Socialpædagoger giver plejefamilier et fagligt boost
De sidste tre år har fire kommuner som forsøg styrket samarbejdet mellem døgninstitutioner og plejefamilier. Det har givet plejefamilierne mindre stress og øgede kompetencer – og socialpædagogerne større arbejdsglæde. Det bør alle kommuner lære af, mener Socialpædagogerne
– Jeg kunne med det samme mærke, at hun var dygtig. Med så mange års erfaring i rygsækken kunne hun hurtigt danne sig et billede af vores plejebarn og vores behov. Det har helt bestemt øget mine kompetencer.
Sådan fortæller Mette Andersen om sit forløb med individuel støtte og supervision fra en socialpædagog på den lokale døgninstitution.
Mette Andersen har været plejemor i to år. Og selvom hun gik ind i plejeopgaven med både en pædagoguddannelse og erfaring fra at arbejde på en døgninstitution, bød arbejdet som plejemor på helt nye udfordringer.
– Som plejefamilie er man på arbejde i sit eget hjem døgnet rundt og har sine biologiske børn med i det. Det er en helt anden rolle. Vi havde både brug for at vende problematikker i forhold til plejebarnet. Og så har især vores yngste barn reageret på at skulle dele sine mor, far og søskende, fortæller hun.
Derfor blev Mette Andersen visiteret til forløbet af sin familieplejekonsulent i Vejle Kommune. Og hun er langt fra den eneste familieplejer, der har haft glæde af sådan et samarbejde.
Ryk sammen i bussen
Samarbejdet mellem døgninstitutioner og plejefamilier er en del af et større projekt, som Socialstyrelsen søsatte for tre år siden i erkendelse af, at flere og flere børn bliver anbragt i en plejefamilie frem for på døgninstitution, hvilket betyder, at plejefamilierne modtager børn med mere komplekse udfordringer end tidligere. Det stiller nye krav til den faglige støtte, de har brug for.
I projektperioden har Vejle, København, Middelfart og Vesthimmerland Kommuner udviklet hver deres model for, hvordan plejefamilierne kan få støtte og supervision fra socialpædagoger fra kommunens døgninstitutioner – enten individuelt eller i grupper.
Forskningsinstituttet VIVE har nu evalueret indsatserne. Og konklusionen lyder bl.a., at plejefamilierne oplever, at deres kompetencer bliver styrket. Nogle oplever også mindre stress og mere tilfredshed i rollen som plejeforældre, fortæller projektleder i Socialstyrelsen Birgitte Færregaard Larsen.
– Samtidig har alle fire kommuner oplevet, at det har givet rigtig god mening at indføre samarbejdet – faggrupperne har fået større kendskab til og respekt for hinandens faglighed. De er rykket tættere sammen i bussen i forhold til at understøtte plejefamilierne. Det er jo rigtig godt, siger hun.
Alle omkring barnet
De fire kommuner har valgt at videreføre hele eller dele af deres projekt. I Vejle Kommune betyder det, at familieplejekonsulenten fortsat kan visitere en familieplejer til et forløb som Mette Andersens.
På døgninstitutionerne står et udvalgt korps af socialpædagoger klar til at matche plejefamiliens behov – med specialiseret viden inden for alt fra spiseforstyrrelser eller hjerneskade til socio-emotionelle vanskeligheder og mentalisering.
Desuden har Familieplejen i Vejle videreført den akuttelefon, som giver plejefamilierne adgang til fagprofessionelle døgnet rundt. For selvom muligheden ikke er blevet brugt af ret mange plejefamilier i projektperioden, oplever familieplejerne tryghed ved at vide, at den er der, fortæller Malene Fredsted, der er leder af familieplejen i Vejle Kommune.
– Tanken er at binde alle mulige ressourcer sammen omkring barnet i forsøget på at give den bedste pædagogiske indsats. Det løser ikke alle problemer, men det er en måde for os at gøre det ypperste for at understøtte plejefamilierne med faglig bistand. Jeg kunne godt ønske mig, at flere kommuner ville kaste sig ud i sådan noget her, siger hun.
Ud over resultaterne for plejefamilierne viser evalueringen, at de socialpædagoger, der har været med, har oplevet at få styrket deres faglighed og arbejdsglæde.
Det løser ikke alle problemer, men det er en måde for os at gøre det ypperste for at understøtte plejefamilierne med faglig bistand. Jeg kunne godt ønske mig, at flere kommuner ville kaste sig ud i sådan noget her
Malene Fredsted, leder af familieplejen i Vejle Kommune
Det giver energi
En af dem er Lene Fantassi, der er socialpædagog ved Børn og Unge Center Vejle Fjord. Hun gik ind i projektet med en videreuddannelse i mentalisering, en psykoterapeutisk efteruddannelse inden for den systemiske og narrative tænkning, 16 års erfaring fra psykiatrien og fire år som familiebehandler.
– Men vigtigst af alt kommer jeg udefra og fører hverken tilsyn eller forhandler vederlag. Jeg har udelukkende fokus på at højne plejefamiliernes kompetencer ud fra fx min viden om børn med følelsesmæssig tidlig skade og erfaring med forældresamarbejde. Og så er en dygtig socialpædagog autentisk i sine tilbagemeldinger og kan sætte sig i et refleksionsrum med plejefamilien. Jeg er ekspert, men ikke i deres børn – derfor skal jeg anerkende dem som min samarbejdspartner, fortæller hun.
Når Lene Fantassi ser tilbage på projektet, er hun ikke i tvivl om, at hun også selv har fået noget ud af det.
– Det giver mig energi, fordi jeg skal suge ny viden til mig, så jeg hele tiden er klædt bedst muligt på til at udføre det arbejde. Og så har det givet mig indblik i, at det ikke er en nem opgave at være plejefamilie. De kan være rigtig ensomme, og de er på arbejde hele tiden, siger hun.
Bred erfaringerne ud
Lene Fantassis drøm er, at projektet bliver udbredt til flere kommuner. Og den deler hun med forbundsnæstformand i Socialpædagogerne Verne Pedersen.
Som en del af regeringens reform Børnene Først er der lagt op til en ny organisering af hele familieplejeområdet i 2025. Her er det helt oplagt at bruge de gode erfaringer fra projektet, mener Verne Pedersen.
– Når man anbringer børn, som man tidligere ville have anbragt på en døgninstitution, i en plejefamilie, så er det klart, at der skal mere støtte omkring den anbringelse. Her har døgninstitutionerne en faglig ekspertise, som vi i flere år har peget på, at man skulle bruge. Samtidig kan det give plejefamilierne et fagligt netværk, der både kan vejlede, når det er allersværest, og bekræfte, at man gør det okay. Det ved vi fra andre områder giver højere trivsel og arbejdsglæde. Så jeg håber, at erfaringerne fra projektet bliver bredt ud til andre kommuner, siger hun.
Det er klart, at når man anbringer børn, man tidligere ville have anbragt på en døgninstitution, i en plejefamilie, så skal der mere støtte omkring den anbringelse. Her har døgninstitutionerne en faglig ekspertise, vi i flere år har peget på, at man skulle bruge
Verne Pedersen, forbundsnæstformand
Om projektet
Projektet ’Samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner/opholdssteder’ blev søsat i 2019 fordi langt flere børn i dag anbringes i familiepleje frem for på døgninstitution, og at plejefamilier derfor modtager børn med mere komplekse udfordringer. Det stiller nye krav til den faglige støtte, de har brug for.
De fire medvirkende kommuner – Vejle, Middelbart, København og Vesthimmerland – har i projektet udviklet forskellige modeller for, hvordan de ville sikre plejefamilier støtte og supervision fra døgninstitutioner. Nogle har tilbudt individuel støtte og andre gruppebaseret.
Projektet er nu evalueret. Og konklusionen er, at de plejeforældre, der har været en del af den gruppebaserede model, har en reduceret oplevelse af stress og en øget tilfredshed i rollen. Og så er de glade for at være en del af et netværk, som giver dem en større accept af den svære opgave og en følelse af ikke at være alene.
Den individuelle model har først og fremmest virket ved at styrke plejefamiliernes kompetencer til at håndtere konkrete udfordringer.
65% af plejeforældrene vurderer, at deres deltagelse i samarbejdsmodellen i høj grad eller i nogen grad har fået dem til at gøre noget anderledes i den måde, de er plejeforældre på. Flere giver udtryk for, at de i supervisionen får at vide, at det, de gør, er godt nok.
Socialstyrelsen har offentliggjort evalueringen samt en indsatsbeskrivelse og afholder et webinar for andre kommuner og plejeforældre om erfaringerne den 8. februar. Læs mere på socialstyrelsen.dk