icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
NY Verne_og_Gitte_2.png
Familieplejere

Familieplejere får central plads i børnereform

Med aftalen ’Børnene Først’ sætter Christiansborg et tiltrængt fokus på plejefamilieområdet, mener Socialpædagogerne. ’Aftalen signalerer anerkendelse af vores faggruppe og en vilje til at forbedre vores forhold’, siger landsudvalgsformand

Tirsdag d. 11. maj præsenterede regeringen efter flere måneders forhandlinger den politiske aftale, ’Børnene Først’, der skal løfte hele børne- og socialområdet.

En aftale der bl.a. har som mål, at udsatte børn og deres familier opdages i tide og sikres ’den rette hjælp til den rette tid’.

– En anbringelse er i den sammenhæng ikke sidste udvej, men kan være den rette forebyggelse for de mest udsatte børn, lyder det i aftaleteksten. 

Et signal om anerkendelse

’Børnene Først’ har derfor også en lang række tiltag på plejefamilieområdet, der bl.a. står foran at skulle reformeres. Og det vækker stor tilfredshed hos Socialpædagogernes forbundsnæstformand Verne Pedersen, der især glæder sig over, at politikerne tydeligvis har lyttet til Socialpædagogernes inputs om plejefamiliernes rolle og vilkår på anbringelsesområdet:

– Det er fantastisk, at aftalen endte med et så stærkt og seriøst fokus på plejefamilieområdet, for det er helt nødvendigt, at der bliver gjort noget hele vejen rundt om familieplejerne – både for børnene og deres skyld.

En opfattelse som Gitte Jensen, formand for familieplejernes landsudvalg og familieplejer på 16. år, også tilslutter sig:

– Det er virkelig positivt, at vi er skrevet tydeligt ind i aftalen. Det signalerer, at politikerne faktisk anerkender os som en reel og vigtig faggruppe på anbringelsesområdet og viser viljen til at forbedre vores forhold. Tidligere har jeg ellers følt, at vi var lidt usynlige på trods af den opgave, vi løfter.

Bedre og mere faglig støtte 

Reformen af området, som en arbejdsgruppe skal se på og siden implementere fra 2025, skal bl.a. fokusere på bedre efteruddannelse, supervision, rådgivning og vejledning af plejefamilier så ’plejeforældrene føler sig støttet i opgaven og ikke oplever at stå alene med deres udfordringer’. 

Den opgave skal bl.a. varetages af særlige plejefamiliecentre, der med udvidede åbningstider og telefontider i aftentimer og weekender kan tilbyde rådgivning til plejefamilier. Og der er ifølge Verne Pedersen helt nødvendigt med bedre muligheder for faglig sparring og udvikling:

– Vi ved, at der er enormt stor forskel på, hvor meget faglig støtte man tilbydes som familieplejer. Det afhænger af, hvilken kommune du bor i. Derfor giver det mening, at man styrker ensartetheden på tværs af landet. Men jeg kunne godt have ønsket mig, at reformen så dagens lys før 2025. Men uanset hvad vil vi bidrage med alt, hvad vi kan, så vi kvalificerer reformen bedst muligt.

For Gitte Jensen er udsigten til mere faglig støtte og rådgivning også tiltrængt: 

– Hvis du som familieplejer modtager et barn med autisme eller ADHD har du brug for et kendskab til de diagnoser. Mange plejebørns udfordringer er i dag mere komplekse end tidligere. Derfor håber jeg, reformen fører til, at vi løbende oprustes fagligt af specialiserede psykologer - og ikke blot skolepsykologer, som jeg tidligere har oplevet.

Vilkår kræver forhandling – ikke lovgivning

En anden gren af reformen omhandler spørgsmålet om forbedrede vilkår for familieplejere. Her skal arbejdsgruppen bl.a. se på, hvordan man kan implementere en national landsdækkende aflønningsmodel samt retten til pension og længere opsigelsesvarsel.

Hos Socialpædagogerne er Verne Pedersen glad for det signal, der ligger i politikernes interesse for emnet, men hun vil samtidig minde dem om, at vilkår bør fastlægges mellem Socialpædagogerne og KL igennem en overenskomstlignende aftale.

– Som for alle andre faggrupper forventer vi, at overenskomster indgås mellem arbejdsmarkedets parter. Men jeg opfatter også det her som et signal om, at politikerne ønsker mere ensartethed, og at det ikke fremover skal være postnummeret, der afgør den enkelte familieplejers vilkår. Det vil også have betydning for den fremtidige rekruttering af plejefamilier, som aftalen også har fokus på.

Retten til en second opion ved skift

Endnu en central del af ”Børnene Først” omhandler styrkelsen af udsatte børns retssikkerhed. For med den nye aftale får anbragte børn under 10 år ret til at få en ’second opinion’ hos Ankestyrelsen, hvis kommunen mod barnets vilje beslutter, at barnet skal skifte anbringelsessted eller hjemgives.

Et tiltag, der også kan få stor betydning for plejeforældre, da de i den slags sager kan agere som ’barnets advokat’ med henblik på at indhente vurderingen fra Ankestyrelsen.

– Det er helt fantastisk, at vi nu bliver part i sagen, mener Gitte Jensen.
– For der findes så mange forfærdelige sager om børn, der bliver fjernet fra plejefamilierne på tvivlsomme grundlag, selvom de har været i familien siden spædbarnsalderen. Og jeg kender flere familieplejere, der slet ikke føler, de blev hørt, før forbindelsen til plejebarnet brat ophørte.

Den iagttagelse er hun ikke ene om. I Socialpædagogernes seneste Familieplejerundersøgelse fra februar oplevede mere end hver fjerde familieplejer, der i 2019 eller 2012 måtte give et plejebarn fra sig, at de ikke blev hørt i sagen. Tilsvarende angav familieplejerne, at mere end 20 pct. af plejebørnene, der oplevede skift eller blev hjemsendt, ikke blev hørt i deres sag.

Derfor er det helt på sin plads, at man som familieplejere – og barn – får sikret sin stemme, mener Verne Pedersen:

– Et skift i anbringelsessted er et af de største indgreb, du kan foretage for et anbragt barn. Dermed ikke sagt, at skift ikke kan være nødvendige. Men skift skal være forberedte, planlagte, og det skal give mening – også for barnet. Derfor er det også helt nødvendigt, at man nu vil inddrage de parter, der kender børnene bedst.

Aftalen indeholder også:

-En fast-track ordning for godkendelse af plejefamilier til akutanbringelser.

-En målsætning om at lave obligatoriske forældreplaner ved anbringelser uden samtykke.

-Retningslinjer om skånsomme skift.

-Obligatoriske søskendeundersøgelser, når et barn anbringes. Kommuner får pligt til at iværksætte § 50-undersøgelse af hjemmeboende børn under 15 år.

-Bedre muligheder for at blive netværksplejefamilier.

-En målsætning om at nytænke efterværnsområdet. Der skal laves en grundig analyse af området der skal ligge færdig i 2022.

Læs mere om aftalen på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Familiepleje, Børn og unge