Evaluering af pædagoguddannelsen er landet: Socialpædagogikken trænger til et løft
Pædagoguddannelsen har store problemer med både struktur og indhold, viser den nye evaluering fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der bliver også slået en tyk streg under, at de studerende, der specialiserer sig i social- og specialpædagogik, er for dårligt rustet til det arbejdsmarked, der venter
Redigeret den 22/2-2022: Tidligere fremgik det, at mere end 75 % af ledere på socialpædagogiske arbejdspladser, at nyuddannede mangler kompetencer. Det korrekte tal er 62 %. Fagbladet Socialpædagogen beklager fejlen.
Danmarks største uddannelse – pædagoguddannelsen – er blevet evalueret, og resultatet er nedslående.
Rapporten, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag, viser, at nyuddannede pædagoger i dag ikke får den fornødne faglighed. Og især de studerende, der har valgt specialiseringen som socialpædagog, får ikke den nødvendige uddannelse og faglighed, som kræves i arbejdet med udsatte mennesker, slår evalueringen fast.
Eksempelvis vurderer 62 pct. af personalelederne på socialpædagogiske arbejdspladser, at de nyuddannede mangler kompetencer ved ansættelsen. Der bliver også peget på, at de nyuddannede mangler viden om diagnoser. Og færre studerende på social- og specialpædagogik-retningen vurderer, at de får et højt udbytte af undervisningen, når man sammenligner med de, som vælger at specialisere sig som pædagog i dagtilbud eller som skole- og fritidspædagog.
Det får forbundsformand Benny Andersen til at hejse det røde flag.
- Pædagoguddannelsen lever ikke op til sit ansvar over for samfundets mest udsatte og sårbare og mennesker med handicap. Derfor er det desto mere imponerende, at så mange vælger den socialpædagogiske specialisering og løfter arbejdet som socialpædagog så flot. Men det er ikke gratis. Det slider både fysisk og psykisk. Det må og skal vi rette op på, siger han.
Forslag: Specialegaranti
Regeringen med uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i spidsen vil indkalde til forhandlinger for at forbedre pædagoguddannelsen i det nye år. Og Socialpædagogerne har flere forslag til, hvordan uddannelsen kan styrkes, så mange tusinde børn, unge og voksne får den støtte, de har behov for.
Konkret foreslår Benny Andersen at styrke den social- og specialpædagogiske specialisering ved bl.a. flere undervisere med erfaring fra den socialpædagogiske praksis, styrkede praktikforløb, og at specialiserings-delen skal fylde mere på uddannelsen, end tilfældet er i dag, hvor der er et langt fællesforløb. Socialpædagogerne foreslår også en specialegaranti, hvor de studerende fra starten skal kunne sikres den ønskede specialisering inden for social- og specialområdet som en måde at løse de udfordringer, der er med at rekruttere socialpædagoger i dag.
- Socialpædagogers faglighed kan forandre liv, og de nyuddannede skal have bedre forudsætninger for at løfte den opgave. Derfor er der behov for en markant styrkelse af specialiseringen. Det skylder vi som samfund, siger han.
FAKTA: Det viser rapporten
- Uddannelsen ruster ikke de nyuddannede med viden om målgrupper på det specialiserede socialområde, og der er alvorlige kompetencemangler efter endt uddannelse.
- Uddannelsen lykkes ikke i at koble teori og praksis og mangler dertil litteratur om de største målgrupper for socialpædagogisk arbejde.
- Trods 1,5 års praktik i uddannelsen er de nyuddannede ikke godt nok klædt på til praksis, når de dimitterer, mange nyuddannede får praksischok og forlader arbejdspladserne.
- Modulopbygningen hæmmer kontinuitet, og dybdelæring og grundforløbet på uddannelsen er for langt ift., hvor lidt tid der er til den arbejdsmarkedsrettede specialisering på uddannelsen.
- På social- og specialområdet vurderer mere end tre ud fire personaleledere, at nyuddannede mangler kompetencer, som personalelederne har særligt fokus på, at de nyuddannede får, når de bliver ansat. Dette er højere end ved de andre specialiseringer.
- Gennemgående for både dimittendernes og personaleledernes vurdering er, at nyuddannede mangler viden om diagnoser.
- På det social- og specialpædagogiske område efterspørger personalelederne viden om diagnoser, herunder særligt viden om autisme. Hertil efterspørges personlige kompetencer, generelt mere viden om det specialiserede område og et større målgruppekendskab.
- 62 pct. af personalelederne på social- og specialpædagogiske arbejdspladser vurderer, at nyuddannede blot i mindre eller nogen grad besidder de forventede pædagogiske kompetencer.
- Social- og special-studerende vurderer udbyttet af undervisningen lavere end øvrige retninger – 67 pct. er enige i at udbyttet er højt, mens 70 pct. og 72 pct. er enige på hhv. skole-fritid og dagtilbud.
FAKTA: Sådan vil Socialpædagogerne styrke specialiseringen
- Social- og specialpædagogisk faglighed, metoder og teoretisk viden skal i højere grad matche borgernes og arbejdsmarkedets behov.
- Der skal langt flere undervisere med erfaring fra socialpædagogisk praksis, som bedre kan spejle teori i konkrete praksiseksempler og cases, og eksempelvis udfolde de etiske dilemmaer der findes i spændet mellem borgernes selvbestemmelse og magt.
- Praktikforløb skal styrkes. Praktikken skal først og fremmest være et læringsrum for den praktikstuderende og koblingen mellem teori og praksis skal forbedres. Der er behov for langt bedre samspil mellem uddannelsesinstitutionen, praktikstedet og kommunen.
- Vi mener, at man bør se på mere ensartede litteraturlister eller vejledende pensum for uddannelsesstederne.
- Der skal mere plads til specialiseringerne, så de studerende kan dygtiggøre sig målrettet ift. deres kommende arbejdsfelt, ved at korte fællesforløbet ned fra to til ét semester. Dertil skal der indføres semesterstruktur med konkrete professionsfag.
- Tværfaglighed, etik samt viden om fysisk og mental sundhed skal styrkes og inkorporeres i hele uddannelsen.
- Der bør være en garanti, så studerende kan være sikre på, at de får den specialisering, de ønsker sig.
Kilde: Socialpædagogerne