icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Michael Madsen - foto Robert Wengler_1128x600.jpg
Kommentar

Lad a-kassen være en del af løsningen

Som en faglig a-kasse, der har et solidt kendskab til det socialpædagogiske arbejdsmarked, ønsker vi at have kontakten til de ledige i de første seks måneder. Det vil frigive dyrebare ressourcer hos jobcentrene, siger forbundskasserer Michael Madsen

Lige nu melder store dele af arbejdsmarkedet om rekrutteringsudfordringer. Det er glædeligt for dem, som står uden job eller ønsker et jobskifte, at der er rigeligt med job at søge. Men det er kritisk for de arbejdspladser, der ikke kan besætte ledige stillinger og har udfordringer med at få løst de nødvendige opgaver.

Én ting er dog sikker, når arbejdsmarkedet ser ud som nu. Nogen skal have skældud.

I de seneste måneder har de kommunale jobcentre været skydeskive – ikke mindst Jobcenter København. Først handlede det om én arbejdsgiver, som ikke havde fået ansøgere til deres ledige stillinger. Siden har kritikken lydt, at borgere ikke blev præsenteret for job, og at jobcenteret slet ikke har henvist ledige borgere til konkrete stillinger.

Nu stiller en række partier i forbindelse med kommunalvalgkampen så forslag om at nedlægge jobcenteret og starte forfra.

A-kasserne har også fået en tur. Mon ikke vi beskytter de ledige medlemmer og undlader at sanktionere, hvis de ikke søger arbejde? Og de ledige selv. Måske driver de den bare af på dagpenge og venter på drømmejobbet?

Det generelle billede er dog stadig, at både jobcentrene, a-kasserne og de ledige selv bidrager helt, som de skal, til at sikre, at ledige stillinger bliver besat.

For Socialpædagogernes A-kasse er jobcentrene vigtige samarbejdspartnere. Som en faglig a-kasse har vi et kendskab til det socialpædagogiske arbejdsmarked, som jobcenteret ikke kan matche. Nu og i de kommende år har vi med a-kasseforsøget kontakten med vores ledige medlemmer i de første tre måneder af ledighedsperioden, og det gør, at jobcentrene kan fokusere på andre målgrupper.

Derfor ønsker vi at have kontakten i de første seks måneder. Det vil også frigive dyrebare ressourcer hos jobcentrene, så de kan gøre endnu mere for de ledige, som har brug for den indsats, de kan give.

Som en faglig a-kasse har vi et kendskab til det socialpædagogiske arbejdsmarked, som jobcentret ikke kan matche.

Michael Madsen, forbundskasserer

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse