icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
TR-kursus

Jeg er blevet mere tydelig

En mere skarpt defineret TR-profil og større klarhed over, hvilke værdier han står for, er nogle af de gevinster, TR René Ørsig Hansen har taget med sig fra kurset om den personlige fortælling

Da René Ørsig Hansen pludselig stod i et kampvalg til TR-posten, og corona forhindrede ham i at deltage i valgmødet, valgte han at lave en præsentationsvideo – og vandt. Inspirationen til den fremgangsmåde kom fra TR-efteruddannelseskursus i historiefortælling, som han for nylig deltog i. Kurset trænede deltagerne i at indskærpe, hvad man står for som TR bl.a. ved hjælp af øvelsen: ’Fortæl, hvad du laver som TR på et minut’. Og det gav René inspiration til kampvalget.- Kursusdagene var med til at gøre det tydeligt for mig, hvilket pitch jeg skulle lave. Da jeg ikke kunne deltage i mødet, slog det mig: Jeg kan da lave en video og så bruge den metode, vi havde lært på kurset, fortæller René og fortsætter:

- Og så gik jeg en tur med barnevognen, mens jeg optog filmen, og det resulterede altså i et genvalg. Jeg tror 100 procent det er videoens fortjeneste, for det endte med at blive super autentisk. De kunne mærke mig som menneske. Det er den respons, jeg har fået, siger René.

TR skal ikke alt
Under øvelsen med at spidsformulere, hvad man egentlig står for som TR, kom René frem til nøgleordene: Tillid, trivsel og tilgængelighed, og det blev også de tre ord, han gik til valg på. Øvelserne i at sige det med få ord har været med til at skærpe TR-rollen, oplever René.

- Det var en hjælp til at få mine værdier mere tydeligt frem, og hvad jeg står for som TR. Det hjalp med at definere min opgave - og også, hvad der ikke er min opgave. Det er ikke alting, jeg kan eller skal som TR, og den forventningsafstemning har jeg også taget med mig.

Han understreger også, at samværet med de andre tillidsrepræsentanter var givende.

- Man får meget ud af at sparre med de andre, og så får man også andres perspektiver ind over. Det profiterede jeg meget af, siger René.

Tydelige værdier
Som TR har man rigtig mange opgaver af meget forskellig karakter, og man kan også få spørgsmål af alle slags fra sine kolleger. Rene oplevede, at kurset har gjort ham bedre i stand til at definere præcis, hvad rollen som TR indebærer for ham og prioritere opgaverne.

- Jeg oplevede øvelserne som en hjælp til at være mere tydelig. Jeg er blevet bedre til at italesætte, hvem jeg er som TR, hvad jeg står for, og hvad mine værdier er.

Rene har også haft stor gavn af nogle af de redskaber, han har fået fra forbundet til at synliggøre sin indsats som TR. Blandt andet en skabelon til nyhedsbreve, som han har gjort brug af og nu anvender som led i kontakten til sine kolleger, som er spredt på flere matrikler.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: TR og AMR