icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kronik-teenager-i-plejefamilien (002).gif
Kronik

Teenageren: Et studie i bakteriologi

Livet som plejeforældre til en teenager byder trods vedvarende opdragelsesindsatser på bunker af vasketøj og sundhedsfarlige ophobninger af halvspiste snacks. Derfor har Merete opfundet en hygiejnisk morgendans, der måske, måske ikke kan minde teenageren om omfanget af eget rod

  • 'Merete', familieplejer / Foto: Colourbox

Lad os slå det fast fra starten: Børn i alle aldre er skønne, sjove og fuldstændig vidunderlige unikke individer. Og så er der teenageren, der har så travlt med sit identitetsprojekt, at han ikke ser de mange… øh, kunstinstallationer, han efterlader på sit værelse, i entreen, i badeværelset, på dørmåtten - ude som inde. Kort sagt det vanvittige og til tider grænseoverskridende rod, vi andre skal deale med. Jeg skal som plejemor håndtere det uden at blive sur og vrissen, men så jeg fortsat ser min plejesøn Jack som den dejligste tårnhøje ungersvend med spirende skægvækst og snarligt kørekort i lommen.

Da vores nuværende teenage-model ligger som nummer ca. tolv af de, der gennem årene har passeret gennem fasen i vores rummelige rammer, betyder de mange små optrin og afarter af affald efterladt på udvalgte steder ikke det store. Forleden havde jeg ikke været på min sædvanlige spark-fej- snup-manøvre, inden min svigerdatter uforvarende trådte ind i et af den 18-årige teenagers brugerrum – badeværelset:

- Ja, jeg fik lige et flashback fra dengang, man ikke tænkte over, at verden rummer andre individer end én selv´, lød hendes kommentar til, at det flød med hårgele, affald og tøj på gulvet.

Den daglige morgenballet

Her har jeg min dejlige morgen-piruette - ja du læste rigtigt – et redskab hentet direkte fra ballettens verden. Jeg danser rundt i huset om morgenen, når alle er fløjet ud i deres respektive skoler og institutioner. Jeg lufter ud og rydder op i de mindre børns værelser. Men på teenageværelset og det tilhørende badeværelse kommer de særlige danseteknikker i spil.

Inde på badeværelset bruger jeg min næse-lukke-evne, da der sjældent er trukket ud i wc’et. Med en øvet tåspidsmanøvre hiver jeg med højre fods fremstrakte tå hele rodet af tøj på gulvet med mig ud af badeværelset og danser i en hvirvlende piruet bunken frem til døren ind til Jacks værelse. Det anrettes, stadig med fodøvelsen, i en hob foran døren – så kan han træde blødt ind til sit private område. Som dog ikke er mere privat, end at jeg lige danser ind og øjner de spiselige effekter, der måtte befinde sig på hans nat- eller fjernsynsbord.

Ligger der som ventet halvspiste snacks og halvtomme dåser, ryger de tørre ting ned i en skrivebordsskuffe, som jeg kalder deponi – et godt fagudtryk fra affaldshåndteringens verden. De våde effekter tømmer jeg ud ad vinduet i en grøn vækst.

- Merete, hvordan kan det være, at busken lugter sådan… mærkeligt, spurgte Munni en dag, hvor solen gav de udledte væsker odør.

- Tja, det må være en husmår eller grævling, der har været forbi, svarede jeg.

Omsorg for yndlingsbukserne

Jeg har måttet indføre en modus med vasketøjet. At han selv skal bære det til vaskerummet og selv hænge det våde tøj op på stativet, der står lige udenfor hans værelse. Der ankommer store mængder tøj lige pludselig, og så skal jeg sikre mig, at han kan hænge det op efter vask.

’Ja, nu har du sat alt til vask. Men har du kræfter til at hænge det hele op i aften? Nej siger du, men så venter vi, til du har tid.’

Nu har det været corona i mere end et år, så hans fest-aktivitet har ligget på lavt blus. Ellers var der ofte uro, fordi det var no-go med svedlugtende tøj, som desværre ikke var lagt til vask. Et par gange måtte vasketøj, han glemte at hænge op, vaskes igen.

- Hvorfor er mine bukser blevet grønne, se der er lidt grønt her, konstaterede han.  

Jeg kunne nu ikke se det grønne på hans forvaskede yndlingsjeans, men jeg greb chancen til at udføre et kunstgreb:

- Hør, tøjet bliver jo lidt muggent af at ligge. Når du fx ikke får det hængt op, eller hvis det ligger halvvådt på gulvet, efter du har været i bad.

Så nu lykkes det at overholde et par ting for ikke at ødelægge det kære tøj.

Noget for noget

Tilbage på værelset er teenagerens skrivebord dækket af effekter, som tårner sig op i en kunst-installation. Sengen er en rede af dyner og puder - i hjørnet skimtes Bongo, den gamle sovebamse. Rutineret slår jeg vinduerne op, så rummet luftes igennem.

Vores teenagers rytme med rengøring består i, at der med skiftende mellemrum opstår et ønske, vi skal opfylde. Om at blive kørt et sted hen, få lov til et eller andet eller måske blive trakteret med take-away. Når ønsket fremstilles, stilles betingelsen:

- Du skal gøre rent på dit værelse, med usvigelig sikkerhed. Samtidig fremføres de kendte fraser om hygiejne, skadedyr, allergi – kort sagt rammer for sundhedssikkerhed.

- Ja, ja, ja, siger han og skrider til handling. Der knokles og larmes, mens han gør værelset mindre uhumsk.

Nej! Jeg skal vel ikke dømme det uhumsk, vi har jo diskuteret det igen og igen.

Jack: ’Vi ser forskelligt på tingene’.

Merete: Du skal gøre rent, rydde op og vaske tøj’.

Opgav kravene

Da han blev 15 år, måtte vi opgive de hidtidige krav til, at han skulle støve af hver søndag og støvsuge og dagligt rydde vasketøj og andre ting op. Vi opgav at kræve det af ham, fordi han ledte efter grunde til at flygte. Vi blev udfordret af de rammer, vi voksne forud havde styret. Lang historie kort landede han nogenlunde på fødderne, og i dag kan vi se, han har fået større fokus på uddannelse og selvstændighed - når vi lige ser bort fra det dér med værelset og affaldet.

Efter et pigebesøg lå der en ny effekt på badeværelset: Et brugt hygiejnebind var lagt ind under skabet og kom med ud i piruetten, jeg beskrev før.

- Hov, der var et hygiejnebind mellem dit tøj, er du begyndt at bruge dén slags, kunne jeg ikke dy mig for at spørge.

- Øh, lød det fra Jack.

Jeg nævnte, at det nu lå i skuffen med alle de andre fej-ned-ting, der havde ligget rundt omkring på badeværelset og hans værelse:  

- Det brugte bind ændrer med tiden udseende og lugt i takt med bakteriefloraens nedbrydning.

Derpå fulgte en god og faktisk slet ikke klam snak henover middagsbordet: At ting vil ændre sig, når ilt nedbryder og materiale udtørres.

Før vi skal hente mad fra Mac’en på lørdag, vil jeg kræve, at skuffen bliver tømt og affaldet sorteret. Måske jeg kan snige mig til at overvære det og få et interessant studie i bakteriologi?

Hvordan vil han mon agere, når han flytter fra os?

- Han finder en kæreste, der gider gøre rent, siger Munni.

- Eller han begynder at gøre rent – for kærestens skyld, siger jeg.

Forfatteren til denne kronik har af hensyn til plejebørnene valgt at fremstå anonymt, ligesom børnenes navne er opdigtede, men redaktionen er bekendt med familieplejerens rigtige navn.

Kronikken baserer sig på skribentens egne oplevelser af livet som familieplejer, og Socialpædagogen har derfor ikke mulighed for at efterprøve oplysningerne i teksten.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje