Mit faglige fokus: 'Musikterapi skaber fyrværkeri i hjernen'
Musik er en del af Marianne Fogs DNA. I sit arbejde som socialpædagog er musikken et værktøj til at skabe identitet, sprog, bevægelse og nye nervebaner i hjernen hos borgere med senhjerneskade
Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.
Marianne Fog
Uddannet socialpædagog i 2007, og arbejder med musikterapi og er TR i Specialområde Hjerneskade, Region Midt, hvor hun arbejder med senhjerneskadede voksne.
Hvad er dit faglige fokus?
Jeg bruger musikterapi med borgere, der ofte har mistet evnen til at tale og gå. Jeg var selv med til at starte tilbuddet om musikterapi op, fordi det kan noget helt særligt og fortjener at blive anerkendt som behandling på samme plan som fysioterapi og ergoterapi. Musikken kan så meget og noget helt andet end fx talepædagogisk træning. Det sker ofte, at borgere, der har mistet evnen til at tale, godt kan synge. Så hvis jeg går i gang med at synge ’Jeg ved en lærkerede’, så synger borgeren pludselig med. Det er vildt, men det sker faktisk.
Hvorfor er det fokus vigtigt at have i dit arbejde?
Man ved, at musik er med til at skabe nye nervebaner i en skadet hjerne. Samtidig er musik et af de eneste redskaber, der er med til at påvirke hele hjernen, og går ind i alle dele og sanser. Musikken skaber et fyrværkeri i hjernen, hvor noget dødt bliver vækket, fordi musikken starter en dominoeffekt, der vækker hukommelse, følelser og sanser, som hjernen har glemt.
Beskriv en situation med en borger, hvor din faglighed gjorde en forskel:
Jeg træner med en kvinde, som er halvsidelammet. Hun er gammel musiklærer, kan ikke rigtig tale, og munden hænger, så hendes udtale er meget snøvlet. I starten trænede vi mange mundmotoriske øvelser og lavede stemmetræning. Efter et halvt år brød hun en dag fuldstændig sammen. Hun fortalte mig, at hun kunne føle prikken og stikken i hele hendes lammede side: 'Jeg kan mærke det nu. Jeg kan mærke min tunge', sagde hun.
Øvelserne fik vækket de små muskler, der sidder i ansigtet. Da det skete, blev hun mere tydelig i sin udtale, for hun fik bedre kontrol over sin mund. Stemmetræning gjorde også, at hun ikke talte monotont mere, for vi brugte høje og lave toner og forskellige lyde, så pludselig kom der variation på hendes stemme.
Hvorfor greb du opgaven an, som du gjorde?
Jeg skal motivere og inspirere, for borgeren er ofte skadet på initiativ og handling. De eksekutive funktioner, hvor dirigenten i hjernen planlægger og sætter i gang, er blevet ramt. Jeg ved, at det virker at være ihærdig og vedholdende og fortsætte træningen, og det er hun jo et godt eksempel på. Efterfølgende er vi også begyndt at spille gamle sange fra hendes tid som musiklærer. Det starter en masse samtaler om minder og identitet.
Hvilke faglige redskaber kan du ikke undvære i dit arbejde?
Musikken er en del af mit DNA, og den ville jeg aldrig kunne undvære - den er en stor drivkraft. Det er min største personlige gave at få lov at lave musik med borgerne. Men uden min pædagogfaglighed ville jeg ikke kunne understøtte dem. Jeg bruger Vygotskys teori om ’zonen inden for nærmeste udvikling’ og tager udgangspunkt i min habitus og min pædagogiske rygsæk med min neuropædagogiske tilgang og faglighed. Det bruger jeg, når jeg skal se det hele menneske, for det bidrager til, at jeg kan skabe et helhedsorienteret liv for borgeren og ikke fokusere udelukkende på deres sygdom.
Hvad er DIT faglige fokus? Har du eller en kollega et fagligt fokus, som vi skal fortælle om? Så send endelig en mail med en kort beskrivelse til kommunikationskonsulent Frederikke Halling Hastrup på frh@sl.dk