Mit nødråb blev hørt – men alt for sent
En fejlanbringelse fik hele huset til at vælte – med mistrivsel blandt både børn og medarbejdere og stribevis af opsigelser. En socialpædagog gik både til lederen, kommunen og flere tilsyn – men oplevede, at det var svært at blive hørt
En sensommerdag kommer en ung kvindelig pædagogstuderende gående ufortrødent ned ad gangen på den døgninstitution, hvor hun er i praktik. I modsat retning kommer en dreng, der bor på stedet, gående imod hende. Der er ingen tegn på dramatik, men idet drengen passerer den studerende, sætter han uden varsel et knytnæveslag hårdt i maven på hende.
Knytnæveslaget blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for ’Pia’, som er socialpædagog og var praktikleder for den studerende. I månedsvis forinden havde hun forsøgt at råbe ledelsen op.
– Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis hun havde været gravid, fortæller Pia.
Fagligt udfordret
Hendes beretning er historien om, hvordan et ellers velfungerende døgntilbud væltede omkuld efter at have fået visiteret et barn, hvis udfordringer døgninstitutionen ifølge Pia ikke kunne rumme.
Døgntilbuddet er målrettet børn med udviklingshæmning. Men da en plads stod tom, tog tilbuddet imod en dreng, som ikke var udviklingshæmmet, men havde store udfordringer af en anden kaliber. Han var traumatiseret, havde store adfærdsmæssige udfordringer og var stærkt udadreagerende.
Drengen havde tidligere været anbragt hos en plejefamilie, men de havde givet op. Af samme grund fik tilbuddet dobbelt takst for opgaven, fortæller Pia.
Hun oplevede hurtigt, at medarbejderne kom til kort over for den nye drengs alvorlige udfordringer, fordi de ikke havde de rette faglige kompetencer til et barn med den type problemstillinger. Det havde konsekvenser for hele huset.
– Han væltede hele afdelingen. Hver dag var der folk, der gik grædende hjem, fortæller hun.
På det tidspunkt havde Pia flere gange rejst problemet over for sin leder: påpeget, at hun ikke syntes, at drengen lå inden for stedets målgruppe, og at både personalet og de andre børn var i mistrivsel. Men kritikken faldt bestemt ikke i god jord hos lederen.
– Kort sagt fik jeg at vide, at jeg skulle blande mig uden om, og jeg skulle være positiv. Beskeden var, at det var et vilkår, og at vi ellers ville stå over for fyringer.
Flere ufaglærte medarbejdere
I stedet for fyringer valgte flere medarbejdere selv at sige op pga. situationen, og der blev ansat ufaglært arbejdskraft.
Sagen kort: Når grænsen er nået
Det kræver mod at sige højt, at der er noget alvorligt galt på den arbejdsplads, man er ansat på. Men en række socialpædagoger trodser frygten og går til deres leder eller til myndighederne for at fortælle om kritisable forhold på arbejdspladsen. De seneste år er der fx sket en stigning i antallet af henvendelser til Socialtilsynets whistleblowerordning.
Socialpædagogen har talt med en række medlemmer, som alle har oplevet forhold på deres arbejdsplads, der var så foruroligende, at de valgte at gå til Socialtilsynet med deres bekymringer.
Vi har også talt med en tilsynschef, en leder og en kommunal borgerrådgiver. I dette tema kan du læse om deres betragtninger om medarbejdere, der råber vagt i gevær.
– Jeg havde mistet 11 kolleger, siden det begyndte. Det var efter min mening uforsvarligt, hvor mange tilfældige håndværkere de kaldte ind og satte til at løse en højt specialeret opgave. Og hvor mange der efterhånden havde haft det barn i hænderne, lyder det fra Pia.
Hun fik for alvor nok, da den studerende blev slået i maven – så hun ringede til den øverste ledelse i kommunen.
– Jeg sagde direkte: ’Det hele er søndersmadret. Alle er i krise.’ Jeg oplevede også, at hun lyttede til mig, men der kom bare ikke rigtig noget ud af det.
Pia havde også desperat forsøgt at råbe både fagforeningen og Arbejdstilsynet op – og endte til sidst med at tage kontakt til Socialtilsynet. Hun meldte sig selv til sammen med et par andre kolleger at tage samtalen med tilsynet, når de kom ud.
– Vi fortalte om situationen og om bl.a. ulovlige magtanvendelser. Vi sad tre socialpædagoger og tudbrølede.
Sagen fik konsekvenser
Socialtilsynets observationer mundede ud i en rapport, der dømte tilbuddet lukningstruet. Så i den forstand har det gjort en forskel, at Pia ’ikke kunne holde sin mund’, som hun siger.
Men sagen fik også konsekvenser for hende selv. For Pia blev kaldt til en såkaldt trivselssamtale på rådhuset – en samtale, hun selv snarere opfattede som en tjenstlig samtale. Her oplevede hun at blive beskyldt for at være for negativ og åbenmundet.
– Man måtte ikke sige, at barnet var fejlplaceret, konkluderer hun.
Det endte med, at Pia selv bad om en fratrædelsesaftale. Arbejdsforholdet kunne ikke reddes, men Pia er glad for, at hun sagde fra.
– Det er noget af det hårdeste, jeg har oplevet. Jeg stod med en følelse af at vide, at der foregår noget, der slet ikke er i orden.
Det plagede mig.
Vi har ladet kilderne i dette tema fremstå anonymt af hensyn til deres fremtidige jobsituation, men vi har fået verificeret deres historier dels af Socialpædagogernes involverede kredse og dels fra kolleger/tidligere kolleger på arbejdspladserne.
Ytringsfrihed
Læs mere om ytringsfrihed og dine rettigheder, hvis du som medarbejder vil ytre dig kritisk: ytringsfrihed
Vi fortalte om situationen og om bl.a. ulovlige magtanvendelser. Vi sad tre socialpædagoger og tudbrølede.
’Pia’, anonym socialpædagog
Vikar råbte op, men endte med at gå selv
Katrine gik både til Socialtilsynet og helt til borgmesteren for at gøre opmærksom på forholdene på sin arbejdsplads. Men hun oplevede, at hendes nødråb var forgæves. Hjælpen udeblev
– og til sidst valgte hun at sige op.
Læs hele historien på socialpaedagogen.sl.dk