Pårørende i ny undersøgelse: Faglighed overskygger alt
Stabilitet i personalegruppen og uddannede medarbejdere. Det er dét, pårørende mener, er allervigtigst for at sikre høj kvalitet i sociale tilbud, viser ny undersøgelse. Desværre er der for få med den fornødne faglighed, og det bør politikerne tage til efterretning, mener forbundsformand Benny Andersen
Forestil dig, at den, du har allermest kær – fx din søn eller datter – har et fysisk eller psykisk handicap og bor på et bosted. Hvad er så allervigtigst for dig i forhold til at sikre kvalitet på tilbuddet?
Spørger man de pårørende, er svaret klart: Stabilitet og faglighed.
En ny undersøgelse blandt pårørende til mennesker i sociale tilbud viser nemlig, at der er en klar sammenhæng mellem de pårørendes opfattelse af de ansattes faglighed og tilbuddets kvalitet.
I undersøgelsen, som Socialpædagogerne står bag, svarer 405 pårørende på, hvordan de oplever kvaliteten og fagligheden af de socialpædagogiske tilbud, som deres familiemedlem modtager. De er bl.a. blevet bedt om at vælge, hvad de mener er vigtigst for at sikre høj kvalitet på sociale tilbud. Her peger flest på en ’stabil gruppe af ansatte med få vikarer og udskiftninger’, og ’at de ansatte har en specialiseret uddannelse til at arbejde med målgruppen’.
Læs hele temaet om pårørendeundersøgelsen i Socialpædagogen nr. 10
Socialpædagoger er hamrende dygtige, men de har ikke rammerne til at udfolde sig, fordi de er for få. Og det er dybt bekymrende, for faglighed er bare altoverskyggende vigtig i samarbejdet om et levet liv.
Kathe Johansen, formand for Landsforeningen Autisme
Dybt bekymrende
De pårørendes svar overrasker ikke formanden for Landsforeningen Autisme Kathe Johansen. For som pårørende har man allermest brug for at mærke, at dem, man overlader sin kære til, ved, hvad det går ud på, forklarer hun.
Desværre oplever Kathe Johansen, at der er sket en afspecialisering inden for socialområdet gennem flere år og dermed en udvanding af fagligheden mange steder.
– Socialpædagoger er hamrende dygtige, men de har ikke rammerne til at udfolde sig, fordi de er for få. Og det er dybt bekymrende, for faglighed er bare altoverskyggende vigtig i samarbejdet om et levet liv, siger hun.
Samme billede tegner de pårørende i den nye undersøgelse. Kun 54 pct. af dem er enige eller helt enige i, at ’de ansatte har den fornødne faglighed’.
Krav om uddannelse
Den seneste opgørelse fra Socialpædagogerne viser da også, at kun godt hver anden medarbejder på sociale tilbud er socialpædagog, og op mod hver fjerde er ufaglært. Derfor arbejder forbundet for, at der indføres et uddannelseskrav på socialområdet: På socialpædagogiske arbejdspladser skal de ansatte være socialpædagoger. Det skal være en forudsætning for at kunne godkende og drive opholdssteder og døgntilbud for børn og unge og botilbud til voksne. Og ansættelse af andre fagligheder skal ske på baggrund af en konkret faglig vurdering.
Det krav bakker to ud af tre af de pårørende op om – og det gør Kathe Johansen fra Landsforeningen Autisme også.
– Ledelsen har et ansvar for at lytte til de pårørendes perspektiv, men det har politikerne også. Og jeg er enig i, at der skal være krav om uddannelse i sociale tilbud – frem for som i dag, hvor du kan hyre hvem som helst til at passe på mennesker med svære udfordringer. Selvfølgelige findes der dygtige ikke-uddannede. Men der var jo ikke noget forgjort i at tilbyde dem en merituddannelse, siger hun.
Der er mange ansatte på botilbud i dag, der ikke har en faglig uddannelse. De faglige kompetencer har uden tvivl en stor betydning for den kvalitet, som beboere og pårørende oplever.
Ulrik Wilbek, formand for KL's socialudvalg
Klik på kortet og se, hvordan det står til med fagligheden i din kommune:
UDDANNET PERSONALE PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
Socialpædagogerne har afdækket personalesammensætningen på kommunale og regionale indsatser for børn, unge og voksne med særlige behov. Data kommer fra både egne træk og et særtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).
Her fremgår det, at andelen af socialpædagoger og ikke-uddannede varierer betydeligt mellem kommunerne, og at kun lidt under halvdelen af de ansatte på området er en socialpædagog.
Faglighed har betydning
I KL er man enig i, at der kan være behov for at styrke kvalitet og faglighed på botilbud og anbringelsessteder, skriver formanden for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek (V), i et svar til Socialpædagogen.
’For der er mange ansatte på botilbud i dag, der ikke har en faglig uddannelse. De faglige kompetencer har uden tvivl en stor betydning for den kvalitet, som beboere og pårørende oplever', skriver han.
Han vil dog ikke pege på, hvad det rigtige niveau for fast, uddannet personaler er.
I maj 2021 foreslog KL, at der blev prioriteret midler til et kompetenceløft af personalet på de specialiserede døgn- og botilbud. Ulrik Wilbek peger desuden på den kommende evaluering af det specialiserede socialområde, anbringelsesreformen Børnene Først og 10-årsplan for psykiatrien – initiativer, som på forskellig vis forholder sig til spørgsmålet om kvalitet og faglighed på socialområdet.
’Det er dog vigtigt for os, at der i kølvandet på tiltagene også er en vilje til at tilføje området de nødvendige ressourcer,’ skriver han.
Merit er en del af løsningen
Uanset om man som politiker sidder på Christiansborg, i KL eller ude i en af landets 98 kommuner, bør det klare budskab fra de pårørende om vigtigheden af faglighed imidlertid blive taget til efterretning, mener forbundsformand Benny Andersen.
– Pårørende kender om nogen betydningen af, at deres kære bliver mødt af den rette faglighed, som kan give dem et liv med muligheder. Jeg er helt med på, at det ikke er nemt at nå i mål med et uddannelseskrav, for der mangler uddannede socialpædagoger. Og når de faglige miljøer halter, forstærkes rekrutteringsudfordringerne, siger han og fortsætter:
– Det er derfor, vi bl.a. foreslår, at man merituddanner nogle af de 13.000 engagerede og erfarne ufaglærte medarbejdere, der i forvejen findes på området. Det betaler sig – også for arbejdsmiljøet og samfundsøkonomien, siger han.
Helt konkret foreslår Socialpædagogerne at løfte andelen af uddannede socialpædagoger med 10 procentpoint ved at merituddanne ufaglærte medarbejdere på området.
– Vi ved jo godt, at socialpædagoger ikke hænger på træerne, og at vi ikke bare kan skaffe en arbejdskraft, der ikke er der, men lad os da så starte med de ufaglærte, der er på området og give dem en rigtig uddannelse som socialpædagog. Det kan kommunerne med fordel selv tage initiativ til at tilbyde flere. Det koster ikke en bondegård og er en win-win situation for kommunen, for fagligheden og for de borgere, det handler om. Men Folketinget bør også tage et ansvar og sikre, at der afsættes penge til at øge kvaliteten med et uddannelsesløft i de socialpædagogiske tilbud, siger Benny Andersen.