Uddannelseskrav: 5 skarpe til formanden

Det er allerede svært at rekruttere. Hvor skal alle de socialpædagoger komme fra?

Jeg er helt klar over problemerne med at rekruttere socialpædagoger. Det er ikke løst i morgen – men det gør det ikke mindre vigtigt. Og heldigvis er der flere steder, man kan sætte ind – både fra politisk hold og ude på de enkelte arbejdspladser. Vi har nogle rigtig gode bud på, hvordan.

For det første er det helt oplagt at tilbyde de mange ufaglærte kollegaer med værdifuld praksiserfaring en merituddannelse. Det har vi allerede gode erfaringer med. Og nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der findes godt 13.000 ufaglærte årsværk på området. Over halvdelen af dem har mindst to års anciennitet, som man skal have for at blive optaget på merituddannelsen – og der kommer jo hele tiden flere til. Vi ved samtidig fra tidligere undersøgelser, at rigtig mange af dem gerne vil have uddannelsen. Hvis vi kan lave aftaler, der gør, at det kan hænge sammen med familieliv, indtægt, sikkerhed for et job efterfølgende osv. er jeg sikker på, at endnu flere vil tage uddannelsen! Så der skal vi starte.

Derudover arbejder vi ud af flere andre spor – fx på at få øget optaget på pædagoguddannelsen og helt centralt: sikre kvaliteten i den. Og så skal der afsættes pladser på specialiseringen, så de studerende på pædagoguddannelsen kan få en specialegaranti frem for, at de først efter et år på uddannelsen ved, om de kan få plads på den socialpædagogiske specialisering. Alt sammen tiltag, der vil tiltrække flere studerende.

Læs interviewet med Poul-Erik Berger Juhl, der som 55-åtig besluttede at få papir på sine evner

Hvis I vil løse rekrutteringsproblemerne og gøre faget mere attraktivt, hvad med så at se på lønnen?

Der er ingen tvivl om, at hvis flere skal vælge at være socialpædagoger, skal det også være attraktivt, og her har arbejds- og lønforholdene betydning. Det er det, vi arbejder på, når vi laver nye overenskomster. Og derfor var det meget positivt at opleve den rekordstore opbakning, der var til overenskomstresultatet i foråret 2021. Men det er også derfor, vi har sat ligelønsproblemet på dagsordenen og har fået lovning på en komite, der skal belyse uretfærdighederne og skævheden i lønsystemet.

Og så har vi netop skudt en stor indsats i gang med fokus på arbejdsmiljøet. For der er for mange steder, hvor medlemmerne oplever, at arbejdsmiljøet halter. En stor del af, at vores arbejdsområde fortsat skal være attraktivt, er hele tiden at arbejde for et bedre arbejdsmiljø. Netop derfor skal der være flere uddannede kollegaer, for som vi ved, går faglighed og arbejdsmiljø hånd i hånd.

Hvordan hænger det her sammen med, at du samtidig siger, at uddannelsen er for dårlig?

Socialpædagoger gør med deres faglighed en kæmpe forskel i borgernes liv. Mange socialpædagoger har ud over deres uddannelse efteruddannet og opkvalificeret sig over årene. Alligevel er der mange, der kritiserer udviklingen af pædagoguddannelsen.

Vi hører både fra vores nyuddannede medlemmer og ledere, at den nuværende uddannelse ikke klæder de studerende godt nok på til de opgaver, de kommer ud til. Vi ser, at søgningen til uddannelsen falder. Og alt for mange falder fra undervejs.

Desuden er der alt for mange, der forlader faget tidligt – dels pga. praksischok og dels pga. hårde arbejdsbetingelser – faktisk mere end hver femte. Det har store omkostninger for den enkelte. Og derfor mener vi, der skal ske politiske tiltag, der fastholder og tiltrækker socialpædagoger – her er både en styrket specialisering og stærkere, faglige miljøer helt centralt.

Vi skal have flere undervisningstimer og feedback og en bedre kobling mellem teori og praksis, bl.a. ved brug af flere undervisere fra praksis. Det kræver flere ressourcer til uddannelsen. Og det hører vi heldigvis også, at politikerne er klar over. Uddannelsen er lige nu ved at blive evalueret, og det arbejde indgår vi helt tæt i.

Mange socialpædagoger indgår i et tværfagligt samarbejde. Går I ikke ind for tværfaglighed længere?

Vi ser socialpædagogikken som kernefagligheden på socialpædagogiske arbejdspladser, som efter konkrete vurderinger ud fra målgruppens behov kan og ofte også skal suppleres med andre socialfaglige- og/eller sundhedsfaglige kompetencer.

Et godt og tæt tværfagligt samarbejde er afgørende for, at mennesker med særlige behov for støtte kan få en helhedsorienteret indsats. Og ansættelse af andre fagligheder skal ske på baggrund af en konkret faglig vurdering. Men på nogle socialpædagogiske arbejdspladser er balancen forrykket så meget, at den socialpædagogiske faglighed ikke er den dominerende, og så er der fare for, at vi kommer til at se en diagnose, et handicap, et misbrug og glemmer, at det først og fremmest er mennesker – børn, unge og voksne.

Hvad med de ufaglærte, der har mange års praksiserfaring – duer de pludselig ikke længere?

Mange års praksiserfaring er guld værd. Det ændrer bare ikke på, at socialpædagogisk faglighed i dag må stå på to ben – det praksisnære og det teoretiske. Derfor håber og arbejder vi for at gøre det muligt, at flere af de ufaglærte kollegaer med stor praksiserfaring kan tage en merituddannelse.