icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
_DSC0577_1128x600.jpg
Når borgerne tilknyttet Vidå Værkstedet sætter telte op til forskellige festligheder i Tønder, er det med til at højne deres selvtillid og give dem en arbejdsidentitet, vurderer socialpædagog Margit Olsen.
FOTOREPORTAGE

Teamwork og selvtillid får teltet op

Hvis man bor i Tønder og vil leje et telt, kan man gøre det hos Vidå Værkstedet. Så kommer der en social­pædagog og en værkstedsassistent sammen med en flok af værkstedets ansatte borgere og sætter det op – i højt humør uanset vejret

  • Tekst og foto: Simon Jeppesen
  • 07-2021 /

Når teltet skal op og ned, er der en lang række store og små opgaver, som alle i teamet kender. Alle har faste opgaver – og en del kan kun løses, når der arbejdes i flok. I dag står opgaven på først at tage et telt ned fra Emils studenterfest – for derefter at sætte teltet op igen til Leas studenterfest.

Rasmus (i midten) holder meget af arbejdstøj: – Bygma er det bedste. Og jeg er vild med telt! siger han begejstret. Vidå Værkstedets leder, Jan Boytang, understreger, at teltarbejdet giver et boost på selvtillidskontoen: – Her har vi alle sammen en arbejdsidentitet som medarbejdere på en arbejdsplads. Vi tror meget på den selvtillid, som det giver, siger han, mens han viser to af medarbejderne den nyeste af de videoer fra værkstedet, som ligger på Facebook.

– Må jeg ikke lige vise dig …  Det siger Kenny Born ofte, når teltet skal op. Han var smed, før han blev socialpædagog – og som værkstedsassistent på Vidå Værkstedet er det typisk ham, der skaber kontakten til de virksomheder, der giver arbejde til værkstedet: – Når vi er ude, er vi et team, der løfter sammen, hvor alle kender deres plads, og vi ved, hvor vi har hinanden, fortæller Kenny Born.

Margit Olsen har været socialpædagog på Vidå Værkstedet i 27 år. Det er oftest hende, der giver ordrer og med sit eget eksempel sætter tempoet på opsætningen. – Vi er ude med teltet til byfester, studenterfester og familiefester – og på den måde er borgerne en del af de festlige lejligheder i Tønder. Og medarbejderne får ros, ros og atter ros for deres arbejde. Vi inkluderer os i samfundet, når vi er ude – og de bliver lidt høje i hatten af at være med, siger hun.

– Mike, du skal ikke banke den ned til kineserne, siger Steffan, når Mike slår pløkkerne i. Historien om Mike, som er en af Vidå Værkstedets teltmedarbejdere, er, at han den 25. september 2009 sad ved rattet med tre andre unge mænd i bilen. Dengang lød det fra bagsædet: ’Gi den gas, Mike’, inden bilen kørte galt med ca. 150 km/t.

Teltet, som Vidå Værkstedets medarbejdere sætter op, er på 189 m2 og kan stilles op som to små telte eller ét stort. Under normale omstændigheder udlejes det op mod 18 gange på et år. Efter sommerferien udvides med udlejning af borde og stole samt service.

På et værksted er der selvfølgelig også en vis grad af ’værkstedshumor’, lyder det fra socialpædagog Margit Olsen. Hun er selv med til at sikre, at borgerne hele tiden lærer at omgås hinanden og andre på en måde, hvor de kan lave sjov uden at fornærme. Som her, hvor medarbejderen Mike med et smil bemærker, at Margits muskler sidder på undersiden af  armen – i modsætning til hans egne.

’Når jeg bli’r gammel’ kan de unge finde på at synge, når socialpædagog Margit Olsen lige har brug for en hjælpende hånd til at rejse sig fra græsset efter en drikkepause. For drilleri er en vigtig del af omgangstonen, siger hun: – Jeg bliver ofte drillet med min alder. Men selv kan jeg altså ikke mærke, at jeg er 60.

Blandt de unge teltarbejdere er der mange, som er vilde med rockmusik – som fx AC/DC og Metallica. Andre i flokken hælder mere til Bamses Venner og Keld & Hilda. Pludselig spreder sangen sig i teltteamet: ’Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jeg. Knytte kærlighedsbånd, altid følge samme vej. Med den helt rette ånd så bli’r livet en leg. Vi skal gå hånd i hånd du og jeg.’

Løser opgaver for lokalsamfundet

Vidå Værkstedet er en del af Tønder Kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse til borgere under § 103 og § 104. De ansatte borgere løser en lang række opgaver for lokale virksomheder – bl.a. teltudlejning, hvor borgerne sætter telt op til forskellige arrangementer 15-18 gange om året. Derudover tilbyder værkstedet også montageopgaver, glasværksted, træværksted, kantineopgaver, inde- og udevedligehold – og så er værkstedet også med til at vedligeholde Marskstien.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Beskæftigelse