icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Coronatest_colourbox_1128x600.jpg
corona

Corona: Tre aktuelle spørgsmål og svar

Vi følger retningslinjerne om covid-19 på det sociale område tæt og opdaterer Spørgsmål og svar på sl.dk. Her kan du finde svar på de fleste spørgsmål, du som TR eller AMR møder hos dine kolleger.

Må leder kræve at jeg bruger mundbind?
Ja. Den 6. december indførtes krav om mundbind eller visir for medarbejdere og besøgende på sociale tilbud. Dog er det ledelsen, der ud fra et konkret, lokalt skøn vurderer, om der skal bruges mundbind. Kravet gælder fælleslokaler og ikke beboernes private værelser/lejligheder. 

Undtagelser
Mundbind eller visir kan fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, fx i følgende situationer:

  • Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, hvis dette er tilladt i henhold til ordensreglerne for institutionen m.v.
  • Under indtagelse af medicin.
  • Under samtale med personer, der mundaflæser.
  • Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
  • Hvis politiet skal foretage identifikation.
  • Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.

Arbejde med rødt coronapas?
Coronapasset er ugyldigt i 14 dage efter, at testen viser positiv. Det skaber problemer for nogle medarbejdere, som skal fremvise coronapas for at møde på arbejde.

Men arbejdsgiver må gerne dispensere for det ugyldige cornapas. Både offentlige arbejdspladser og private virksomheder, der er underlagt kravet om coronapas, må gerne lave undtagelser, så raske medarbejdere kan møde på arbejde uden et gyldigt coronapas, hvis arbejdsgiveren vurderer, at medarbejderen ikke længere kan smitte andre.

Selvisolation – er det sygdom?
Hvis du ifølge myndighedernes anbefalinger bør gå i selvisolation, tæller dette som sygdom. Hvis du ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, har du derfor ret til løn under sygdom, mens du er i selvisolation.

Retningslinjerne for selvisolation forandrer sig løbende – senest med omikron-varianten, hvor både nære kontakter og deres nære kontakter i øjeblikket anbefales at gå i selvisolation.

Se alle Spørgsmål og svar på sl.dk/nyt/corona

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Coronavirus, TR og AMR