icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Susanne_Sandholm_RickyMolloy_FF.png
Mit faglige fokus

Mit faglige fokus: 'Jeg skaber tryghed og fællesskaber for børn på flugt fra krig'

Som socialpædagog i Røde Kors-børnehaven på Center Sandholm, arbejder Susanne med at tage godt imod flygtningefamilier. Her bruger hun blandt andet tilgangen STROF, der er et led i at stabilisere traumatiserede børn fra fx Ukraine

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Susanne

Uddannet pædagog i 1981 og har siden 1991 arbejdet som socialpædagog for Røde Kors.  

Hvad er dit faglige fokus?

Mit arbejde er at skabe tryghed for børn, som er blevet revet op med rode. Hos os bruger vi tilgangen STROF til at stabilisere traumatiserede børn. STROF er et af fundamenterne i vores arbejde, og det handler især om at skabe tydelighed, ritualer og genkendelighed. Det er rigtig vigtigt, for at børn kan falde til ro. Vi skal skabe en stabilitet rundt om barnet på alle parametre, så vi støtter også forældrene og hjælper dem, så de kan få overskud til deres børn.

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have i dit arbejde?

Det er vigtigt at børnene får noget ro omkring sig. Det er også vigtigt at få forældrene til at forstå, at det kræver noget af dem. Selvom de bor på et lillebitte værelse i Sandholm, så kan de også gøre nogle ting for, at det hele går nemmere for deres børn. Nogle forældre tænker, at børnene ikke forstår noget, og at de ikke behøver at tale med dem om, hvorfor de er der. Børnene følger bare med. Men her i Danmark ser man anderledes på børn, så vi må tit tale med forældrene om, at de skal lægge nogle kræfter i at tale med deres børn om, hvad der er sket, og hvorfor de er flygtet.

Har du et eksempel fra din hverdag, hvor din faglighed gjorde en forskel?

For nylig havde vi en dreng på fire år, der lige var flygtet fra Ukraine. Han havde det rigtig dårligt, og var meget urolig. Han fór rundt, og han rystede og svedte. Han var tydeligvis meget chokeret. Vi hjalp ham med at fokusere, og vi legede med ham og arbejdede på at skabe en relation til ham. Vi prøvede at give ham tryghed, fx ved at vise ham at legetøjet stadigvæk var der, når han kom igen næste dag, for det troede han ikke på i starten. Man bliver mere tryg og rolig, når man har en base og man ved, hvor ens ting er, og er omgivet af kendte voksne. Det er meget vigtigt.

STØT UKRAINES BØRN: Socialpædagogerne samler ind til børn i Ukraine - du kan også hjælpe. Støt indsamlingen her  

Hvorfor gjorde I det på denne måde?

Det giver tryghed. Børn, der er traumatiserede, har brug for den her form for genkendelighed, så de kan stabilisere sig selv. I børnehaven bruger vi piktogrammer, for at fortælle, hvad vi skal, og rummene skal være meget tydelige. Vi smider ikke bare legetøjet op i en kasse og siger 'derovre er dukkerne og legoklodserne.' Det står pænt på hylderne og det bliver puttet op i kasser med billede på, så de kan se, hvad der er i. Dukkerne skal sidde pænt med tøj på, og alt vores legetøj er i god stand. Det skal være pænt og ordentligt, så man nemt kan finde det igen næste dag.

Hvilke redskaber eller tilgange kan du ikke undvære i dit arbejde?

STROF giver os nogle gode redskaber. O’et står for organiseret leg. Når vi sætter lege i gang, så er det lege, hvor ingen taber. Det kan være en stoleleg, hvor ingen bliver smidt ud, når musikken stopper. Så nøjes vi med at fjerne stolene, så alle sidder på én stol til sidst. De lege er vigtige for et fællesskab, som skal opstå, selvom der hele tiden er udskiftning.

Vi arbejder også efter Røde Kors’ 7 principper. Det er blandt andet et princip om neutralitet. Det er noget, jeg synes er rart at have med i sit arbejde. Jeg kan sige, at vi er neutrale, og at vi ikke er dommer over, hvem der er rigtige flygtninge, eller om der er forskel på folks privilegier. Det er noget af det vigtigste i vores arbejde - at alle børn skal have det lige godt.

STROF

STROF er en pædagogisk arbejdsmodel, der er udviklet af den svenske børnelæge Lars Gustafsson. Modellen anvendes især til arbejdet med traumatiserede flygtningefamilier. STROF står for:

Struktur
Faste rammer og genkendelighed er en del af den struktur, der hjælper barnet med at finde ro efter en traumatiserende oplevelse.

Tale og tid
Herunder anerkendelse og positivt sprog, når pædagogerne taler med barnet.

Ritualer
Ritualer, der gør flygtningebørn trygge, kan eksempelvis være at starte og slutte dagen på samme måde, hver dag. I Center Sandholms børnehave tager man billeder af børnene og hænger dem på deres plads, så de får et tilhørsforhold til stedet og de andre børn.

Organiseret leg
Hvis børnene ikke er i stand til at lege selv, kan pædagogerne støtte op gennem voksenstyrede aktiviteter. Det er med til at hjælpe forvirrede og rastløse børn, til at begynde at lege igen.

Forældresamarbejde
Pædagogerne støtter op om hele familien, også ved hjælpe forældrene med at få et større overskud til deres børn.

Kilde: Vidensportalen traume.dk

Susannes fulde navn er redaktionen bekendt.


Hvad er DIT faglige fokus? Har du eller en kollega et fagligt fokus, som vi skal fortælle om? Så send endelig en mail med en kort beskrivelse til kommunikationskonsulent Frederikke Halling Hastrup på frh@sl.dk