så var der det med at være bænket og modtage undervisning i så mange timer. Jeg kan godt lide at læse, men jeg er vant til at være en del af beboernes hverdag.

Hvad er det bedste ved dit spring?

Jeg fik et fundament af teoretisk viden at trække på, så når jeg læser, hører eller snakker om noget fagligt, kobler jeg det per automatik på de tanker og holdninger, jeg er stødt på i de bøger og tekster, jeg har læst. Det er med til at hjælpe mig til at perspektivere. Men det bedste er nok, at jeg selv har forandret mig som menneske. Jeg har altid haft det sådan, at ’jeg ved godt, hvordan den kage skal skæres, og sådan er det bare’. Men jeg er blevet mere rolig og åben og vil gerne lytte mere på folk end tidligere – for under uddannelsen er man nødt til at samarbejde om opgaverne og reflektere over egen praksis. Og det er virkelig sundt. 

Hvad er dit råd til andre?

Hvis man har lyst og mulighed for det, synes jeg simpelthen, man skal springe på en merituddannelse. Man kan ikke få for meget viden, tænker jeg. Jo mere viden, man har, jo bedre er man rustet til de opgaver, man nu engang kan blive stillet over for – og hvem ved, hvad man får brug for.

CV

Bjarne Larsen

49 år

2019

Socialpædagog, Autismecenter Storstrøm

2017

Vikar, Syrenvænget i Nysted

2016

Merituddannelsen til socialpædagog ved Professionshøjskolen Absalon i Vordingborg

2005

Omsorgsmedhjælper, Autismecenter Storstrøm

2003

Nattevagt, Autismecenter Storstrøm

1994

Pædagogmedhjælper

1991

Maskinsnedker

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse