icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Søren-Kjeldgaard-Fremtidens-Socialomraade-SK02.gif
Konference

Minister: Specialiseringen skal styrkes

En styrket pædagoguddannelse med øget specialisering er afgørende for, at udsatte borgere møder den rette faglighed. Det var der bred enighed om, da politikere, praktikere og forskere diskuterede kompetencer og rekruttering til fremtidens socialområde

– At gøre en forskel kræver faglighed. Derfor skal både uddannelse og arbejdsforhold være i orden – og her gør penge det ikke alene. Vi er også nødt til at se på både indholdet af uddannelsen og balancen mellem specialiseringerne, så vi i højere grad kan sikre, at de mennesker, der vælger det her vigtige fag, også får de nødvendige kompetencer.

Sådan lød det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, som var den første på talerstolen på Socialpædagogernes konference ’Kompetencer og rekruttering til fremtidens socialområde’, som blev afholdt fredag 7. maj i København og vist direkte på Facebook.

Her var politikere, praktikere og forskere samlet for at sætte fokus på behovet for socialpædagogisk faglighed på det specialiserede socialområde.

Og pædagoguddannelsen var omdrejningspunktet i flere af dagens oplæg, herunder forbundsformand Benny Andersens åbningsreplik:

– I Socialpædagogerne synes vi, at der er behov for en langt stærkere specialisering på uddannelsen. Vi ved, at de nyuddannede selv giver udtryk for, at de mangler kernekompetencer i forhold til det specialiserede område – og vi, at vores ledere oplever, at nyuddannede ikke er rustet med den faglighed, som opgaverne og arbejdsmarkedet kalder på. Derfor er der et stort behov for, at vi drøfter, hvordan uddannelsen fremover kan klæde socialpædagoger godt nok på, lød det.

Behov for specialisering

Selvom Ane Halboe-Jørgensen som udgangspunkt ønsker at bevare pædagoguddannelsen som én samlet uddannelse, så anerkender hun behovet for øget specialisering:

– Vi forstår godt jeres bekymring over at miste specialiseringen. Og selvom vi helst ser en fælles pædagoguddannelse, så bakker jeg op om jeres ønske om at styrke specialiseringen på uddannelsen. For selvom vi holder fast i den pædagogiske grundfaglighed på uddannelsen, så anerkender jeg, at det er forskellige arbejdsliv, der venter, og at der selvfølgelig er stor forskel på at arbejde med fx unge på en sikret institution, misbrugere eller mennesker med handicap – og så i en vuggestue, sagde ministeren.

Hendes kollega Camilla Fabricius, socialordfører for Socialdemokratiet, pegede på, at en styrket pædagoguddannelse kan være med til at løfte velfærdsområdet.

– Jeg tror på en uddannelse med større specialekrav, hvor man som studerende i højere grad kan se sig selv i forhold til det arbejde, man skal ud og udføre. Men vi skal ikke kun fokusere på et fagligt løft af uddannelsen – vi skal også arbejde for at højne studiemiljøet og hele tilgangen til professionshøjskolerne, for det fortjener langt større anerkendelse i samfundet, end det er tilfældet i dag, sagde hun.

Som centerleder oplever Hanne Frandsen, at mange af de nyuddannede socialpædagoger mangler konkrete kompetencer fx i forhold til konflikthåndtering, voldsforbyggelse og pårørendesamarbejdet.
Som centerleder oplever Hanne Frandsen, at mange af de nyuddannede socialpædagoger mangler konkrete kompetencer fx i forhold til konflikthåndtering, voldsforbyggelse og pårørendesamarbejdet.

Mangler flere kompetencer

Som en af de ledere, der oplever, at de nyuddannede socialpædagoger ikke altid er klædt godt nok på fagligt, satte Centerleder for Postens Vej Bofælleskab i Vejle, Hanne Frandsen, ord på, hvad kun savner i den nuværende pædagoguddannelse:

– Det kræver en specialiseret viden og faglighed at kunne indgå i arbejdet på en arbejdsplads som vores med en meget kompleks målgruppe. Og jeg oplever desværre ofte, at de studerende ikke har de nødvendige kompetencer. De mangler fx viden om, hvordan man forebygger udadreagerende adfærd, hvordan man håndterer konflikter – og hvordan man samarbejder med de pårørende, sagde Hanne Frandsen, som også efterlyser, at de studerende rustes bedre til at kunne observere, reflektere, dokumentere, evaluere og arbejde med mål.

Nye uddannelsesstillinger

Hanne Frandsen beskrev, hvordan de har på Vejle bostedet har indgået et samarbejde med UC Syd om at oprette såkaldte uddannelsesstillinger.

– Det er et forsøg på at få praktikken til at blive en større del af uddannelsen. Med uddannelsstillinger forpligter vi os fra arbejdspladsen til at undervise på uddannelsen – og uddannelsesstedet forpligter sig omvendt til at få mere praksis ind i uddannelsen. Vi har et fælles afsæt i, at vi tror på, at faglighed gør en forskel – og vi håber på, at det nye samarbejde kan være med til at klæde de studerende bedre på til den virkelighed, de møder.

Som forsker har Anne Mette Møller, ph.d. og adjunkt ved Aarhus Universitet, bl.a. beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvad det vil sige at være en kompetent fagperson – bl.a. inden for socialområdet.
Som forsker har Anne Mette Møller, ph.d. og adjunkt ved Aarhus Universitet, bl.a. beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvad det vil sige at være en kompetent fagperson – bl.a. inden for socialområdet.

Sæt ord på den tavse viden

Men én ting er uddannelsen og behovet for en øget specialisering. En anden ting er den faglighed, socialpædagoger praktiserer, når de er uddannet. Her gav ph.d. og adjunkt ved Aarhus Universitet Anne Mette Møller et historisk tilbageblik på, hvordan fagligheden har udviklet fra det, hun kalder privat faglighed til udtrykt faglighed:

– Før i tiden var pædagoger privatpraktiserende professionelle, som arbejdede lidt som enmandshære, havde sine egne borgere, skrev noter i sin kinabog – og havde en masse usynlig viden og en implicit faglighed. Men i dag er der et øget pres på at få en mere synlig faglighed, og vi taler om evidens, dokumentation og standardiserede metoder, lød det fra Anne Mette Møller, som påpegede, at man i dag mange steder har opdaget det gode i at tale evidens og dokumentation – og træne i at sætte ord på, hvad man gør, og hvorfor man gør, som man gør.

– I dag er man som fagperson nødt til at kunne forklare andre, hvorfor den her aktivitet eller det her tiltag er en god idé og på den måde bidrage til et fælles vidensgrundlag og en fælles faglighed, sagde hun, inden hun kom med en lille opsang til socialpædagoger:

– Øv jer i at sætte ord på den tavse viden. Alt det, som I gør, fordi det ligger indlejret i jeres faglighed – og som er lige så svært at beskrive, som når man med ord skal forklare, hvordan man lærer at køre cykel. Men det er vigtigt at kunne sætte ord på sin faglighed – både fordi det giver faglig stolthed og stærke faglige fællesskaber, men også fordi det øger omverdenens forståelse af, hvad det er for en faglighed, der reelt kræves for at kunne arbejde med de mennesker, som socialpædagoger arbejder med.

Se konferencen

Socialpædagogernes konference 'Kompetencer og rekruttering til fremtidens socialområde' blev vist direkte på Facebook, hvor du stadig kan nå at se den. 

Se konferencen

Den rette faglighed begynder med en ambitiøs uddannelse

På konferencen gav forbundsnæstformand Marie Sonne Socialpædagogernes bud på, hvordan man give pædagoguddannelsen et løft – og hvad der skal til for at styrke den socialpædagogiske specialisering:

  • Social- og specialpædagogisk faglighed, metoder og teoretisk viden skal i højere grad matche arbejdsmarkedets behov. Det nytter ikke noget, at nyuddannede kommer ud og mangler basal viden og kompetencer.
  • Tværfaglighed, etik samt viden om fysisk og mental sundhed skal styrkes og inkorporeres i hele uddannelsen.
  • Modulopbygningen skal afskaffes, og der skal indføres fagstruktur.
  • Der skal være flere undervisere med praksiserfaring – og så skal praktikforløbene styrkes, så vi i højere grad får koblet teori og praksis for de studerende.