Der skulle slås nogle kolbøtter
Lærke Thorsager Andersen kunne godt se meningen med, at hun og de andre socialpædagoger på botilbuddet Harebakken bl.a. skulle inddrage borgerne i dokumentationsarbejdet på nye måder. Men hun vidste også, at der lå en kæmpe opgave foran dem
’Pyha, det er godt, jeg skal på barsel,’ tænkte Lærke Thorsager Andersen.
Så var der nemlig en chance for, at kollegerne på botilbuddet Harebakken var færdige med at indarbejde det store forandringsprojekt, der bl.a. indebar en helt ny måde at lave dokumentationsarbejde, når hun kom tilbage.
– Jeg kunne sagtens se meningen med det. Vi skulle oprette delmål på en anden måde og have en faglig rød tråd i alt, hvad vi lavede. Men jeg kunne også godt se, at vejen dertil var vanskelig, siger hun.
For med en stor personalegruppe var der også meget at ensrette. Så ’der var nogle kolbøtter, der skulle slås’, som Lærke Thorsager Andersen formulerer det.
– Det kunne være utilfredshed med at skulle bruge længere tid på dokumentation. Men frustrationen over dokumentation kommer jo, når det tager tid fra borgerne. I dag er det blevet en del af tiden med borgerne. Men det tog lang tid, før det kom ind under huden på os alle, siger hun.
En uventet drejning
En af de oplevelser, der for alvor fik det til at give mening for Lærke, var i arbejdet med en borger, der flyttede ind med en historik, der lød på udadreagerende og selvskadende adfærd, mange magtanvendelser og ugentlige indlæggelser.
Men borgeren var meget opsat på at blive inkluderet i at sætte delmål og skrive dagbogsnotater.
– Det gjorde relationen mere ligeværdig, og der var ikke den her bekymring for, hvad vi gik ned på kontoret og skrev bag skærmen.
Og i takt med at utrygheden faldt, som borgeren tidligere havde reageret på med selvskadende adfærd, gjorde antallet af indlæggelser det også.
– Det havde jeg ikke lige forventet, og det var helt fantastisk. Det er selvfølgelig også udfordrende og sårbart, hvis borgeren har været frustreret, og vi har stået i en presset situation og bagefter kan have to forskellige oplevelser af situationen og derfor to vidt forskellige meninger om, hvad der skal dokumenteres. Men det bliver vi klogere af, siger hun og fortsætter:
– Det er bevist for altid, at det er den måde, vi skal gøre og tænke på.
I dag arbejder Lærke Thorsager Andersen i Harebakkens bostøttetilbud.