Samarbejde mellem døgninstitutioner og plejefamilier er et skridt i den rigtige retning
Øget samarbejde mellem døgninstitutioner og plejefamilier i fire kommuner har givet plejefamilierne mindre stress og nye kompetencer – og socialpædagogerne større arbejdsglæde. Tag ved lære af de gode erfaringer, lyder det fra forsker og Socialpædagogerne
Mindre stress, øgede kompetencer og større tilfredshed i rollen som plejeforældre.
Det er nogle af resultaterne af et større projekt, som Socialstyrelsen søsatte for tre år siden for at øge samarbejdet mellem døgninstitutioner og plejefamilier, og som forskningsinstituttet VIVE nu har evalueret.
De fire kommuner, der var med i projektet – Vejle, København, Middelfart og Vesthimmerland – udviklede hver deres model for, hvordan plejefamilierne kunne få støtte og supervision fra socialpædagoger på kommunens døgninstitutioner – enten individuelt, i grupper eller begge dele og enten i en kortere eller en længere periode.
Kommunerne oprettede desuden en akuttelefon, så plejefamilierne kunne få hjælp og vejledning døgnet rundt. Nogle kommuner supplerede med forløb, hvor socialpædagoger underviste i metoder og tilgange. Og alle fire kommuner har oplevet, at det har givet så god mening at indføre samarbejdet, at de har valgt at videreføre hele eller dele af deres projekt.
Lovende resultater
I Socialstyrelsen kalder souschef Nadia Jul Jeldtoft resultaterne for lovende.
– Det er samtidig væsentligt, at flere af kommunerne oplevede, at det her faktisk bidrager til, at de lettere kan rekruttere plejefamilier, fordi det gør det attraktivt for dem at være en del af et fagligt miljø. Vi kommer til at spille resultaterne ind i arbejdet med plejefamilieområdet, bl.a. under ’Børnene Først’ – men også i andre udviklingsinitiativer på området, siger hun.
Samarbejdsprojektet er en del af en større indsats for at øge kvaliteten i plejefamilierne, hvilket der blev afsat 73,7 mio. kr. til med satspuljen 2018-21. I den forbindelse blev der bl.a. også søsat et obligatorisk grundkursus for plejefamilier og et tæt støttet opstartsforløb i begyndelsen af en anbringelse.
– Det er meget indgribende at blive anbragt. Så når man gør det, er det, fordi barnet har nogle behov, som skal imødekommes af nogen, der både har personlige kompetencer, men som også er rustet til det professionelt. Forhåbentlig kan resultaterne fra de samlede initiativer være med til at understøtte bevægelsen mod et fagligt løft af plejefamilierne, siger Nadia Jul Jeldtoft.
Flere af kommunerne oplevede, at det her faktisk bidrager til, at de lettere kan rekruttere plejefamilier, fordi det gør det attraktivt for dem at være en del af et fagligt miljø.
Nadia Jul Jeldtoft, souchef i Socialstyrelsen
Brug fagligheden
Ifølge evalueringsrapporten har projektet dog ikke vist positiv effekt blandt børnene, som tværtimod har haft en negativ udvikling i deres trivsel i projektperioden. Men det kan ifølge forskerne forklares med, at projektet kørte under coronapandemien, hvor der generelt var en negativ udvikling i trivslen blandt sårbare børn og unge.
Til gengæld har de socialpædagoger, der var med i projektet, oplevet, at det har givet dem større arbejdsglæde.
Forbundsnæstformand Verne Pedersen håber, at projektet bliver bredt ud til alle landets kommuner.
– Når man anbringer børn med store udfordringer i en plejefamilie, så er det klart, at der skal mere støtte omkring den anbringelse. Her har døgninstitutionerne en faglig ekspertise, som vi i flere år har peget på, at man skulle bruge, siger hun og fortsætter:
– Samtidig kan det give plejefamilierne et fagligt netværk, der både kan vejlede, når det er allersværest, og bekræfte, at man gør det okay. Det, ved vi fra andre områder, giver højere trivsel og arbejdsglæde. Så jeg håber, at erfaringerne fra projektet bliver bredt ud til andre kommuner, siger hun.
Læs også om socialpædagog Lene Fantassi, der superviserer plejefamilier: 'Vi er blevet kolleger'
På herrens mark
Det ville være et skridt i den rigtige retning, istemmer professor Inge Bryderup fra Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. I 2017 udgav hun resultaterne af et stort forskningsprojekt baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 3.000 familieplejere.
Undersøgelsen viste bl.a., at kun en tredjedel af familieplejerne havde en pædagogisk eller anden relevant uddannelse, og at en del af dem heller ikke havde erfaring med at arbejde med børn.
– Har du hverken uddannelse eller erfaring og står med et barn med ADHD eller autisme, er du jo på herrens mark, siger Inge Bryderup.
Hun ser gerne, at man udvider samarbejdet med døgninstitutionerne endnu mere – ligesom man har gode erfaringer med i Norge, fortæller hun.
– Det kunne være, at børnene kom i aflastning på den lokale døgninstitution og på den måde møder et miljø med andre anbragte børn. Så lærer døgnpersonalet også børnene at kende og kan give en bedre supervision. Og hvis plejefamilien på et tidspunkt når til, at barnet har for store udfordringer til, at de kan rumme det, kender barnet døgninstitutionen og vil opleve et mindre indgribende skift, siger hun.
Har du hverken uddannelse eller erfaring og står med et barn med ADHD eller autisme, er du jo på herrens mark.
Inge Bryderup, professor