icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Hanne Laier.png
Artiklen er en del af fagligt fokus
Efter at have arbejdet inden for handicap og psykiatri i 12 år har Hanne Laier skiftet spor – og er nu ansat som elevcoach på Herning Gymnasium.
Springet

Gymnasieelever har også brug for socialpædagogik

Med ganske små virkemidler hjælper jeg de unge med at skabe struktur, så de kan få hverdag og skoledag til at hænge sammen og få lavet deres lektier og afleveringer, siger Hanne Laier, der er ansat som elevcoach på Herning Gymnasium

Hvorfor ville du prøve noget nyt?

Jeg har arbejdet inden for handicap og psykiatri i mange år, og når man arbejder kognitivt med mennesker med nedsat intelligens, så kan man godt nå en begrænsning. Jeg kunne mærke, at jeg havde lyst til at prøve at arbejde med et højere reflektionsniveau – og da jeg ved, hvor stor en forskel socialpædagogik kan gøre for unge, søgte jeg i den retning.

Hvad ledte du efter i dit nye job?

Da jeg så stillingsopslaget til et nyt job som elevcoach, tænkte jeg straks: Dét der – det ved jeg bare, at jeg kan. Et job, hvor jeg gennem støttende samtaler kan gøre en forskel for unge mennesker. Rektor har da også siden fortalt mig, at han valgte netop mig, fordi han har kendskab til socialpædagogik og ved, at vi socialpædagoger kan være med til at højne trivslen. Og fordi det er en nyoprettet stilling, er jeg jo selv med til at definere min rolle.

Hvordan bruger du din faglighed?

Jeg arbejder ud fra KRAP (Kognitiv, Ressource­fokuseret og Anerkendende Pædagogik, red.), hvor jeg med ganske små virkemidler hjælper de unge med at skabe struktur, så de kan få hverdag og skoledag til at hænge sammen og få lavet deres lektier og afleveringer. Jeg taler med dem om deres tanker og om overgangen til at være voksen, og jeg prøver at synliggøre for dem, hvad der giver dem energi, og hvad der tager deres energi.

Hvad er det bedste ved jobbet?

Jeg har mit eget lokale og er der hver morgen kl. kvart i otte, så de unge kan komme forbi og få en snak og lidt morgenmad hos en, de er trygge ved. Og jeg kan mærke, at jeg gør en forskel – og at der er brug for mig. Lærerne fortæller mig, at de mærker, hvordan glimtet kommer tilbage i øjnene på de unge. Og eleverne viser, at de sætter pris på at komme hen til mig og få en samtale. De føler sig værdsat. Jeg er den uvildige person, der altid er der, og som ser dem.

Hvor føler du dig udfordret?

Jeg er ene socialpædagog blandt 120 ansatte, så jeg kan godt savne den socialpædagogiske sparring med nogle, som også kender mit fag. Og så bliver jeg fagligt udfordret med problemstillinger, jeg ikke har været vant til, fordi jeg nu arbejder med unge under 18. Men jeg har netop taget initiativ til et netværk for elevcoaches fra Midt- og Vestjyllands gymnasier, og vi skal mødes snart. Det glæder jeg mig til.

Hvad er dit bedste råd?

Går du rundt med en drøm eller et ønske om at prøve noget nyt, så ræk ud. Kontakt nogle mennesker, fortæl om de tanker, du har – og forklar, hvad det er, du pusler med. Det er vigtigt at rykke på det, når man mærker behovet for at prøve noget nyt – og selv er jeg altid blevet mødt med velvillighed, når jeg har fået en ny idé.

CV

Hanne Laier, 40 år

2021

Elevcoach Herning Gymnasium

2016

Socialpædagog i bostøtten, Bo- og Støttecenter Herning

2009

Socialpædagog Lindekollegiet, Bo- og Støttecenter Herning

2008

Åmoseskolen, specialskole i Herning

2008

Uddannet fra Ikast-Seminariet

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Job og karriere, Socialpædagogisk praksis, Springet

Relaterede artikler