En investering i faglighed og arbejdsmiljø
For Sila Henvig er supervision helt afgørende. Hun arbejder som socialpædagog i socialpsykiatrien i Roskilde – og oplever, at regelmæssig gruppesupervision både er med til at modvirke forråelse og magtesløshed – og skabe et bedre liv for borgerne
’Da jeg mødte dig, virkede du som en psykopatisk møgkælling.’
Sådan sagde Ole, en af brugerne på bostedet Hyrdehøj, for nylig til socialpædagog Sila Henvig. Umiddelbart var det ikke noget, hun tog sig særligt af, for hun har oplevet langt værre tilråb som fx: ’Jeg fucking smadrer dig!’
Men alligevel.
– Hvem har lyst til at blive opfattet som en psykopatisk møgkælling? Det var ikke, fordi det som sådan var en slem episode, og jeg har stået i tilsvarende situationer mange gange før. Men det betød meget for mig, at jeg efterfølgende kunne fortælle om det til en supervision. Her blev min oplevelse sammen med nogle af de andres observationer brugt som afsæt for en fælles, faglig refleksion over, hvordan vi bedst kan hjælpe Ole, når han meget hurtigt dømmer andre mennesker, fortæller Sila Henvig.
Udgangspunkt i borgerne
Bostedet Hyrdehøj er et midlertidigt botilbud for ti yngre voksne med psykisk sårbarhed i kombination med et misbrugsproblem. En gang om måneden er der tre timers supervision for alle 17 ansatte, hvoraf de syv er socialpædagoger. Supervisionen ledes af en ekstern psykolog, som ved hjælp af mange forskellige metoder hjælper personalet med at reflektere over deres praksis og finde nye handlemåder.
– Supervisionen tager altid udgangspunkt i borgerne, og målet er at give dem et bedre liv. Det er ikke sådan, at vi fx taler om, hvordan vi har det med hinanden i personalegruppen. Alligevel er supervisionen med til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Det giver samhørighed, fordi vi alle sammen sidder i et trygt rum og arbejder med det, der er svært – og det, vi kan gøre, siger Sila Henvig.
Nye handlemåder
I Oles tilfælde var han selv nået frem til, at han havde været for hurtig til at dømme Sila Henvig.
– Han sagde til mig, at jeg havde virket så glad og energisk, at han tænkte, at jeg var et psykopatisk overmenneske – men så havde han fundet ud af, at jeg ikke var det alligevel. Men inden da havde han trukket sig fra mig uden nogen forklaring, forklarer hun.
Supervisionen skærpede personalegruppens opmærksomhed på, at Ole faktisk evner at reflektere, og at han er rimelig stærk verbalt.
Så måske giver det mening at italesætte det, når Ole optræder modvilligt over for personalet ved fx at sige: ’Det virker, som om du bliver irriteret på mig nu. Hvordan kan det være?’
– Det er jo ikke sikkert, at det er en god strategi. Det er noget, vi kan afprøve – og så vil supervisoren typisk hjælpe os ved at følge op næste gang og høre, hvordan det er gået, siger Sila Henvig.
Gruppen sætter dagsordenen
Det er personalegruppen, der sætter dagsordenen for supervisionen, der blandt meget andet fx kan handle om bestemte udfordringer med en borger, et mere generelt blik på en borger, der lige er flyttet ind – eller en gennemgang af en konkret episode som fx en magtanvendelse.
– Vi har som oftest kun én sag på dagsordenen i løbet af de tre timer – nogle gange to. Og så er supervisoren god til at dele det op i mindre bidder. Hvis det handler om en ny borger, kan underemnerne lyde: Hvilken positiv udvikling har vi observeret i de sidste tre uger? Hvad har været svært? Og hvilke handlemuligheder kan vi afprøve? Jeg lærer næsten altid noget nyt. Eller også kommer jeg i tanke om noget, jeg havde glemt, siger Sila Henvig.
Hvem har lyst til at blive opfattet som en psykopatisk møgkælling?
Sila Henvig, socialpædagog
Dumt sted at spare
Sila Henvig har også mulighed for individuel supervision, men hun ser mange fordele ved gruppesupervisionen.
– Vi ved alle, at forråelse kan opstå i mødet med borgeren, men det kan også opstå i personalegrupper, så man ikke får taget ordentlig vare på hinanden og måske begynder at dæmonisere hinanden. Og her er supervisionen med til at gøre en forskel. Vi står ikke alene med ubehagelige oplevelser. De bliver noget, vi er sammen om på en faglig måde. Vi vænner os til at tale højt om det, der er svært. Og vi kommer til at forstå hinanden bedre, fordi vi i supervisionen tit spørger: Hvorfor gjorde du, som du gjorde?
På en tidligere arbejdsplads oplevede Sila Henvig, at der skulle spares – og så blev supervisionen skåret ned.
– Men det var næsten det dummeste sted at spare. Supervision er en investering i faglighed og arbejdsmiljø – og et bedre liv for borgeren.
Alle oplysninger om borgerne er anonymiserede.
Den professionelle samtale
Begrebet supervision betyder, at en person (supervisor) hjælper en anden (supervisand) til at kunne løse sine arbejdsopgaver med større tilfredsstillelse.
For socialpædagoger kan den gode supervision være med til at styrke både faglighed og trivsel, det kan forebygge forråelse og magtesløshed – og bidrage til at give borgerne et bedre liv.
I temaet her dykker vi ned i forskellige former for supervision – og sætter fokus på, hvordan den professionelle samtale kan fungere som en faglig løftestang.