icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tom Arne Hansen.jpg
Tom Arne Hansen er socialpædagog og TR på Bostedet Sjællandsgade 10 i Esbjerg. Selvom hans arbejdsplads i en aktuel tv-dokumentar fremstilles som et farligt sted at arbejde, vil han også gerne have frem, at han er glad for sin arbejdsplads og sit arbejde blandt beboerne - og for sine mange gode og fagligt dygtige kolleger.
Sindssygt farligt arbejde

TR: Vi gør, hvad vi kan for at sikre et godt arbejdsmiljø

På det bosted i Esbjerg, der medvirkede i TV2 dokumentarer ’Sindssygt farligt arbejde’, arbejder socialpædagog og TR Tom Arne Hansen for at skabe en god og sikker arbejdsplads. – Men selvfølgelig mærker vi konsekvenserne af en udsultet psykiatri, siger han

’Jeg er fuldstændig målløs, rystet og ked af det på mine kollegers vegne. Hvad fanden er det vi udsætter os, borgerne og samfundet for?’

’Det er et spørgsmål om tid, før enten en borger eller en fra personalet bliver dræbt.’

’Jeg er mundlam. Arbejdstilsynet og socialtilsynet burde jo gribe ind overfor de horrible forhold’.

Chok, forargelse, vrede og frustration var nogle af de følelser, der blev luftet på de sociale medier, hvor socialpædagoger reagerede prompte, da TV2-dokumentaren ’Sindssygt farligt arbejde’ blev sendt torsdag den 17. februar.

Læs forbundsformand Benny Andersens reaktion på dokumentaren: 'Et kæmpe svigt'

I udsendelsen følger man leder og medarbejdere på det socialpsykiatriske bosted Sjællandsgade 10 i Esbjerg og oplever, hvordan de ansatte flere gange må søge i sikkerhed bag låste døre i situationer, hvor beboerne, som har alvorlige psykiske lidelser og misbrug, bliver udadreagerende.

Jeg synes ikke, at det er synd for os. Vi har selv valgt at arbejde her, fordi vi virkelig brænder for at hjælpe vores borgere

Tom Arne Hansen, TR Bostedet Sjællandsgade 10

Det er ikke synd for os

Men når man spørger arbejdspladsens tillidsrepræsentant Tom Arne Hansen, som har været fastansat som socialpædagog på bostedet siden 2009, bør man ikke have ondt af ham og hans kolleger.

– Jeg synes ikke, at det er synd for os. Vi har selv valgt at arbejde her, fordi vi virkelig brænder for at hjælpe vores borgere. Selvfølgelig skal forholdene være i orden, og vi arbejder da også målrettet på hele tiden at få rettet op på de ting, der ikke fungerer. Men faktum er jo, at vi dagligt mærker konsekvensen af en psykiatri, der i den grad er blevet udsultet i et årti eller to. Og vi kan kun gribe fat i de ting, vi selv kan gøre noget ved, siger han.

Alenearbejde eksisterer ikke

Ifølge Tom Arne Hansen er der på bostedet Sjællandsgade 10 gjort flere forskellige ting for at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.

– Som noget af det vigtigste er alenearbejde ikke-eksisterende, og det gælder hele døgnet. Det fik vi indført i 2017 efter et strakspåbud fra Arbejdstilsynet.  Derudover arbejder vi systematisk med risikovurdering af vores 11 beboere. Vi har en lille rygsæk med værktøjer som Trafiklys-modellen og Brøset Violence Checklist, og vi bruger også hele tiden konflikttrappen til at vurdere, hvad man skal gå ind i, og hvad man ikke skal gå ind i, siger han og tilføjer, at en stor del af det pædagogiske arbejde også handler om at motivere beboerne og hjælpe dem med at opsætte mål og delmål i deres liv.

Lyt til os, når vi beder om hjælp

Majbritt Kjems Søberg, leder Bostedet Sjællandsgade 10

Når vi kommer til kort

Når det er sagt, så genkender Tom Arne Hansen selvfølgelig de situationer, der er gengivet i dokumentaren, hvor medarbejderne oplever at komme til kort, fordi de ikke kan få hjælp.

– Det er jo en virkelig svær situation at stå i, når man som den fagperson, der kender borgeren og ved, hvad der vil være bedst i forhold til at hjælpe vedkommende, ikke bliver lyttet til. Det er frustrerende, men desværre også et vilkår i vores arbejde. Derfor gør vi som medarbejdergruppe rigtig meget ud af sparring og debriefing, hvor man åbent snakker om, hvordan man har det, og hvad det gør ved en, når man fx bliver mødt med hårde ord eller udadreagerende adfærd.

Leder med opråb om hjælp

I udsendelsen fortæller bostedets leder Majbritt Kjems Søberg, at hendes motivation for at deltage i en tv-dokumentar er at vise, at psykiatrien har brug for hjælp. Et budskab, hun gentog, da hun blev interviewet i Go’morgen Danmark:

– Lyt til os, når vi beder om hjælp. Når mine medarbejdere vurderer, at der er en borger, der har akut brug for hjælp og helst skal indlægges, og de så bliver mødt med, at det har vi ikke tid til lige nu, eller der er ikke sengepladser. Så er det, man oplever en enorm følelse af afmagt. Det er der, at jeg som leder har brug for, at de virkelig lytter til os, når vi ringer, sagde hun og fortsatte:

– Vi ved godt, hvad der skal til. Vi kender godt lovgivningen og det med, at en borger skal være til fare for sig selv og sine omgivelser. Så når vi ringer, så har der allerede været rigtig mange grænseoverskridende hændelser, hvor vi jo gør alt, hvad vi kan med vores pædagogiske virkemidler, inden vi kontakter fx psykiatrien eller politiet. Men når vi når dertil, så har vi virkelig brug for, at der bliver lyttet til den faglighed og den vurdering, medarbejderne giver. Og så har vi brug for, at der bliver handlet, sagde Majbritt Kjems Søberg til TV2.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Marginaliserede, Sindslidelser, Arbejdsmiljø