Systematik har erstattet synsninger
På Søparken er socialpædagogerne nøglen til at spotte de små tegn på sygdom hos beboerne og videregive deres observationer til en sundhedsfaglig kollega. Det tværfaglige samarbejde sikrer, at der er styr på medicinhåndtering og sygdomsforebyggelse
Er der dukket et nyt modermærke op? Udviser beboeren uro, som kunne være de første spæde tegn på en blærebetændelse? Virker en beboer lidt mere træt end normalt, trækker hun sig fra krammet – eller har hun svært ved selv at hjælpe til under morgenrutinerne?
For Betina Østergaard Madsen er det en helt naturlig del af hendes rutiner som socialpædagog på Boformen Søparken i Rebild Kommune at lave sundhedsfaglige observationer på borgerne, som har nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
– Som socialpædagoger er vi de primære personer omkring beboerne – og det er os, der hurtigt kan spotte små forandringer i adfærden, som kunne skyldes sygdom. Derfor er vi oplært i at observere selv de mindste ændringer – og i at beskrive, hvad vi ser, fortæller Betina Østergaard Madsen.
At socialpædagoger også har blik for beboernes fysiske tilstand, er som sådan ikke noget nyt – heller ikke på Søparken. Men i forbindelse med deltagelse i projektet ’Medicinsikre botilbud’ er der skabt en ny systematik i, hvordan det socialfaglige personale observerer for herefter at melde tilbage til boformens sygeplejerske, Charlotte Jakobsen.
– Socialpædagogerne kan spotte en lungebetændelse hurtigere end mig, for det er dem, der kender beboerne og opdager, når noget afviger fra normalen. Vi har oplært alle i, hvad de skal holde øje med hos beboerne. Det har skabt en øget opmærksomhed på det sundhedsfaglige, hvilket er utrolig vigtigt, fordi vores beboere, i takt med at de bliver ældre og ældre, udvikler flere forskellige lidelser og sygdomme, siger Charlotte Jakobsen.
Registrér og beskriv
Da Søparken tog hul på projektet ’Medicinsikre botilbud’, som har til formål at højne patientsikkerheden for borgere på botilbud, var det med afsæt i et ønske om at skabe mere systematik i arbejdet med medicinhåndtering og erstatte synsninger med viden og klare arbejdsgange. Det fortæller Vivi Olesen, som er leder af boformen.
– Som socialpædagog skal man ikke ’synes’ noget om et rødt mærke, ændret appetit eller vægtøgning. Men man skal kunne registrere og beskrive det, så man bidrager til at klæde sygeplejersken på til at træffe de rette sundhedsfaglige beslutninger. Og den systematik har vi fået til at fungere rigtig godt hos os, siger hun.
Det er Lise Kold Roursgaard helt enig i. Som socialpædagog føler hun sig både mere sikker i at spotte de små tegn på forandringer hos beboerne – og i at håndtere medicin på en forsvarlig måde.
– Vi får løbende oplæring af vores sygeplejerske, Charlotte, i, hvordan vi håndterer beboernes medicin, og det giver en stor tryghed. Hun viser os i praksis, hvordan
vi fx skal dosere øjendråber eller afføringsmidler, og hun instruerer os i, hvornår vi skal bruge handsker, fordi en salve er særlig skrap for huden. Og vigtigst er, at jeg til enhver tid kan sige fra, hvis jeg ikke føler mig tryg ved at give en bestemt type medicin, siger hun.
Frigiver ressourcer
Som leder har Vivi Olesen oplevet, at det frigiver flere ressourcer blandt det socialfaglige personale, at der er ansat ekstra sundhedsfaglige hænder i form af en sygeplejerske.
– Jeg ser det som en investering – både når det gælder vores medicinhåndtering og hele den sundhedsfaglige indsats, men også når det gælder socialpædagogernes arbejde. Når de har klare arbejdsgange og ved, at de altid kan læne sig op ad en sundhedsfaglig kollega, kan de bedre fokusere på deres kerneopgave. Det frigiver tid, at vi har organiseret os på den måde, siger hun.
Begge socialpædagoger er da også begejstrede for det tætte samarbejde med en sygeplejerske, der nu er etableret på Søparken.
– Det er helt genialt at have en kollega, der ved, hvordan vores beboere fx reagerer fysisk, i takt med at de bliver ældre – og på de symptomer og følgesygdomme, vi skal være opmærksomme på. Den slags lærer vi jo ikke på pædagogstudiet, siger Betina Østergaard Madsen, som suppleres af Lise Kold Roursgaard:
– Jeg føler mig meget mere sikker i at kunne spotte alle de små vigtige tegn, og vi bliver jo klogere hele tiden. Samtidig gør det mig meget stærkere, når jeg fx skal ringe til vagtlægen eller en udekørende sygeplejerske, at jeg rent faktisk ved, hvad jeg taler om.
LÆS OGSÅ: På Botilbuddet Pilebakken har de højnet medicinsikkerheden
Et godt tip
På Søparken har de indført gule medicinbøtter hos hver borger til fundet, tabt og kasseret medicin og dosisposer.
– Hvis man finder en pille, der er tabt på gulvet, eller man står med en medicinpose, hvor beboerens CPR-nummer står på etiketten, så har man nu en bøtte til etiketter – og en bøtte til fundet, tabt og kasseret medicin. Og så samler sygeplejersken det og sørger for, at alt makuleres, siger leder Vivi Olesen.
Visuelt og håndgribeligt
Som den primære sundhedsfaglige medarbejder og tovholder på projektet på Søparken gør sygeplejerske Charlotte Ladefoged Jakobsen rigtig meget for, at medicinhåndtering og hverdagens sundhedsfaglige opgaver er så håndgribelige som muligt.
– Jeg står til rådighed for mine socialfaglige kolleger, og der findes ingen dumme spørgsmål. Er der en beboer, som har udviklet eksem, så tager jeg socialpædagogen med ind til beboeren og viser, hvordan man bruger cremen – og fortæller, hvad de skal reagere på og gøre, når noget ikke er, som det skal være. Jeg prøver virkelig at gøre de sundhedsfaglige opgaver meget konkrete og visuelle i hverdagen, siger hun.
Siden projektets start er antallet af medicinfejl faldet – og medarbejderne udtrykker, at der er kommet mere ro omkring medicinhåndtering. En fælles forståelse af, at behandling af sygdom er essensiel for borgernes livskvalitet, gør, at de sundhedsfaglige opgaver nu er blevet en naturlig del af hverdagen.
– Det er lidt en kulturændring, vi har skabt, som bygger på, at vi bruger hinandens faglighed bedst muligt. Sundhedsopgaverne er jo kommet for at blive, og jeg synes, at vi på Søparken har fundet den helt rigtige måde at samarbejde på omkring medicinhåndtering, hvor ingen føler, at de bevæger sig ud i noget, de ikke har styr på, siger Charlotte Ladefoged Jakobsen.
