icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
fagligfrontlober1128x600.png
aktive medlemmer

Faglig frontløber – måske din nye makker

Socialpædagogerne lancerer her i 2022 initiativet Faglige Frontløbere. Det er et tilbud til medlemmer, som ikke er tillidsvalgte, men som er særligt fagligt engagerede og har lyst til at tage et ekstra initiativ.

Det er hensigten, at de Faglige Frontløbere kan blive omdrejningspunkt og initiativtagere til samtaler om den socialpædagogiske kernefaglighed på arbejdspladserne.

Deltagerne bliver tilbudt et forløb fra Socialpædagogernes side, som klæder dem på til at udfylde rollen som Faglig Frontløber ved selv at tage teten på de faglige drøftelser på arbejdspladsen, gennemføre mindre arrangementer eller fx rundspørger på arbejdspladsen eller komme med perspektiver på en faglig problemstilling eller mediehistorie. 

Hvem kan deltage?
I første omgang er målgruppen for Faglige Frontløbere afgrænset til de medlemmer, som har deltaget i en indsats under kongresprojektet ’Vi er Socialpædagogerne’, medlemmer som har gennemført Fagpolitisk Uddannelse eller sidder i koordinationsgruppen for de faglige selskaber. Socialpædagogerne tager kontakt til de pågældende.

Tilbuddet om at blive faglig frontløber henvender sig altså ikke til tillidsvalgte og medlemmer af kredsbestyrelser. Derimod får du evt. en samarbejdspartner, når det handler om at løfte de faglige drøftelser og initiativer på arbejdspladsen.

Hvis der en, der deltager i forløbet fra din arbejdsplads, bliver du og din leder kontaktet, så vi kan skabe betingelserne for et godt samarbejde og give nogle gode råd til, hvordan samarbejdet konkret kan etableres. De gode råd er bl.a. udviklet på baggrund af input fra en række nyuddannede tillidsrepræsentanter, som er blevet inddraget i udviklingen af indsatsen.

Praktisk
Eftersom den Faglige Frontløber ikke er tillidsvalgt, har vedkommende ikke et mandat fra sine kollegaer og modtager ikke frikøb, men er drevet af sin egen faglige nysgerrighed og engagement.

Vi vil orientere nærmere om projektet i løbet af foråret.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: TR og AMR