icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
_DSC8725.jpg
– Nu tror jeg ikke, jeg skal kigge ned, siger My. Hun er en af de modige deltagere, som har kastet sig ud i dagens klatreprojekt, hvor socialpædagog Svend Hamann får psykisk sårbare til at afprøve deres grænser. Da My er nede på jorden igen, lød det: – Jo mere jeg sænkede blikket, jo højere kunne jeg se, at der var – og jeg ville op til klokken.
FOTOREPORTAGE

Flyt grænsen – og find balancen

I Aarhus tilbyder værestedet Kragelund psykisk sårbare at komme ud i naturen for at opleve fællesskabet og finde ro i hjerne og krop. Socialpædagog og naturterapeut Svend Hamann tager bl.a. borgerne ud at klatre – for at afprøve grænser og vove ud i noget, man ikke har prøvet før

  • Tekst og foto: Simon Jeppesen

Til dagens klatreaktivitet er der otte tilmeldte – og de er alle kvinder, hvilket ikke overrasker instruktøren: – Det er min erfaring, at piger har en nemmere tilgang til det og siger ’Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt.’ Drenge har sværere ved at kaste sig ud i noget, som de i forvejen ved, at de ikke kan, siger Jesper Jørgensen (th). Han er til daglig socialpædagog på et bosted i Skibby, men har ved siden af virksomheden Naturli-vis, der tilbyder aktiviteter i naturen som fx klatring.
Til dagens klatreaktivitet er der otte tilmeldte – og de er alle kvinder, hvilket ikke overrasker instruktøren: – Det er min erfaring, at piger har en nemmere tilgang til det og siger ’Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt.’ Drenge har sværere ved at kaste sig ud i noget, som de i forvejen ved, at de ikke kan, siger Jesper Jørgensen (th). Han er til daglig socialpædagog på et bosted i Skibby, men har ved siden af virksomheden Naturli-vis, der tilbyder aktiviteter i naturen som fx klatring.
Man behøver ikke nødvendigvis at komme helt op i trætoppen for at få øvet sin balance. Der er også andre muligheder, som er noget mindre angstprovokerende – men stadig udfordrende.
Man behøver ikke nødvendigvis at komme helt op i trætoppen for at få øvet sin balance. Der er også andre muligheder, som er noget mindre angstprovokerende – men stadig udfordrende.
Krøl, som er en af dagens klatrere, har ADHD – og har det svært med, hvad hun selv kalder ’det der coronalort’, fordi hun er vant til at have mennesker omkring sig døgnet rundt. Lige nu er Naturtilbuddet udvidet til at være en del af en corona-trivselspakke for psykisk sårbare i Aarhus Kommune – ud fra tanken om, at udeliv er en god måde at opretholde kontakt med andre og undgå isolation og depression i en svær tid.
Krøl, som er en af dagens klatrere, har ADHD – og har det svært med, hvad hun selv kalder ’det der coronalort’, fordi hun er vant til at have mennesker omkring sig døgnet rundt. Lige nu er Naturtilbuddet udvidet til at være en del af en corona-trivselspakke for psykisk sårbare i Aarhus Kommune – ud fra tanken om, at udeliv er en god måde at opretholde kontakt med andre og undgå isolation og depression i en svær tid.
Svend Hamann er socialpædagog på Kultur- og Kontaktsted Kragelund i Aarhus – og med en videreuddannelse i naturterapi er han ansvarlig for stedets naturtilbud: – Mange med ADHD og psykiske forstyrrelser oplever, at det skaber ro og balance at bruge sin krop i det fri. I klatring tager man et skridt ud i noget, hvor man ikke har været før, mens der er nogle, der står og kigger. Alle klapper af hinanden. Det er en udfordring og en anerkendelse – og man bliver set og påskønnet, siger han.
Svend Hamann er socialpædagog på Kultur- og Kontaktsted Kragelund i Aarhus – og med en videreuddannelse i naturterapi er han ansvarlig for stedets naturtilbud: – Mange med ADHD og psykiske forstyrrelser oplever, at det skaber ro og balance at bruge sin krop i det fri. I klatring tager man et skridt ud i noget, hvor man ikke har været før, mens der er nogle, der står og kigger. Alle klapper af hinanden. Det er en udfordring og en anerkendelse – og man bliver set og påskønnet, siger han.
Socialpædagog og klatre­instruktør Jesper Jørgensen har sat en klokke 15 meter oppe i træet. Målet er, at alle dem på jorden skal nå så langt op, som det er muligt – og hver gang en af dem når det højdepunkt, vedkommende har sat for sig selv, hvad end det er klokken eller nogle meter under, så klapper alle de andre.
Socialpædagog og klatre­instruktør Jesper Jørgensen har sat en klokke 15 meter oppe i træet. Målet er, at alle dem på jorden skal nå så langt op, som det er muligt – og hver gang en af dem når det højdepunkt, vedkommende har sat for sig selv, hvad end det er klokken eller nogle meter under, så klapper alle de andre.
’Ægte Girlpower. Så nåede jeg til tops i fredags til træklatring på Kragelund med instruktør. Det var grænseoverskridende og sjovt at prøve,’ skrev kvinden, der her hænger i træet, efterfølgende på Facebook. Ifølge socialpædagog Svend Hamann handler en aktivitet som klatring i høj grad netop om at turde udfordre sine grænser – og få en succesoplevelse.
’Ægte Girlpower. Så nåede jeg til tops i fredags til træklatring på Kragelund med instruktør. Det var grænseoverskridende og sjovt at prøve,’ skrev kvinden, der her hænger i træet, efterfølgende på Facebook. Ifølge socialpædagog Svend Hamann handler en aktivitet som klatring i høj grad netop om at turde udfordre sine grænser – og få en succesoplevelse.
– Okay, der er fucking langt op, udbryder Lene, som her får en støttende hånd fra socialpædagog Svend Hamann. Bagefter forklarer hun: – Inden jeg kom, sagde jeg til mig selv, at ’hvis jeg ikke gør det her, bliver jeg sur på mig selv. Og det er okay, hvis jeg ikke når toppen.’
– Okay, der er fucking langt op, udbryder Lene, som her får en støttende hånd fra socialpædagog Svend Hamann. Bagefter forklarer hun: – Inden jeg kom, sagde jeg til mig selv, at ’hvis jeg ikke gør det her, bliver jeg sur på mig selv. Og det er okay, hvis jeg ikke når toppen.’
Godt nok har social­pædagog Svend Hamann en videre­uddannelse i natur­terapi, men han er ikke selv en øvet klatrer – og det vækker morskab blandt de borgere, der klatrer med. På den måde er hele gruppen fælles om at blive udfordret fysisk og psykisk – og fælles om at opleve, at klatring handler om teknik, ikke om styrke.
Godt nok har social­pædagog Svend Hamann en videre­uddannelse i natur­terapi, men han er ikke selv en øvet klatrer – og det vækker morskab blandt de borgere, der klatrer med. På den måde er hele gruppen fælles om at blive udfordret fysisk og psykisk – og fælles om at opleve, at klatring handler om teknik, ikke om styrke.
Når socialpædagog Svend Hamann bruger naturen i sit arbejde med psykisk sårbare mennesker, er det, fordi det giver så god mening, fortæller han: – Der er god evidens for, at naturoplevelser forebygger stress og får nervesystemet til at falde til ro – naturen har en helbredende kraft. Men dagens klatring er helt klart noget af det mest grænseoverskridende, vi har prøvet, siger han.
Når socialpædagog Svend Hamann bruger naturen i sit arbejde med psykisk sårbare mennesker, er det, fordi det giver så god mening, fortæller han: – Der er god evidens for, at naturoplevelser forebygger stress og får nervesystemet til at falde til ro – naturen har en helbredende kraft. Men dagens klatring er helt klart noget af det mest grænseoverskridende, vi har prøvet, siger han.

Ophold i Naturen

Kultur- og Kontaktsted Kragelund er et tilbud uden visitation under Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune. På møde- og værestedet kan psykisk sårbare borgere komme, som de selv ønsker – og benytte sig af stedets forskellige kreative værksteder og aktiviteter.

Et af tilbuddene er ’Ophold i Naturen’, der byder på aktiviteter som fisketure, vandreture, mindfulnessforløb, ture med madlavning over bål – og klatring.

Det er socialpædagog Svend Hamann, der står bag ’Ophold i Naturen’. Han har mere end 20 års erfaring som leder og projektleder i socialpsykiatrien og en efteruddannelse i naturterapi, som han bruger til at få borgerne med ud i naturen, hvor de kan opleve fællesskabet og finde ro i hjerne og krop.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Marginaliserede, Sindslidelser