icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
restriktioner.gif
corona

Restriktionerne ophæves – hvad nu?

Nu ophæves coronarestriktionerne, og samfundet vender tilbage til sin almindelige tilstand. Men hvad betyder det konkret på socialområdet? Vi har samlet en oversigt over anbefalingerne efter 1. februar

Pr. 1. februar har covid-19 har ikke længere status som en samfundskritisk sygdom. Det betyder, at de restriktioner - fx krav om coronapas og mundbind - som har været gældende på socialområdet ophæves. På grund af det høje smittetal opfordrer Social- og Ældreministeriet imidlertid til, at ordningerne videreføres på sociale tilbud, hvor der er mennesker i særlig risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver syge. Reelt betyder det, at det, som før var obligatoriske krav, nu bliver anbefalinger.

Mundbind og coronapas for besøgende
Sociale tilbud kan fortsat opfordre til, at besøgende anvender mundbind eller visir på indendørs fællesarealer og fremviser coronapas på fællesarealer. Men besøgende kan ikke nægtes adgang til det sociale tilbud, hvis den pågældende ikke ønsker at imødekomme opfordringen.

Mundbind og coronapas for ansatte
Mundbind: Ledelsen kan stadig fortsat kræve, at medarbejdere bærer mundbind eller visir på indendørs fællesarealer, hvis det vel at mærke er sagligt og driftsmæssigt begrundet. Et pålæg om mundbind/visir skal overholde eventuelle relevante arbejdsmiljøregler m.v., og man bør som ansat kunne fritages fra kravet.

Coronapas: Ledelsen kan ikke længere stille krav om coronapas. Det vil dog være muligt på sociale tilbud med sårbare beboere/brugere   at opretholde krav om coronapas for de ansatte, hvis ledelse og medarbejdere kan blive enige om en ordning.

Testindsats
Testindsatsen på sociale tilbud med sårbare mennesker fortsætter. Ansatte på sociale tilbud med sårbare borgere vil fortsat kunne foretage en antigenselvtest, hver gang de møder ind på arbejde. Besøgende på sociale tilbud med sårbare beboere/brugere og på plejehjem opfordres forsat til test inden besøg og kan desuden få udleveret en antigenselvtest forud for besøg.

Følg udviklingen på: Coronavirus - spørgsmål og svar

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Coronavirus