icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tema m. logo2.png
En vigtig del af projektet ’Medicinsikre botilbud’ har handlet om at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser på de deltagende bosteder.
Medicinsikre tilbud

Tværfaglighed giver færre medicinfejl

Projektet ’Medicinsikre botilbud’ har været en øjenåbner for de 16 deltagende bosteder. Det slår fast, at medicinsikkerhed bygger på en tværfaglig indsats – og at den socialpædagogiske kerneopgave bliver nemmere, når borgerne er ordentligt medicineret

En borger, der ikke får den rigtige medicin. Forkert dosering. En salve mod eksem eller antibiotika mod halsbetændelse, der lige smutter i farten, fordi præparaterne ikke indgår i den dagligt doserede medicin. Eller manglende kvittering for, at beboeren har fået sine piller, inden bussen afgår til aktivitetscentret.

I processen fra, at man på et bosted modtager medicin, til man doserer, giver og til sidst skiller sig af med medicin, der ikke skal bruges, kan der ske fejl. Fejl, der kan betyde, at en beboer ikke får den nødvendige medicin. Og fejl, der kan føre til påbud ved et sundhedsfagligt tilsyn.

Med projektet ’Medicinsikre botilbud’, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag i samarbejde med Socialpædagogerne, FOA og KL, arbejder 16 bosteder fra i alt ti kommuner med at minimere omfanget af medicinfejl – de såkaldte UTH’er (utilsigtede hændelser).

– Da Styrelsen for Patientsikkerhed for nogle år siden begyndte at føre sundhedsfagligt tilsyn på botilbud, blev man opmærksom på, at der også skete medicinfejl på bostederne. Og det gik op for bostederne, at medicinhåndtering var noget, man blev nødt til at forholde sig endnu mere til, også i det socialfaglige arbejde. Derfor søsatte vi i 2020 projektet ’Medicinsikre botilbud’, fortæller Liv Nørregaard Skøtt, som er projektchef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Langt mere end to panodiler

Hendes erfaring er, at patientsikkerhedsbegrebet og arbejdsgangene omkring medicinhåndtering ofte var lidt ukendt land på socialområdet. Derfor har det på mange måder været en øjenåbner for deltagerne i projektet at opdage, hvordan man med en fælles indsats på tværs af social- og sundhedsfaglige medarbejdere kan få godt styr på medicinsikkerheden:

– En sygeplejerske eller en SOSU-assistent kan ikke stå for medicinering alene – de er dybt afhængige af den viden, det socialpædagogiske personale har om borgerens adfærd, vaner og sundhedstilstand. Omvendt er det socialfaglige personale afhængig af deres sundhedsfaglige kolleger, når det handler om fx at vurdere, om medicinen virker, eller om der er bivirkninger, man skal være opmærksom på, siger Liv Nørregaard Skøtt og tilføjer, at projektet har fået medarbejdere på tværs af faglighed til at rykke lidt tættere sammen i bussen.

– I takt med at borgerne på bostederne bliver mere og mere komplekse, er vi langt ud over ’to panodiler’, når det gælder medicinering. Og projektet har tydeliggjort, hvor vigtigt det er med indsatser på begge fronter. For den socialpædagogiske indsats bliver nemmere, når borgerne er korrekt medicineret – og de sundhedsfaglige kolleger har nemmere ved deres arbejde, når de kan trække på socialpædagogernes observationer.

LÆS OGSÅ: Systematik har erstattet synsninger

Forbedringsmodellen

Forbedringsmodellen er et værktøj til at accelerere forandrings- og
forbedringsprocesser. Den bygger på tre spørgsmål:

  1. Hvad ønsker vi at opnå?
  2. Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
  3. Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?

Når man går i gang med Forbedringsmodellen, er første skridt altså at definere, hvad man vil opnå med forandringen. Man må godt sætte sig et ambitiøst mål – det kunne fx være 300 dage uden medicinfejl, der kræver kontakt til en læge. Samtidig laver man måske et delmål, som skal opfyldes undervejs – det kunne fx være 100 dage uden medicinfejl, der kræver kontakt til en læge.

Kilde: VPT.dk

Sagen kort

I projektet ’Medicinsikre botilbud’ har 16 socialpædagogiske bosteder gennem snart to år arbejdet med at styrke medicinsikkerheden ved at mindske antallet af medicinfejl.

Det handler bl.a. om at sikre, at medicin leveres og kvitteres for rettidigt – og om at styrke det tværfaglige samarbejde på bostederne omkring medicinhåndtering.

Her kan du læse mere om, hvad projektet går ud på – og blive klogere på de konkrete tiltag og forbedringer, de har arbejdet med på to af bostederne: Pilebakken i Assens og Søparken i
Rebild Kommune.

Mange små prøvehandlinger

I projektet har bostederne brugt en fælles model – ’Forbedrings­modellen’ – til at løfte kvaliteten i medicinhåndteringen. Modellen bygger på tre grundlæggende spørgsmål: Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Og hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?

– Forbedringsmodellen er rigtig god til at få medarbejderne involveret, fordi den tager afsæt i, at medarbejdere og ledere peger på nogle konkrete mål, og hvilke data der skal indsamles, så man ved, om en forandring er en forbedring, siger Liv Nørregaard Skøtt.

LÆS OGSÅ: Sådan fik Botilbuddet Pilebakken højnet medicinsikkerheden

I modellen indgår et værktøj, der sikrer, at man systematisk får omsat idéer til handling. Den såkaldte PDSA-cirkel (Plan-Do-Study-Act) bruges til at lave små prøve­handlinger, indtil man når frem til den rette løsning.

– Med PDSA-cirklen har bostederne afprøvet forskellige tiltag, som de har vurderet kunne styrke medicinsikkerheden. Og det har været op til det enkelte botilbud at definere og afprøve nye arbejdsgange, der kunne give god mening hos dem, siger Liv Nørregaard Skøtt.

Stjæl med stolthed

Undervejs har der været afholdt fællesdage, hvor fem repræsentanter fra hvert botilbud mødtes for at videndele og udveksle erfaringer om de prøvehandlinger, de har sat i gang.

– ’Stjæl med stolthed’, siger jeg gerne, når vi afholder de her læringstræf. For det handler i høj grad om at blive inspireret af hinandens gode idéer, siger Liv Nørregaard Skøtt.

På ét bosted har de fx brugt PDSA-cirklen til at afprøve en ny måde at kvittere for medicinen på. Et andet sted har de arbejdet med at sikre tidstro dokumentation af medicingivningen, ligesom andre botilbud har indført patientsikkerhedskalender, oprettet medicin­tjekker-funktioner og indført nye gule bøtter til tabt og kasseret medicin. 

– Vi holder i alt syv læringstræf. Og når projektet er afsluttet i løbet af 2022, er planen, at vi laver en spredningsplan for at sikre, at andre tilsvarende botilbud kan få gavn af den viden, metoder og arbejdsgange, der har vist sig at fungere. Bl.a. vil vi lave et inspirations­katalog, der viser de forskellige faser af forbedringsarbejdet.

Hvad er PDSA-cirklen?

PDSA står for Plan – Do – Study – Act. Det er en model, der skal sikre, at man systematisk får omsat idéer til handling. Det bygger på, at man laver små prøve­handlinger, indtil man finder den optimale løsning, der kan køres ud i stor skala.

Plan 

Vil en tjekliste hjælpe medarbejderne med at dosere medicin på en sikker måde? Afprøves af kollega X den og den dato.

Do 

Hvordan gik det? Var der ting, kollegaen ikke forstod? Skete der noget uventet?

Study

Hvad lærte vi? Var tjeklisten til hjælp for kollega X? Hvis ikke, hvad var årsagen?

Act

Hvad er næste skridt? Skal vi droppe eller implementere tjeklisten? Eller skal vi få en anden kollega til at afprøve den?

Kilde: VPT.dk

Om projektet

16 bosteder fra i alt ti kommuner deltager i ’Medicinsikre botilbud’. Det er Socialpædagogerne, KL og FOA i regi af Fremfærd Borgere med Særlige Behov, der i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag projektet ’Medicinsikre botilbud’.

Formålet med projektet er at højne medicinsikkerheden for borgere på
botilbud ved at mindske antallet af medicinfejl.

Det toårige projekt afsluttes med et sidste læringstræf i november, hvor repræsentanter fra hvert botilbud mødes og deler viden og erfaringer.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Boenheder, Kognitiv