Fokus på trivsel, tryghed og læring: Bliv klogere på Low arousal 2
I stedet for at sige ’hvor farlig er du’, så siger vi ’hvordan trives du, og hvordan kan vi gøre dig mest tryg?’ Det fortæller psykolog Trine Uhrskov og medarbejdere fra botilbuddet De 2 Gårde i Socialpædagogernes podcast om metoden LA2. Her får du indblik i metodens formål og dens tre planer
Low Arousal 2/LA2 er en voldsforebyggende metode, der har borgerens trivsel i fokus. Udgangspunktet er samtaler med borgeren og kortlægning af tidligere hændelsesforløb, der understøtter en forståelse af, hvad den enkelte har brug for, for at undgå at komme i affekt.
Metoden udsprang af ønsket om at mindske afstanden mellem fagpersoner og borgere, der kunne opfattes som farlige, samtidig med at både sikkerhed og borgernes trivsel blev øget.
Overordnet set bruges metoden til både at forebygge og håndtere voldsomme episoder, men også til læring i form af analyser af den enkelte borgers mestringsstrategier i konkrete kritiske situationer. Målet er at sikre, at borgeren er i trivsel, eller ved hvad der skal til, for at kunne opnå trivsel. I LA2 arbejder man derfor med personalets håndtering af konflikter og voldsomme episoder, samtidig med, at man efterfølgende analyserer, hvad der er på spil for borgeren i kritiske situationer, for at få fokus på, hvad borgeren mestrer.
- Så i stedet for at sige ”hvor farlig er du”, så siger vi ”hvordan trives du, og hvordan kan vi gøre dig mest tryg,” fortæller Trine Uhrskov i podcasten.
Lyt til podcasten om LA2:
Tre planer, to perspektiver
LA2 er opdelt i en trivselsplan, en tryghedsplan og en læringsplan. Alle tre planer er udarbejdet i på to niveauer: borgerens indefra- perspektiv og den fagprofessionelles udefra- perspektiv.
Trivselsplanen
Udarbejdes i struktureret samtale med borgeren. Her får han eller hun mulighed for at sætte ord på, hvad der skal til for at opnå eller blive i trivsel. Formålet er at forebygge voldelige episoder, og her er borgerens ressourcer, mestringsstrategier og indsatser for bedre trivsel i fokus.
Indbygget i trivselsplanen er samtidig et trivselsbarometer – en trafiklysmodel, der med farverne rød, gul og grøn illustrerer borgerens trivselsniveau. Ud for hver farve, er der plads til at notere de trivsels- og mestringsstrategier, der kan bruges, for at borgeren kan opnå bedre trivsel, eller blive i trivsel. Som fagpersonale kan man bl.a. bruge trivselsbarometret til at overveje indsatsen overfor den enkelte borger.
- Det er trivselsskemaet, der er vigtigst for borgerne og for os, fordi vi kobler det sammen med risikovurderingen. Her er vinklen, at borgeren ved bedst, og selv bedst kan give udtryk for, hvad der er brug for, siger socialpædagog Klaus Iversen i podcasten.
Tryghedsplanen
Er et refleksionsværktøj, der gennemgår tidligere kritiske episoder. Her deler borger og fagprofessionelle deres konkrete erfaringer med borgerens omgivelser før, under og efter en voldsom episode, for at opnå større viden om, hvad der bringer den enkelte i affekt.
I tryghedsplanen indgår desuden en affektmodel, der illustrerer de forskellige faser, under et affektudbrud. Et affektudbrud har fem faser: normaltilstand, optrapningsfase, kaosfase, stabiliseringsfase og ny normaltilstand. Modellen giver en forståelse for, hvad der sker under et affektudbrud, og det giver mulighed for at tale med borgeren om, hvordan han undgår at komme i affekt.
Tryghedsplanen er et håndteringsredskab, der hjælper os med at stille skarpt på selve affektudbruddet. Det kan være udadreagerende adfærd, selvskade eller angst. Hvad sætter affekten i gang? Siger Trine Uhrskov.
Læringsplanen
Afdækker borgerens konstruktive og ikke- konstruktive mestringsstrategier, i konkrete kritiske situationer. I læringsplanen analyseres den enkeltes evner til at mestre kritiske situationer, med henblik på at forebygge fremtidige episoder med vold eller trusler om vold. Borgeren kan bl.a. beskrive, hvordan han oplevede og mestrede en konkret kritisk episode, og personalet kan beskrive, hvordan man hjalp med at genvinde kontrol.
Samtidig er et formål med læringsplanen også at identificere, om der i døgnet op til en kritisk episode, har været tegn på fx forhøjet belastningsniveau eller udløsende faktorer hos borgeren.
Formålet med læringsplanerne er, at vi tillader os selv at lære af de episoder, der har været. Det er ud fra en erfaring med, at personalet kan have en oplevelse af, at volden kommer ud af det blå. Når vi dykker ned i de forskellige episoder, så ved vi faktisk at det er meget, meget sjældent, at vold kommer ud af det blå, siger Trine Uhrskov i podcasten.
Kunne det være interessant at arbejde med LA2 på din arbejdsplads? Socialstyrelsen og Sopra har udviklet en metodemanual, som I kvit og frit kan downloade her.