icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Jonas Krogsgaard0005_1128x600.jpg
Mit faglige fokus

Mit faglige fokus: ’Jeg hjælper beboerne ved at støtte mine medarbejdere’

Som daglig leder sørger Jonas Kollerup Krogsgaard for altid at holde snakken faglig og skabe tryghed hos sine medarbejdere, så de kan udvise tryghed og tillid overfor beboerne

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Jonas Kollerup Krogsgaard

Uddannet socialpædagog i 2014 og daglig leder af det regionale botilbud Dannebrogsgade under Specialområde Autisme i Viborg. Botilbuddet har 11 beboere i alderen 18 til 36 år. Beboerne er normaltbegavede med autismespektrumforstyrrelser og komorbide lidelser som selvskade, suicidal adfærd, spiseforstyrrelse og svær OCD.

Hvad er dit faglige fokus?

Jeg hjælper medarbejderne med at håndtere svære situationer følelsesmæssigt og holde snakken faglig. Som leder bliver jeg ikke i samme grad påvirket af den intensitet, der kan være i situationer med borgere, så min opgave er at udvise omsorg og støtte medarbejderen i, at hun gør det rette.

Jeg er tidligere medarbejder her på stedet, så jeg kender de fleste af beboerne rigtig godt. Desuden ligger mit kontor, så både medarbejdere og beboere kan komme forbi til en snak, og det gør de gerne. Især medarbejderne har ofte brug for en snak. Sammen gennemgår vi de episoder eller pædagogiske dilemmaer, som kan opstå i løbet af hverdagen.

Hvorfor er det fokus vigtigt at have i dit arbejde?

Ved at holde snakken på det faglige plan, bekræfter jeg medarbejderne i deres værdi som pædagoger. Vi arbejder i en verden med store udsving i følelser. Det kan ikke undgås, og det skaber også udsving i følelserne hos os professionelle. Men når vi forholder os fagligt og objektivt til hverdagen, er det med til at skabe en tryghed hos medarbejderen, som så igen er med til at skabe tryghed hos beboerne. Det er vigtigt for relationen og samarbejdet med beboeren, at medarbejderne formår at udvise tryghed og tillid.

Beskriv en situation fra din hverdag, hvor din faglighed gør en forskel?

Det er fx, når medarbejderne står i svære situationer. Fx hvor beboerne, pga. store psykiske smerter, ubevidst projicerer den smerte over i medarbejderne.

Nogle af vores beboere vejer langt under det normale og afviser alligevel at spise, og nogle gange giver de medarbejderen skylden for, at de ikke vil spise. Så siger de for eksempel, ’Du kommer alt for meget salt på maden’, selvom medarbejderen har saltet maden nøjagtig lige så meget eller lidt som dagen før. Det, der var rigtigt i går, er forkert i dag, og det er en del af beboernes måder at finde udveje på og en del af sygdomsbilledet, men det kan være en svær situation for medarbejderen at stå med.

Her kan jeg støtte medarbejderen i at blive ved med at forsøge at motivere beboeren til at spise ved at tale om de mål, som han har i sit eget liv.

Hvorfor griber du situationen an, som du gør?

For at være professionel skal du være tryg, og for at være tryg skal du være professionel. Så når en medarbejder kommer ind på mit kontor for en snak, benytter vi os i første omgang af en uformel og reflekterende samtale, hvor vi sammen dykker ned i den umiddelbare oplevelse. I Specialområde Autisme tager vi altid udgangspunkt i vores faglige fundament, som er tilgængeligt for alle. Her er beskrevet vores autismeforståelse, menneskesyn, tilgange og de metoder, vi anvender på afdelingerne.

Hvilke faglige redskaber eller viden kan du ikke undvære i dit arbejde?

Fornemmer jeg, at oplevelsen går lidt dybere end faglig tvivl, benytter vi os af defusing. Rammen er kendt, og der kommer ingen uforudsete spørgsmål. Rummet er tavshedsbelagt og derfor trygt og tillidsfuldt, og alle skal igennem hver sin runde spørgsmål. Vi skal skille handlinger, objektive betragtninger, subjektive tanker og følelser ad. Det er vigtigt, vi får øje på det hele, både gode tanker og kaos-tanker.

Hvis en medarbejder har brug for en samtale, opfordrer jeg også altid til at udfylde et VTC-skema. Det handler om vold, trusler og chikane, og her noterer man i hvor høj grad, man er blevet belastet på en skala fra 1 til 5. Skemaet udfyldes anonymt, så når det kommer på personalemødet, kan vi tale om den situation, som udløste belastningen, uden at snakken kommer til at handle om en konkret medarbejder.

Derudover anvender vi hændelserne aktivt i den forstand, at vi bruger dem til at kigge ind i egen praksis. Det handler ikke om at pege fingre ad den enkelte medarbejder, men om faglige vurderinger og tilgange.

 

Hvad er DIT faglige fokus? Har du eller en kollega et fagligt fokus, som vi skal fortælle om? Så send endelig en mail med en kort beskrivelse til redaktør Frederikke Halling Hastrup på frh@sl.dk