icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Mie_Karleby_4_HIGH.gif
Som ny formand for Socialpædagogernes Lederlandsudvalg præsenterede Mie Karleby ledersektionens indsatsområder frem mod 2023.
Lederkonference 2021

Socialpædagogerne er også ledernes fagforening

Ledernes faglighed, arbejdsmiljø og synlige medlemstilbud. Det er nogle af de områder, Socialpædagogernes ledersektion har fokus på, lød det på lederkonferencen, hvor den nye formand for lederlandsudvalget Mie Karleby præsenterede indsatsområderne frem mod 2023

– Socialpædagogerne er jo også ledernes fagforening, og det skal vi være meget mere tydelige omkring fremover. Derfor har vi i forbundets lederlandsudvalg besluttet os for at fokusere på seks temaer i årene fra 2021-2023. Det handler om ledernes faglighed, synlige medlemstilbud, om det enkelte medlem, ledernes fagforening, lønforhold og arbejdsmiljø.

Sådan sagde Mie Karleby, forstander på Kamager og siden maj formand for Socialpædagogernes lederlandsudvalg, da hun på lederkonferencen 2021 løftede sløret for arbejdet med og for ledere, der er organiseret i Socialpædagogerne.

Vi giver dig her et overblik over de seks temaer – og indsatsområderne frem mod 2023:

1) Ledernes faglighed

Her skal ledersektionen bl.a. arbejde for at:

  • udvikle guidelines og principper for, hvad der kendetegner god socialpædagogisk ledelse og gør socialpædagogisk ledelse til en særlig disciplin inden for offentlig ledelse.
  • udvikle tilbud, der kan understøtte lederne i at udøve socialpædagogisk ledelse og ledelsesfaglig ledelse.
  • udvikle og understøtte faglige netværk og fællesskaber, hvor lederne kan udfolde forskellige temaer omkring ledelse i en socialpædagogisk kontekst

2) Synlige medlemstilbud

Her vil ledersektionen arbejde for at synliggøre de gode medlemstilbud, der er i Socialpædagogerne både på forbundets kommunikationsplatforme og i den direkte personlige kontakt. Det gælder fx medlemstilbud som:

  • Lederlinjen
  • Job- og karriererådgivning
  • Lønforsikring
  • Podcast
  • Faglige kurser

3) Det enkelte medlem

Ledersektionen vil bl.a. arbejde for, at:

  • den enkelte leder skal bydes velkommen og opleve, at kredsen og ledersektionen interesserer sig for hans eller hendes arbejdssituation og står klar til at yde hjælp omkring løn- og ansættelsesforhold.
  • De faglige fællesskaber skal styrkes.

4) Ledernes fagforening

Her skal ledersektionen bl.a. arbejde for, at:

  • Ledersektionen skal være mere synlig og inddragende lokalt og centralt og kontakten til det enkelte medlem skal styrkes.
  • lederne skal inddrages og deres viden bruges aktivt i lokale drøftelser om rammer og vilkår for at udøve ledelse og sætte socialpolitiske dagsordener.

5) Ledernes lønforhold

Her vil ledersektionen arbejde for, at:

  • vi skal have et tydeligt og synligt fokus på ledernes lønforhold, så det står klart, at deres lønforhold er vigtige for Socialpædagogerne.
  • kredsene skal have overblik over den lokale løndannelse og bruge det proaktivt i lønforhandlinger.
  • lederne skal inddrages omkring egne lønforhold forud for forhandlinger

6) Ledernes arbejdsmiljø

Her vil ledersektionen arbejde for, at:

  • det skal være tydeligt, at ledernes arbejdsmiljø er en mærkesag for Socialpædagogerne.
  • vi skal styrke og synliggøre eksisterende tilbud om hjælp og støtte til ledere i krise – fx Lederlinjen og stressvejledningen.
  • kredsene skal oprustes til at kunne yde støtte og hjælp til lederne til at opnå bedre trivsel i arbejdet.
  • vi skal have et stærkt fokus på ledernes arbejdstid.
  • udfordringerne skal kortlægges, og der skal udvikles nye værktøjer til at støtte lederne i at kunne skabe balance mellem arbejde og privatliv.

Lederlandsudvalget

Socialpædagogernes lederlandsudvalg udgøres af følgende:

Mie Karleby, formand, Socialpædagogerne Storkøbenhavn

Naja Schødt Jensen, næstformand, Socialpædagogerne Sydjylland

Henrik Salinas, Socialpædagogerne Bornholm

Holger Torp, Socialpædagogerne Lillebælt

Bitten Tobberup, Socialpædagogerne Østjylland

Bo Bakbo-Carlsen, Socialpædagogerne Midt- og Vestjylland

Rasmus Johansson, Socialpædagogerne Nordjylland

Jannik Møller, Socialpædagogerne Nordsjælland

Birgitte Wold, Socialpædagogerne Midtsjælland

Kim Hald-Sørensen Rydahl, Socialpædagogerne Storstrøm

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Ledere