icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Iris.png
#Socialpædagog

Det er vigtigt med en stærk TR

Som nyvalgt TR er intentionen for Iris de Jong, at hun både kan være bindeled til fagforeningen, en god samarbejdspartner for ledelsen – og den hensynsfulde og synlige TR for kollegerne i dagligdagen

  • / Foto: Privat

Jeg hedder Iris de Jong, er 28 år og socialpædagog på et bosted for voksne udviklingshæmmede i Nyborg. Og så er jeg for nylig blevet valgt som ny tillidsrepræsentant for 45 kolleger, så det er jeg lige nu ret spændt på.

For selvom jeg ikke selv personligt har stået i situationer, hvor jeg har haft brug for en TR, så ved jeg, hvor vigtigt det er at have en stærk TR, som både kan være bindeled til fagforeningen, en god samarbejdspartner for ledelsen – og være der, når kollegerne har brug for det. Mit mål er da også helt klart, at jeg skal være den hensynsfulde og synlige TR for mine kolleger i dagligdagen.

Men først skal jeg på forbundets TR-basisuddannelse, og her håber jeg at blive klædt ordentligt på til min nye rolle. Jeg ser det som en god mulighed for selvudvikling – og som en vej til at komme lidt tættere på ledelsen og sidde med de steder, hvor der træffes vigtige beslutninger, der har betydning for vores hverdag. Jeg føler, jeg har et rigtig godt afsæt, fordi jeg er i et stabilt og godt hus med en kollegagruppe, hvor der er tillid, god faglig sparring og respekt for hinanden.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter