icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Voxpop-2.gif
#socialpædagog

Jeg har min faglighed med i alt

Som leder har jeg min socialpædagogiske faglighed med i både de beslutninger, der skal træffes - og i mit strategiske arbejde. For det er altafgørende på en arbejdsplads som vores, at fagligheden er på plads, siger Natasja Sander Mortensen

Jeg hedder Natasja Sander Mortensen, jeg er 39 år gammel og leder af bl.a. Botilbuddet Rødbo under Center for Psykiatri og Handicap på Bornholm. Som leder er jeg meget bevidst om, at jeg har den socialpædagogiske faglighed med mig både i de beslutninger, der skal tages, og i den sparring, jeg har med medarbejderne – men også i de strategier, jeg lægger.

For hvis der er noget, der er vigtigt i arbejdet med de borgere, vi har i vores hænder, så er det, at fagligheden er på plads. Så jeg har min faglighed med i alt, hvad jeg laver. Om det så handler om den bedst mulige personalesammensætning, om, hvordan vi skal forvalte de her penge – eller om, hvilke farver vi skal have på væggene, og hvor højt vinduerne skal sidde.

Jeg har også min socialpædagogiske faglighed med til ansættelsessamtaler. For én ting er, at du har en kandidat, der på papiret er egnet. Men du vurderer jo det menneske, du sidder over for: Er de i stand til at flytte sig, er de i stand til at reflektere? For det kræver jobbet jo også. 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Ledere