icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Billeder til artikler (3).png
Når hjælpemidler og forflytningsteknik klarer de tunge opgaver, kan medarbejderne som her socialpædagog og AMR Tina Andersen fokusere på at skabe tryghed og nære relationer med borgerne.
Fysisk arbejdsmiljø

Vi går aldrig på kompromis

Ingen tunge løft. Hjælpemidler til alt. Og undervisning til alle i god forflytningsteknik og ergonomi. På Center for Senhjerneskade i Kolding har de fundet løsningen på at forebygge arbejdsskader og smerter. Konceptet bygger på, at med­arbejdernes sikkerhed går forud for alt

Hun var med dengang, der var en enkelt manuel lift på gangen til fælles brug – og hvor man selv bar rundt på borgerne. Men i dag jonglerer socialpædagog og afdelingsleder Dorte Jensen naturligt med ord som Sara Stedy, Doff N’ Donner, TurnAid og RotoBed, som er et lille udpluk af de mange forskellige hjælpemidler, medarbejderne har til rådighed på Center for Senhjerneskade i Kolding.

– Der er sket en voldsom udvikling i de mere end 30 år, jeg har været ansat her. Fra en tid, hvor vi selv løftede manuelt, til i dag, hvor vi har et gennemarbejdet koncept for forflytninger og hjælpemidler til alle de arbejdssituationer, hvor man risikerer at overbelaste kroppen. Vores tilgang er, at alle løsninger skal være arbejdsmiljømæssigt forsvarlige, og vi ser det som en helt nødvendig investering i medarbejdernes sikkerhed, at vi aldrig går på kompromis, siger Dorte Jensen.

Ifølge socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant Tina Andersen er de mange hjælpemidler med til at forebygge arbejdsskader.

– De borgere, vi arbejder med, skal have hjælp til stort set alt – de skal klædes på, i bad, spise, hjælpes op af sengen osv., og det giver mange gentagne bevægelser for os medarbejdere. Hvis ikke vi havde de hjælpemidler til rådighed, ville vi uden tvivl se en massiv nedslidning og langt flere arbejdsskader, end vi oplever, siger hun.

Glidestykker og fodpedaler

Når socialpædagog Randy Boysen skal hjælpe beboeren Erik med at få støttestrømper på, har hun både en særlig strømpepåtager og glidestykker til rådighed for at gøre arbejdet lettere, ligesom hun bruger en lille rund drejestol, der kan indstilles efter behov.

Og når hun skal vende ham i sengen eller hjælpe ham op, kan hun bruge loftlift, vend let-lagner og den såkaldte TurnAid, hvor hun med fodpedaler styrer det elektriske vendesystem.

– Alle hjælpemidler er personlige forstået på den måde, at det tager afsæt i den enkelte borgers behov. Fx har vi en beboer, som godt selv kan rejse sig op, men han har svært ved at sammensætte bevægelsen. Derfor har vi specielt til ham indkøbt en seng, som kan drejes og laves om til en lænestol, og som understøtter hans naturlige bevægelser. Alt bygger på en neuropædagogisk tilgang, hvor vi inddrager borgerens egne ressourcer mest muligt, siger Randy Boysen.

Forflytningsteknik for alle

Men det gode fysiske arbejdsmiljø handler om meget mere end hjælpemidler. Derfor får samtlige medarbejdere på tværs af fagligheder også regelmæssigt forflytningsundervisning, hvor de bl.a. prøver tingene af på egen krop, fortæller fysioterapeut Klaus Wittenkamp Jensen, som er en af underviserne.

– Der er utrolig meget læring i selv at være prøvekanin og mærke på egen krop, hvordan det føles, når to kolleger skal vende én i sengen, eller man skal op og hænge i et sejl over sengen, for så at blive sat ned i en kørestol. Så mærker man fysisk, hvordan fx en forflytning føles, og man observerer også, hvor meget kommunikationen betyder, siger han.

I forflytningsundervisningen, som holdes ved lige med opfriskningskurser hvert andet år, lærer man at anvende de nødvendige hjælpemidler og redskaber, men man lærer også, hvordan man selv bruger sin krop: Hvordan man står, hvordan man undgår vrid, bøj og tunge belastninger, fx ved at lade de store led i kroppen tage de tungeste træk – og hvordan man skal sigte efter altid at lade hænder, fødder og næse pege i samme retning, så man ikke vrider i kroppen.

– Vores forflytningskoncept tager udgangspunkt i medarbejdernes sikkerhed, og meget af det handler også om at få et fælles sprog for, hvordan vi løser opgaverne, og hvordan vi gør det sammen. Om du er nyuddannet eller som jeg har været her i et halvt arbejdsliv, så lærer vi det samme, og vi løser opgaverne på samme måde, fortæller Dorte Jensen.

Center for Senhjerneskade

Center for Senhjerneskade har fire forskellige højtspecialiserede tilbud til voksne over 18 år med senhjerne­skade. Et af dem er et botilbud på Sjællandsvej med 28 pladser for borgere med svære hjerneskader, der har brug for støtte døgnet rundt.

Arbejdspladsen modtog i 2014 Arbejdsmiljøprisen i kategorien ’Muskel-skeletpåvirkninger for at have erstattet arbejdsskader fra direkte løft med forebyggelse og opprioritering af uddannelse til centrets medarbejdere.

Hurtig adgang til hjælp

På Center for Senhjerneskade er der også uddannet et korps af forflytningsvejledere, som har fokus på at hjælpe og vejlede kollegerne i hverdagen. Og netop det, at der er adgang til gode råd – og til husets fysioterapeuter – kan tage mange skader i opløbet, fortæller afdelingsleder Pia Høg Jørgensen:

– Hvis fx en medarbejder har ondt i ryggen eller føler sig overbelastet, kan man få hjælp her og nu, fx ved at fysioterapeuten kommer og kigger med for at se, om der er noget i en forflytningssituation, der driller. Det, at man kan ændre på tingene med det samme og dermed undgå, at man gør noget gentagne gange, der ødelægger kroppen, tror jeg, er med til at forebygge mange langtidssygemeldinger.

Og det billede genkender arbejdsmiljørepræsentanten.

– Det er en kæmpe force, at vi har hurtig adgang til hjælp og vejledning, når vi står i situationen. Hvis jeg fx oplever, at en beboer skrider for mig i stolen, når jeg prøver at placere ham, så kommer fysioterapeuten og kigger på den konkrete situation, så jeg ikke ender med at lave en nødløsning, siger Tina Andersen.

Forpligtet på at være to

For hver enkelt af de i alt 28 beboere på Center for Senhjerneskade er der udarbejdet en forflytningsplan, som tager afsæt i, hvad borgeren selv kan – og detaljeret beskriver, hvordan et team, der altid tæller to medarbejdere, skal udføre de konkrete forflytninger.

Her fremgår det også, hvad den gode arbejdsstilling er – fx at hjælper et skal stå ved brugers højre side og hjælper to ved brugers venstre side, når vedkommende skal vendes.

– Vi er to i langt de fleste situationer, og det gør en kæmpe forskel. Hele forflytningskonceptet bygger jo på, at man aldrig tænker, ’det klarer jeg bare selv’. Så det er helt grundlæggende i vores arbejde, at man er fælles om at følge de vejledninger, der er for hver enkelt borger, og at man helt ned i detaljer ved, hvad der skal gøres og hvordan, fortæller Tina Andersen.

Også hendes kollega Randy Boysen oplever, at det er en stor hjælp at være to.

– Det gør det lettere for os at hjælpe hinanden i de konkrete arbejdssituationer. Hvis fx en kollega har ondt i skulderen, så tager jeg over og er førstemand, for vi ved begge, hvad der skal gøres. Og jeg oplever aldrig, at mine kolleger er bange for at sige det højt eller bede om hjælp, hvis de har en dårlig dag, siger hun.

Relationen er det vigtigste

Lige nu er ledelsen ved at lave en plan for, hvordan arbejdspladsen kontinuerligt kan opdatere beholdningen af hjælpemidler. For der kommer hele tiden nye og bedre hjælpemidler, fortæller Pia Høg Jørgensen.

– Vi har fx lige indkøbt otte nye loftlifte, som sikrer, at man ikke har forflytningsskift fra rum til rum og fra arbejdsopgave til arbejdsopgave. Dem vurderer vi lige nu, hvor de gør størst nytte. Og vi har også indkøbt tre TurnAid’er, som jo også skal bruges der, hvor det giver mest mening, ligesom medarbejderne skal oplæres i at bruge dem, siger hun og tilføjer, at de mange hjælpe­midler kun er med til at understøtte relationsarbejdet:

– I og med at der er maskiner og redskaber til at klare de tunge opgaver, så undgår man som medarbejder at stå og hive og skubbe – i stedet bruger man sin faglighed til at skabe tryghed og have de nære relationer med borgerne. Så det er på alle måder en god investering for både borgere og medarbejdere at prioritere de nødvendige hjælpemidler.

Ifølge socialpædagog og AMR Tina Andersen (th.) skal borgerne på Center for Senhjerneskade have hjælp til det meste. – Uden hjælpemidler ville vi se en massiv nedslidning, siger hun.
Ifølge socialpædagog og AMR Tina Andersen (th.) skal borgerne på Center for Senhjerneskade have hjælp til det meste. – Uden hjælpemidler ville vi se en massiv nedslidning, siger hun.

Et vigtigt forflytningskoncept

På Center for Senhjerneskade i Kolding bygger arbejdet på et fælles forflytningskoncept,
der bl.a. går ud på, at:

  • Der uddannes løbende forflytningsvejledere, som kan hjælpe kollegerne i hverdagen.
  • Alle medarbejdere på tværs af fag og anciennitet gennemgår forflytningskursus.
  • Der indkøbes de hjælpemidler, der er brug for til at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø, og alle undervises i, hvordan hjælpemidlerne anvendes i hverdagen.
  • Der udarbejdes detaljerede forflytningsbeskrivelser for samtlige borgere.
  • Medarbejderne arbejder som udgangspunkt to og to omkring forflytninger, og alle forpligter sig på ikke at fravige konceptet.
  • Der er tre forflytningsteam i huset, som hver måned mødes og vender bl.a. behovet for nye hjælpemidler og konkrete udfordringer, der skal løses.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Boenheder, Kognitiv, Arbejdsmiljø, TR og AMR