icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Billeder til artikler.png
#socialpædagog

Hygiejnesituationer er et plus

For mig er hygiejnesituationer en væsentlig del af den socialpædagogiske faglighed. Her har du borgeren i en én-til-én-situation uden forstyrrende elementer, og det giver en værdifuld kontakt til borgeren, siger Charlotte Broen Jensen

  • / Foto: Privat
  • 04-2022 /

Jeg hedder Charlotte Broen Jensen og har arbejdet med borgere med meget lav funktionsevne i rigtig mange år. Jeg tror, at mange vælger den her borgergruppe fra, fordi det kræver tid at lære dem at kende, og fordi hygiejnesituationer fylder en del i hverdagen.

Men jeg ser hygiejnesituationer som et plus og som en væsentlig del af den socialpædagogiske faglighed. Du har borgeren i en én-til-én-situation uden forstyrrende elementer. Det giver en værdifuld kontakt til borgeren, og her er der mulighed for at udvikle borgerens kompetencer for selvhjælp – fx tandbørstning, hjælpe med at vende sig, løfte numsen, bruse sig selv osv.

Her ser jeg små sejre hos borgerne, der giver selvværd. Jeg ser borgere, der nyder den fysiske kontakt, der er. De bliver forstået og set i situationen af en socialpædagog, der ser, at de kan bidrage med noget. Det er ikke bare noget, der skal overstås.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis