icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tre ledere.png
Lederkonference

Tre ledere: Sådan bruger vi vores faglighed

På Lederkonferencen var det overordnede tema, at socialpædagogisk faglighed kræver socialpædagogisk ledelse. Her fortæller tre ledere, hvordan det for dem gør en forskel i deres rolle som ledere, at de er socialpædagoger af uddannelse

Natasja Sander Mortensen, leder på Botilbuddet Røbo i Gudhjem på Bornholm:

– Jeg er meget bevidst om, at jeg har den socialpædagogiske faglighed med mig i de beslutninger, der skal tages, og i den sparring, jeg har med medarbejderne – men også i de strategier, jeg lægger. For hvis der er noget, der er vigtigt i arbejdet med de borgere, vi har i vores hænder, så er det, at fagligheden er på plads. Så jeg har min faglighed med i alt, hvad jeg laver. Om det så handler om den bedst mulige personalesammensætning, om hvordan vi skal forvalte de her penge – eller om hvilke farver vi skal have på væggene, og hvor højt vinduerne skal sidde. Jeg har også min socialpædagogiske faglighed med til ansættelsessamtaler. For én ting er, at du har en kandidat, der på papiret er egnet. Men du vurderer jo det menneske, du sidder overfor: Er de i stand til at flytte sig, er de i stand til at reflektere, for det kræver jobbet jo også.

Jan Lavdal-Pedersen, forstander Solglimt, Vilbjerg:

– Når jeg tænker på de personalegrupper, jeg har haft med at gøre som leder, så har sygeplejersker et sprog, hvor ting skal gøres raske. Ergoterapeuter har et sprog, hvor ting skal være i næste udviklingszone. Lærere har et sprog, hvor det handler om en klassekvotient på 30 og ikke så meget det enkelte individ. Men som socialpædagoger har vi rigtig meget fokus på den enkelte og på, hvordan vi kan komme ind og støtte lige præcis den borger. Man kan også sige, at socialpædagoger har evnen til at lade stå til og acceptere, at vi aldrig kan fikse tingene. Man har tålmodighed over for en borger, og det er jo den evne, der gør, at vi kan nå det enkelte menneske og skabe trivsel og få dem selvstændiggjort. Og i min rolle som leder er min fagspecifikke styrke nok, at jeg var leder i starten, så var jeg ude og være almenansat i nogle år, før jeg kom tilbage til lederfaget. Det har givet mig nogle kvalifikationer, fordi jeg ved, hvad der foregår ude i marken, når der ikke er ledelse til stede. Og derfor er jeg meget ydmyg over for de opgaver, medarbejderne skal løse.

Lotte Petersen, en del af ledelsesteamet i Sociale Indsatser, Rødovre Kommune:

– I min lederrolle vil jeg mene, at det er en fordel, at jeg er socialpædagog. Jeg mærkede allerede under min lederuddannelse, at det gav mig gavn, at jeg havde en socialpædagogisk uddannelse. Der var nogle ting, der ikke var fremmede for mig at høre om, når man snakker ledelse – fx hele psykologien i når man står over for andre mennesker, og hvordan man ser andre mennesker. Det kan man direkte overføre til en medarbejder. Som socialpædagog er man også god til at se sammenhængen i tingene, synes jeg – og det trækker jeg på, når jeg fx skal gøre ting, der kommer oppefra eller udefra, håndgribeligt i hverdagen for medarbejderne. Som socialpædagog og som leder for medarbejdere, der er socialpædagoger, har jeg jo indsigten i, hvad det er for en hverdag, de har – for den hverdag har jeg selv haft. Det giver rigtig god mening.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Ledere og mellemledere