Pas på din krop

En af dem, der kender til en hverdag på piller, er 59-årige Niels Møller Petersen.

– Jeg har arbejdet med smerter i mange år og haft håndkøbsmedicin som fast følgesvend. Jeg har også prøvet at bruge stærkere smertestillende, men det gjorde mig voldsomt træt og havde en del bivirkninger. Behandling har også været en fast del af mit liv, hvor jeg tre gange om ugen fik sat det hele på plads i kroppen. Jeg er jo nok lidt af den gamle skole, hvor man bare arbejder videre, selvom det gør ondt. Og smerter er jo ikke noget, man kan se, siger han.

Et liv med smerter

Men alle har en grænse for, hvor mange smerter man kan holde ud. Det gælder også Niels Møller Petersen, som ad flere omgange har haft arbejdsskader i sit arbejde som socialpædagog – senest på et autismecenter.

I 2016 fik han en skulderskade, da han blev revet bagover af en borger. En skade, der stadig driller i form af smerter i skulderen, sovende fingre og hovedpine. Og i 2020 kom der endnu en slem arbejdsskade oven i, da Niels Møller Petersen fik et vrid i ryggen, da han skulle bade en borger.

– Jeg var alene og stod i en skæv stilling, og da jeg ville løfte borgerens ben, gav det et smæld i ryggen. Jeg vidste bare, at den var helt gal, fortæller han.

Siden har Niels Møller Petersen ikke kunnet arbejde som socialpædagog. Hans arbejdsskadesag er endnu ikke endeligt afsluttet, så lige nu er han i gang med et udredningsforløb i jobcentret, hvor han arbejder to timer tre gange om ugen på et plejehjem, hvor hans job er at snakke med de ældre.

– Jeg har ondt næsten hele tiden og har behov for at hvile efter ganske få arbejdstimer, så jeg tror aldrig, jeg kommer til at arbejde som socialpædagog igen.

Forebyggelse i flere lag

For at undgå at man ender i en situation som Niels Møller Petersen, skal der tænkes i forebyggende tiltag på flere forskellige områder. Det fortæller professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lars L. Andersen, som i sin forskning bl.a. ser på, hvordan helbredet påvirkes af høje fysiske krav i arbejdet.

– Mange rygskader opstår der, hvor man skal flytte mennesker, og der findes der jo rigtig mange forskellige tekniske hjælpemidler, som vi ved, reducerer belastningen for kroppen. Samtidig skal man sørge for, at medarbejderne kender til god forflytningsteknik og ergonomi, så de ved, hvordan de bruger kroppen mest hensigtsmæssigt i arbejdet, siger han.

Også restitution er vigtig for en faggruppe som socialpædagoger, lyder det fra Lars L. Andersen:

– Hvis man har et fysisk krævende arbejde, er det utrolig vigtigt, at man sørger for tilstrækkelig restitution. Træthed og fysisk anstrengelse over lang tid uden den nødvendige restitution øger risikoen for muskelskeletbesvær. Og for socialpædagoger kommer det jo så oven i, at man også kan blive psykisk påvirket af at arbejde med mennesker, og når det kombineres med et fysisk anstrengende job, øges den samlede risiko for, at man rammes af muskelskeletbesvær.

Forstå din smerte

Ifølge Lars L. Andersen er det også vigtigt at øge omfanget af viden og forståelse for smerter på arbejdspladsen.

– De fleste bliver indimellem ramt af smerter i muskler og led, og her har vores tanker og holdninger til smerter en stor betydning for oplevelsen af at have ondt. Hvis man er bange for smerterne og overbevist om, at det vil føre til noget negativt fremover, kan det forstærke oplevelsen, så smerterne faktisk føles mere intense, forklarer han.

Derfor er det afgørende at tale om smerter på jobbet og opbygge en fælles viden og forståelse for, hvad der sker, når vi har ondt i kroppen.

– Vi ved, at gruppebaseret information er effektivt. Det kan fx være med foredrag, workshops eller fælles møder, hvor man sætter gang i en åben snak om, hvad det betyder, når man oplever smerter i jobbet. Smerter er jo usynlige, så man kan gå rundt og have rigtig ondt, uden at kollegerne og lederen kan se det. Men når man åbner op for dialogen omkring smerter, øger det den fælles forståelse og gør det lettere for medarbejderne at bakke op om hinanden, hvis en kollega fx har en dag, hvor ryggen driller, siger Lars L. Andersen.

Træning mod sygefravær

Vi har i lang tid vidst, at fysisk træning kan mindske smerterne, hvis man har ondt. Endelig viser ny forskning også, at fysisk træning har en forebyggende effekt. Senest konkluderer Lars L. Andersen i et nyt studie fra NFA, at hele 13 pct. af langtidssygefraværet potentielt kan forebygges, hvis arbejdspladserne indfører små træningsøvelser i arbejdstiden.

– Vi taler kortvarig træning, der hverken kræver et fitnesscenter, omklædning eller bad bagefter. Det er typisk ti minutter, hvor man med træningselastikker eller kropsvægt styrker de muskler, man bruger mest under arbejdet. Det vil typisk være musklerne i ryg, skuldre, nakke og arme. Og det er øvelser, man kan lave der, hvor man er, så det er en relativt billig indsats for arbejdspladsen, for alle skal jo i forvejen have en eller anden form for afbræk i løbet af arbejdsdagen, siger han og tilføjer, at det særligt inden for velfærdsfagene, hvor sygefraværet er højt, kan være en god investering at lade medarbejderne udføre benbøjninger, armstrækkere eller elastikøvelser i korte pauser i løbet af arbejdsdagen.

– Man kunne selvfølgelig lade det være op til folk at lave den slags i fritiden. Men vi ved, at det for langt de fleste er lettere at få lavet de vigtige øvelser, hvis man gør det sammen på arbejdspladsen, hvor det ikke kun gavner den enkeltes fysisk, men også det sociale sammenhold. Det kræver bare en ildsjæl, der vil gå forrest, og så kræver det naturligvis opbakning fra arbejdspladsen.

Lyt til din krop

Spørger man Niels Møller Petersen, ville han ønske, at der på hans tidligere arbejdspladser havde været mere fokus på forebyggelse af smerter og arbejdsskader.

– Jeg har gradvist oplevet, at man som socialpædagog har fået mere travlt, og at der er blevet færre hænder, særligt i ydertimerne, hvor man står meget alene med tingene. Og så er det nogle gange, at det går galt, siger han og tilføjer, at han de seneste år også har oplevet, at arbejdsdagene er blevet mere pressede.

– Mange steder går man fra lange vagter med flere sammenhængende fridage til en mere presset vagtplan, hvor der ikke er så meget tid til, at kroppen finder ro og restituerer. Og det tærer på kroppen, hvis man hele tiden er under pres.

Selv er Niels Møller Petersen nu der, hvor han mest af alt tænker på, hvornår han kan gå på pension.

– Min krop kan ikke holde til det mere. Men til de mange kolleger, som har mange arbejdsår foran sig, kan jeg kun sige: Lyt til din krop. Gå til lægen, når du har ondt.
Og sørg for at dokumentere, hver eneste gang du kommer til skade – selv de små ting skal registreres, også selvom det er besværligt.