Der skal også være plads til de ’forbudte’ følelser

Mærk dine følelser

I det konkrete eksempel med en råbende plejeforælder, hjælper Tina Hutnik plejeforælderen til at undersøge, hvad der ligger bag reaktionen. Hvad var det, der frustrerede i situationen?

Det kan fx være, at plejeforælderen oplevede, at plejebarnet brokkede sig igen og igen – og udelukkende gjorde det for at genere plejeforælderen.

– I sådan en situation er det vigtigt at forholde sig til plejebarnets følelsesmæssige udvikling, for på det område er langt de færreste anbragte børn alderssvarende. Og hvis man kun er 3 år, så bliver man altså sur, hvis man ikke får sin mælkesnitte. Problemet er bare, hvis den følelsesmæssigt 3-årige er i en 10-årig eller 14-årigs krop! Så skal man som voksen minde sig selv om, hvor barnet er henne i sin følelsesmæssige udvikling. Ellers får man forkerte forventninger og bliver frustreret, når barnet ikke lever op til dem. Og man kan derfor hurtigt komme til at tillægge barnet intentioner, som det ikke har – fx at det gør noget for at genere, siger Tina Hutnik.

Det kan være en stor belastning at være plejeforælder, og supervision er en beskyttelsesfaktor. Derfor kan det være forfærdeligt for de plejefamilier, der ikke får supervision. 

Tina Hutnik, supervisor

Læg strategier

I løbet af supervisionen lægger familieplejeren strategier for at håndtere tilsvarende situationer bedre i fremtiden. En del af strategien handler om selv at ændre adfærd overfor barnet. Fx kan man imødekomme barnets følelsesmæssige udvikling ved at tænke på, hvordan man i en tilsvarende situation ville reagere overfor et mindre barn og fx give mere enkle og letforståelige beskeder, der gentages igen og igen. En anden del af strategien handler om at kigge indad og blive bedre til at regulere sine egne følelser.

– Der er følelser, som vi hver især har lettere ved at rumme end andre. Nogle kan have svært ved at rumme plejebarnets vrede. Andre har det svært med ked-af-det-hed. Så kan det være godt at gå på opdagelse i ens egen oplevelse af den følelse. Hvad er det med dig og vrede? Hvorfor påvirker det dit nervesystem så meget, når dit plejebarn bliver vred? Og hvad kan du gøre for at dæmpe din vrede, siger Tina Hutnik.  

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der skal til for at dæmpe en følelse som vrede. For nogle hjælper det fx med dybe vejrtrækninger. Andre skal bevidst kigge på en bestemt farve. Tina Hutnik hjælper familieplejeren med at finde sin personlige strategi ved fx at spørge ind til, hvad der tidligere har virket.

Et trygt rum

For at nå så langt er tilliden en afgørende faktor, så plejeforældrene tør fortælle, hvad der er svært.  

– Selv om det er kommunen, der betaler mig, gør jeg meget ud af at sige, at det her er plejefamiliens rum. Jeg har tavshedspligt og giver ikke oplysninger tilbage til kommunen eller socialtilsynet – medmindre jeg bliver oprigtig nervøs for plejebarnets sikkerhed, og dermed skal overholde min skærpede underretningspligt, siger Tina Hutnik.

Hun ser mange store gevinster ved supervision. Bl.a. kan plejeforældrene opnå en øget stresstolerance, flere handlemuligheder og en øget indsigt i såvel plejebarnet som sig selv. Man kan også opnå en større rummelighed i forhold til bioforældrene, når man bliver bedre til at forstå hvorfor, de gør, som de gør – og hvorfor man selv kan reagere voldsomt i samværet med bioforældrene.

– Det kan være en stor belastning at være plejeforælder og supervision er en beskyttelsesfaktor. Derfor kan det være forfærdeligt for de plejefamilier, der ikke får supervision.  

Læs mere om Tina Hutnik.
Alle oplysninger om plejebørn og plejeforældre er anonymiserede.