Sådan arbejder vi med Den Motiverende Samtale
Både Patrick John Cullen og Pia Mochau Sørensen har på hver sin arbejdsplads gode erfaringer med at bruge Den Motiverende Samtale. Her giver de et eksempel på, hvordan metoden gør en forskel i deres arbejde
’Det kræver tillid’
Patrick John Cullen, 52 år, socialpædagog på Dagcentret Egebo for voksne med psykisk funktionsnedsættelse, har arbejdet med Den Motiverende Samtale i to år.
Jeg er kontaktperson for en borger, som bruger meget energi på at gruble over ikke at føle sig anerkendt og set. På tidligere bosteder har han lukket sig inde på værelset i måneder pga. konflikter med personalet.
Vi havde en situation, hvor han var begyndt at blive hjemme og til sidst nægtede at få besøg af mig og de to andre kontaktpersoner. Han blev meget optaget af, hvad der ikke kunne lade sig gøre – endnu en gang gik alt imod ham, og han fik ikke lov til det, han gerne ville.
Men det lykkedes mig at bruge Den Motiverende Samtale til at spejle hans tankeproces og føre det videre til, hvad han så kunne tænke sig, at vi gjorde i stedet. Hans løsningsforslag var at beholde mig som kontaktperson med lidt ekstra tid.
Det krævede tillid fra vores side at gå med hans løsningsforslag. Efterfølgende sagde han, at det gjorde en forskel for ham at blive lyttet til. I dag er en af de andre kontaktpersoner blevet koblet på igen på deltid.
’Nu gør jeg en forskel’
Pia Mochau Sørensen, 57 år, socialpædagog og støttekontakt i socialpsykiatrien i Rødovre, har arbejdet med Den Motiverende Samtale i fire år.
Når en borger førhen var på vej tilbage i misbrug, malede jeg fanden lidt på væggen: ’Du ved godt, hvad der sker, når du drikker – du kan miste dit job, din familie og dit hus.’ Nu har jeg lært, hvordan borgerne finder svarene i sig selv.
En af borgerne kalder sig kvartalsdranker. Når han er på vej ud over kanten, taler han om, at han ikke tror på, at han kan holde helt op med at drikke, selvom han gerne vil – men han taler også om, at det er hyggeligt med et par øl, og at det dæmper stressen. Jeg bekræfter ham i hans ambivalens ved at sige: ’Jeg kan godt høre, du har rigtig mange fordele ved at drikke.’ Og det bringer forandringsudsagnene frem i ham: ’Der er jo også alle ulemperne, for når jeg drikker, vælter det hele.’
Det vigtige er, at det er ham selv, der siger det. Han er blevet bedre til at holde sig fra alkohol i længere perioder. Og jeg føler, jeg kan hjælpe ham og gøre en forskel. Det giver mig blod på tanden.