icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Demens .png
Artiklen har en Podcast tilknyttet
Demens

Demens hos mennesker med udviklingshæmning

Bliv klogere på demens, tidlig opsporing, og arbejdet med at skabe tryghed hos ældre mennesker med udviklingshæmning

Vidste du, at mennesker med et udviklingshandicap har langt større risiko for at udvikle demens tidligt i livet end resten af befolkningen? For personer med Downs syndrom kan sygdommen fx opstå allerede i 40års-alderen, men på grund af det nedsatte funktionsniveau kan tegnene på demens være svære at få øje på. Det stiller store krav til det socialpædagogiske arbejde.

Læs også: Cecilie bruger Trindvold Demensskema til at opspore demens: 'Jeg skal kunne give dem den tryghed, de søger'

I denne podcast kan du blive klogere på hvad demens hos mennesker med udviklingshæmning er for en størrelse, og så kan du høre, hvordan socialpædagoger arbejder med tidlig opsporing af demens og skaber tryghed for både borgere og pårørende.

Sådan lytter du:

 

Medvirkende:
Nita Themsen, socialpædagog på botilbuddet Østerled
Kit Rønholm, socialpædagog og forstander på botilbuddet Østerled
Lise Cronberg Salem, læge og neurolog tilknyttet Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet

Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast

Kom i gang med opsporing af demens

Hvis du eller din arbejdsplads har mistanke om begyndende demens hos en borger med udviklingshæmning, så kan I med fordel udfylde Trindvold vurderingsskema, som kan downloades direkte fra Videnscenter for Demens' hjemmeside.

Skemaet er et anerkendt redskab, som hjælper fx socialpædagoger til at observere ændringer i adfærden hos mennesker med udviklingshæmning. Det er vigtigt kun at observere og ikke tolke på, hvorfor borgeren gør, som han/hun gør.

Du kan også finde mere generel viden om demens og udviklingshæmning på Socialstyrelsens Vidensportal.