Forbundsformand til familieplejere: Nu skal vi videre
Grænsesagen og kampen for bedre vilkår var på dagsordenen, da forbundsformand Benny Andersen på sidste uges landskonference svarede på familieplejernes spørgsmål. Her blev deres egen lokalpolitiske indsats også debatteret
– Grænsesagen har krævet en masse kræfter. Det har desværre også givet nogle forsinkelser. Men nu har vi vundet, og nu skal vi videre!
Sådan lød budskabet fra forbundsformand Benny Andersen, da han mødtes med deltagerne på sidste uges familieplejerkonference for at svare på spørgsmål om forbundets indsats for deres arbejdsvilkår.
For det er ingen hemmelighed, at afgørelsen af den to år lange grænsesag mellem Socialpædagogerne og Serviceforbundet, har forhalet indsatsen for at få en aftale med KL om familieplejeres vilkår. Men det står samtidig klart, at afgørelsen, der entydigt pegede på Socialpædagogerne som rette fagforening for familieplejere, har styrket forbundet i netop den indsats.
– Det bedste ved den her afgørelse er, at vi nu kan lægge et helt fornyet pres på KL for at få en aftale. Og det er heller ingen hemmelighed, at vi har drøftelser om jeres vilkår med Finanministeriet. For det faktum at folketingspolitikerne med reformen Børnene Først har valgt at se på, hvordan man kan forbedre jeres vilkår, er et vink med en vognstang til KL.
Presset på kommunerne kommer kort sagt fra flere sider, siger Benny Andersen.
Erfaringer fra grænsesagen
Men hvad har Socialpædagogerne så lært af grænsesagen? Har forbundet egentligt taget noget af kritikken til sig, vil en familieplejer vide.
– Jo grænsesagen har afsløret, at der er områder, hvor vi kan blive bedre. Derfor har Socialpædagogerne, udover det politiske lobbyarbejde, også sat gang i en række medlemstilbud, hvor vi fx gennem webinarer vil styrke jer i jeres arbejde.
Men styrkelsen af familieplejeres vilkår sker også gennem organisering, supplerer Benny Andersen.
– For jo flere medlemmer, vi organiserer, jo større pres kan vi lægge på fx KL. Derfor gør vi lige nu en aktiv indsats for at organisere bl.a. PLF’s medlemmer i forbundet.
Hvad kan man selv gøre?
Snakken med forbundsformanden fik også flere familieplejere til at spørge, hvordan de selv kan bidrage i det politiske arbejde. For som en familieplejer konstaterede, ’kan vi jo også være et aktiv for jer’.
Og det er en rigtig vigtig pointe, svarede forbundsformanden:
– Jeg vil virkelig opfordre jer til at deltage i demokratiet. Stil op til kredsbestyrelserne og udvalgene – og husk at I har faglige selskaber, som I selv kan være med til at præge.
Men indsatsen er også vigtig udenfor fagforeningens vægge, tilføjede han:
– Kommer I fx i tanker om en lokalpolitiker, I mener burde vide mere om jeres arbejdsforhold, så del jeres viden, del jeres ønsker. Vi står på kanten af et kommunalvalg, så tidspunktet er jo perfekt.
Og henimod slutningen af mødet stod det klart, at flere familieplejere allerede har grebet fat i deres lokalpolitikere, der faktisk havde taget imod deres inputs med nysgerrighed.
– For det er ikke af ond vilje, at lokalpolitikerne ikke har os på dagsordenen. Det er simpelthen ofte fordi, mange ikke kender til os. Så brug os, skub til os og lær os noget nyt, sagde en familieplejer, der selv er politisk aktiv.