icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Søren Skjødt_1128x600.png
Krisekommunikation

Forstander i shitstorm: Min pligt at stå frem

For knap et år siden blev Godhavn i en tv-dokumentar fremstillet som en arbejdsplads, hvor fagprofessionelle truede og ydmygede anbragte børn og skjulte magtanvendelser. Læs her, hvordan forstander Søren Skjødt valgte at håndtere forløbet

’Drenge fra Godhavn: Vi blev udsat for vold’.
’Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet’.
’Nye afsløringer af magtanvendelser koster ansatte jobbet’.

Det var avisoverskrifter som disse, der for knap et år siden vendte op og ned på hverdagen for forstander på Godhavn Søren Skjødt. For med TV2-dokumentaren ’Nødråb fra Børnehjemmet’ blev det fortalt i bedste sendetid, at Godhavn snød med indberetninger af magtanvendelser, og at flere unge anbragt på Godhavn havde oplevet trusler, ydmygelser og hårdhændet behandling fra ansatte.

Forpligtet til at udtale sig

Helt centralt i tv-dokumentaren stod Søren Skjødt som manden, der havde det øverste ansvar.

– Min tilgang er til enhver tid, at man som leder er forpligtet til at udtale sig. I den pågældende udsendelse var der jo flere andre tilbud, som valgte ikke at medvirke og i stedet henviste til Socialtilsynet. Og det ville jo nok også have været den nemmeste løsning, siger han og forklarer, hvorfor han valgte at medvirke i dokumentaren:

– Der er ligesom to døre: Enten stiller vi os op og åbner institutionen, eller også udtaler vi os ikke. Og på Godhavn har vi den klare holdning, at vi er forpligtet til at stå ved den dagligdag, vi har – og stå ved, at vi også begår fejl, siger Søren Skjødt.

Samtidig insisterer han på aldrig at udlevere dem, det hele handler om: De anbragte børn og unge.

– Vi udleverer aldrig børnene og deres vanskeligheder. Det er et fast princip hos os. Men det betyder jo, at der er ting, jeg ikke kan og vil kommentere over for journalisten, selvom det kunne afmontere nogle af de anklager, jeg fx mødte i dokumentaren, hvis jeg fortalte om baggrunden for fx en magtanvendelse eller en rømning.

Jeg var først og fremmest ked af den mistillid til Godhavn, der blev udtrykt, og som jo rammer alle de medarbejdere, der gør et blændende stykke arbejde dag ud og dag ind

Søren Skjødt, forstander Godhavn

Vil beskytte medarbejderne

Søren Skjødt husker selv, hvor ondt i maven han fik, da dokumentaren rullede over skærmen. Ikke mindst med tanke på de mange medarbejdere, der direkte eller indirekte blev hængt ud for at bruge unødig magt over for anbragte børn og unge.

– Jeg var først og fremmest ked af den mistillid til Godhavn, der blev udtrykt, og som jo rammer alle de medarbejdere, der gør et blændende stykke arbejde dag ud og dag ind. Med én udsendelse bliver alle ligesom sat i samme bås, og det havde jeg det rigtig svært med, forklarer Søren Skjødt, som i hele forløbet valgte at informere kollegerne så åbent og ærligt som muligt:

– Det er mig, der er leder, og derfor er det mit ansvar at stille mig forrest. Det skulle ingen være i tvivl om. I kølvandet på tv-dokumentaren og den debat, der fulgte, orienterede jeg personalet løbende og lavede bl.a. morgenvideoer med budskaber som: Hvad kommer der til at ske nu, og hvordan agerer vi på det. Det er muligt, at jeg nærmest overinformerede, men det var vigtigt for mig, at alle vidste, at jeg havde ansvaret, og at jeg stillede mig foran medarbejderne.

Jeg har lært meget

På det personlige plan oplevede Søren Skjødt voldsomme reaktioner primært på de sociale medier.

– Jeg fik nogle meget heftige og følelsesmæssige kommentarer fra folk, der havde set dokumentaren, hvor det nærmest virkede som om, jeg personligt har stået og tævet børnene og skjult magtanvendelser. Men det er et vilkår i dag, når man færdes på de sociale medier. Og derfor er mit råd, at man i en sådan situation bør overveje, om man har en personlig profil på fx Facebook, hvor man jo altid er let at ramme, siger han.

Selv har han i høj grad brugt sit netværk i forhold til at få bearbejdet de følelsesmæssige reaktioner, han selv gennemgik:

– Jeg synes jo, at jeg havde svigtet. Jeg skammede mig – især over de proceduresvigt, der kom frem i udsendelsen. Men det har også ført noget godt med sig, siger han og uddyber:

– Vi har efterfølgende på Godhavn givet samtlige procedurer et detaljeret eftersyn og rettet op de steder, hvor det var nødvendigt, ligesom vi har fået udviklet nye IT-programmer, der understøtter arbejdet med fx dokumentation og indberetninger. Og så har vi styrket mange af vores interne procedurer med fokus på at forebygge, at vi havner i afmagt og forråelse.

Pressen er velkommen

På Godhavn har man med den historik, der knytter sig til institutionen, generelt haft rigtig mange journalister på besøg. Og den åbenhed vil Søren Skjødt gerne bevare, fortæller han:

– Vi har haft mange kritiske besøg i min tid som forstander, og jeg har altid den tilgang, at vi åbner dørene mest muligt og lader dem se, hvordan vi arbejder, og hvordan de unge har det. Det gør vi også gerne fremover, siger han.

Men, tilføjer Søren Skjødt. Netop ’Nødråb fra børnehjemmet’ satte nogle tanker i gang.

– Jeg har indset, at man heller ikke skal være for naiv og tro, at journalister af hjertet bare er interesseret i at se alt det fantastiske, vi gør. For der findes jo også medier, som har en vinkel klar på forhånd, og som faktisk slet ikke er interesseret i at høre vores version. Og fornemmer man det, bør man som leder virkelig forberede sig grundigt før et evt. interview. Insister på, at der er en klar dagsorden for interviewet – og forlang gerne, at det bliver live, så der ikke kan klippes i det, siger han.

 

Dyrt købte erfaringer

Søren Skjødt var en tur igennem mediemøllen oven på TV2-dokumentaren ’Nødråb fra børnehjemmet’ og har efterfølgende følgende gode råd til andre ledere:

Vær åben. Og stil op. Som leder er du også den, der står på mål for den dagligdag, I har, den faglighed, I udøver – og de fejl, I begår. Derfor mener jeg, at man som leder bør udtale sig – også selvom det er en i sammenhæng, hvor du/I udsættes for kritik.

Forbered dig. Vær klar på dine budskaber. Forlang en dagsorden for interviewet – og er det muligt så bed om at blive interviewet live, så der ikke kan klippes i det. Forbered også dine kolleger, så de ved, hvad der er på vej, og hvordan du har tænkt dig at håndtere det.

Overvej din profil. Teknologien giver mulighed for, at folk reagerer i deres frustration og vrede, før de reflekterer. Det er et vilkår, som gør, at du hurtigt oplever et personligt pres, når folk agerer følelsesmæssigt påvirket på de sociale medier. Overvej derfor, om du skal have åbne sociale profiler på fx Facebook.

Accepter virkeligheden. Alle kan optage med deres mobiltelefon i dag – og med et enkelt tryk på en knap kan det deles med andre. Det er vilkårene, og det skal vi som fagpersoner kunne holde ud at være i. Det er med andre ord en del af vores faglighed, at vi skal kunne stå på mål over for både forældre, tilsyn, anbringende myndighed og journalister.

Få hjælp fra dit forbund

Husk, at du i pressekriser altid er velkommen til at kontakte Socialpædagogernes pressechef Lise Møller Aarup på tlf. 24 23 51 50.

Læs også pressechefens fem gode råd til at håndtere en shitstorm

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Forbund og a-kasse, Ledere