icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Foto-uddannelseskrav (002).jpg
Uddannelseskrav

Ny analyse: Kun hver anden medarbejder på sociale tilbud er socialpædagog

Samtidig er op mod hver fjerde ufaglært, viser ny undersøgelse. En alarmerende og katastrofal tendens, mener Lev og en ekspert. Løsningen er ifølge Socialpædagogerne et uddannelseskrav på socialområdet

Når et udsat barn anbringes på en døgninstitution, er det ingen selvfølge, at hovedparten af det personale, barnet møder i sin nye dagligdag er socialpædagoger – eller uddannede i det hele taget. For på tværs af de danske kommuner er kun 57 pct. af personalet uddannede socialpædagoger, mens hele 26 pct. er ikke-uddannede.

Hvis en voksen med udviklingshandicap eller en sindslidelse visiteres til et kommunalt botilbud har vedkommende heller ingen garanti for at være omgivet af socialpædagogisk personale. For her er blot 47 pct. uddannede socialpædagoger, mens 22 pct. er ikke-uddannede.

Det står klart efter, at Socialpædagogerne har afdækket personalesammensætningen på de kommunale og regionale indsatser for børn, unge og voksne med særlige behov. På tværs af fagområder og tilbudstyper er billedet klart: Kun lidt over hver anden ansat er socialpædagog.

Store konsekvenser for borgerne

Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen læser tallene som et udtryk for, at man på socialområdet ansætter alt for mange, der ikke er klædt fagligt på til opgaven. En omstændighed, der først og fremmest rammer borgerne:

- For det betyder, at der er alt for mange udsatte borgere, der ganske enkelt ikke får den målrettede og faglige støtte, de har brug for.

Hos organisationen Lev, der repræsenterer 50.000 mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende, ser landsformand Anni Sørensen også med bekymring på tendensen:

-Det er alarmerende, ulykkeligt og uforståeligt, at det står så grelt til med andelen af uddannede socialpædagoger på botilbuddene. Men tallene kommer ikke bag på mig. Vi hører ofte fra medlemmer, der lever med konsekvenserne af, at beboerne ikke bliver mødt af fagligt kompetent personale.

Konsekvenser der med landsformandens ord kan føre til ’Markant dårligere leve- og udviklingsvilkår’:

-På bosteder med fagligt underskud, hvor man ikke har øje for udvikling eller kompensation, er der større risiko for selvskade, apatisk eller udadreagerende adfærd. Det øger fx risikoen for unødvendige konflikter og magtanvendelser.

Hun understreger dog, at der også findes ikke-uddannede medarbejdere på tilbuddene, som yder en stor og vigtig indsats:

- Men det handler om, hvorvidt der er grundlag for et solidt og udviklingsorienteret fagligt miljø, og her spiller andelen af uddannede pædagoger - samt en stærk faglig ledelse - en vigtig rolle for kvaliteten af indsatsen.

Og manglen på kvalitet kan i værste fald betyde, at borgerne ikke får udviklet deres potentialer og opnår den bedst mulige livskvalitet, mener Anni Sørensen.

Socialpædagogerne: Indfør uddannelseskrav

Ifølge Benny Andersen ligger løsningen på problemet ligefor: Et uddannelseskrav på socialområdet er nødvendigt.

-På socialpædagogiske arbejdspladser skal de ansatte være socialpædagoger. Og her mener vi personale, der har taget uddannelsen til pædagog – og siden 2014 en pædagog med specialiseringen i social- og specialpædagogik.

Ansætter et tilbud andre fagligheder eller medarbejdere på baggrund af deres erfaring, skal det ske ud fra en konkret faglig vurdering.

Og samtidig skal uddannelseskravet være en forudsætning for overhovedet at kunne godkende og drive opholdssteder og døgnstilbud for børn og unge og botilbud til voksne, mener forbundsformanden.

Ekspert: En katastrofal tendens

Ifølge Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen, er andelen af socialpædagogisk personale afgørende for, at indsatserne rent faktisk virker. Men faglige succeser har svære kår, når hver fjerde ansatte på døgninstitutioner er uden uddannelse, som undersøgelsen viser:

-Staten hælder over 50 mia. kroner ind i det specialiserede socialområde hvert eneste år. Det skulle der gerne komme selvberoende og livsduelige børn og unge ud af. Men hvad nytter det, når vi har en kultur, hvor det er muligt for gud og hver mand at tage sig af dem? Det er en katastrofal tendens, der illustrerer, at vi ikke tager målgruppen alvorligt.

For Knud Aarup understreger, at en barndom som anbragt fortsat har en social slagside, der i mange tilfælde forfølger børnene langt ind i voksenlivet:

-Men sådan behøvede det ikke være, hvis vi tog et opgør med idéen om, at socialpædagogisk arbejde sagtens kan udføres af andre end socialpædagoger. Alternativet er, at vi bliver ved med at hælde penge og livsmuligheder ud ad vinduet.

KL: Tilbud bør være drevet af høj faglighed

Hos Kommunernes Landsforening, erkender formand for KL’s Løn og Personaleudvalg Michael Ziegler, at kommunerne har brug for flere socialpædagoger på det specialiserede socialområde. Men kommunerne skal også kunne trække på medarbejdere med andre faglige baggrunde, der med de rette efter-videreuddannelser også kan være kompetente medarbejdere. Dog er andelen af ufaglærte en særskilt udfordring for området, medgiver han:

-På det socialpædagogiske område er der en markant højere andel af timelønnede ufaglærte end på andre fagområder, og så er der forskel kommunerne imellem. Det er en problemstilling, vi ser på tværs af det kommunale område.

Og grundlæggende skal socialpædagogiske arbejdspladser have en hovedvægt af fagligt kompetent personale, uden han vil komme med et bud på, hvordan vægtningen mellem uddannede og ufaglærte så bør være:

-Grundsynspunktet hos mig er, at tilbuddene skal være drevet af høj faglighed, og det betyder også, at den største del af personalegruppen skal være fagligt kompetente til det.

-Faglighed kan også bygges op ved kompetenceudvikling og efter-videreuddannelse. Men jeg er grundlæggende enig i, at tilbuddene skal være båret af stor faglighed. Det siger sig selv.

KL: Vi har brug for flere socialpædagoger

Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Kommune:

Hvad tænker du om, at kun lidt over hver anden ansatte på indsatser for børn, unge og voksne med særlige behov er socialpædagog?

-Vi har brug for flere socialpædagoger på det specialiserede socialområde, fordi vi ser en stigende efterspørgsel på social- og specialpædagogiske kompetencer. Men vi har også brug for at trække på medarbejdere, som ikke nødvendigvis er uddannet indenfor området, men som via kompetenceudvikling eller efter- videreuddannelse også kan være kompetente medarbejdere. De ikke-uddannede vil også mange gange være en forudsætning for den samlede opgaveløsning – for at driften kan gå op. Men på det socialpædagogiske område er der en markant højere andel af timelønnede ufaglærte end på andre fagområder, og så er der forskel kommunerne imellem. Det er en problemstilling, vi ser på tværs af det kommunale område.

Hvad kan løsningen være på den udfordring?

-I KL er vi glade for, at vi sammen med Socialpædagogerne, FOA og 3F ved de sidste overenskomstforhandlinger har aftalt et projekt, som netop handler om at afdække årsagerne til den høje andel af fx timelønnede omsorgs- og pædagogmedhjælpere. En ting er at konstatere nogle tal. Det er også vigtigt at komme spadestikket dybere og blive klogere på årsagerne til det. Derfor skal vi også se på, hvordan vi bedst understøtter kommunerne i at nedbringe andelen og sammen med en række kommuner afprøve redskaber og metoder.

Men hvad mener du om, at det langt fra er en selvfølge, at udsatte børn, unge og voksne møder socialpædagogisk uddannet personale i deres tilbud – eller uddannede i det hele taget?

-Det afgørende for mig er, at det overvejende er kompetent personale, der omgiver dem. Timelønnede kan være en måde at få driften til at gå op, men vi er selvfølgelig interesserede i at få timelønnede ufaglærte ned på så lavt et niveau som muligt. Man kan dog ikke sige, at der ikke kan være ufaglærte timelønnede på et tilbud. Det afgørende er jo, at den bærende personalegruppe er kompetent til opgaven.

Er vi så nødt til at handle, når vi ser, at der fx er 26 pct. ufaglærte på døgninstitutionsområdet for børne og unge?

-Jeg kan ikke sige, hvad det rigtige niveau er. Det er måske noget, vi finder ud af, når vi afdækker årsagerne til det. Grundsynspunktet hos mig er, at tilbuddene skal være drevet af høj faglighed, og det betyder også, at den største del af personalegruppen skal være fagligt kompetente til det. Så kan der godt være brug for at få ekstra hænder ind. Hvis der fx er rekrutteringsudfordringer, kan det dog være bedre at få nogle ekstra hænder ind, som arbejder under vejledning af det fagligt uddannede personale. Men størstedelen skal selvfølgelig være uddannet eller efteruddannet til opgaven.

Vil du så medgive, at det er et problem, når vi kan se, at der er kommuner, hvor helt ned til en fjerdedel af personalet har en socialpædagogisk uddannelse?

-Jeg vil helst ikke lægges ord i munden. Jeg kan dårligt forholde mig til specifikke eksempler.

Flere eksperter, fagbladet Socialpædagogen har talt med, fortæller, at arbejdspladser med lav andel af uddannet personale har højere risiko for fx unødvendige magtanvendelser og en forrået kultur. Samtidig ser vi, at socialtilsynene i mange tilfælde giver påbud eller lukker tilbud på grund af mangel på kvalitet – herunder manglende faglighed. Så er der ikke en pointe i, at løsningen bl.a. handler om at opruste på fagligheden? 

-Det er der ingen tvivl om, men jeg advarer bare imod, at den eneste måde at have faglighed på er ved at tage en bestemt uddannelse. Faglighed kan også bygges op ved kompetenceudvikling og efter-videreuddannelse. Men jeg er grundlæggende enig i, at tilbuddene skal være båret af stor faglighed – også af de grunde, du nævner. Det siger sig selv.

Læs mere om hvorfor Socialpædagogerne ønsker et uddannelseskrav på socialområdet.

Uddannet personale på det sociale område

I undersøgelsen afdækker Socialpædagogerne personalesammensætningen på kommunale og regionale indsatser for børn, unge og voksne med særlige behov. Her fremgår det, at andelen af socialpædagoger og ikke-uddannede varierer betydeligt mellem kommunerne, og at kun lidt mere end hver anden ansat på området er en socialpædagog.

I undersøgelsen kan du også få overblik over, hvordan fordelingen er i de enkelte kommuner. Læs hele undersøgelsen her. 

Faglighed forandrer liv

Socialpædagogerne sætter fokus på, hvor livsforandrende den socialpædagogiske faglighed er for de mennesker, socialpædagoger arbejder for og med.

Læs mere på sl.dk/faglighed-forandrer-liv

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området, Forbundsnyheder, Børn og unge