Hvordan støtter man en hoarder til at smide ud?
Det spørgsmål stillede socialpædagog Jeanette Riis Thøgersen i Facebook-gruppen Socialpædagog til socialpædagog – og vi bringer her nogle af de svar, hun fik:
Jeanette Riis Thøgersen
Er der mon nogen, som har erfaring med lettere udviklingshæmmede borgere, som er samlere (hoarder)? Vedkommende kan ikke smide væk. Hvordan hjælper man som faglig person, så man ikke overskrider grænser? Der er prøvet rigtigt meget, men borgeren står over for to flytninger i fremtiden, så det kunne være fint at flytte med så lidt som muligt.
Sara Jensen
Kommer behovet her fra borgeren selv, eller er det jeres behov for at gøre det mere overskueligt, der er på spil? Hvis det, borgeren samler på/ikke vil smide ud, ikke er sundheds- og helbredsskadeligt, og borgeren ikke vil af med sine ting, så må I lytte.
Haniyeh Mafi
Hoarding omhandler manglende tryghed og bekymring for at miste nogen/noget. Der skal kigges på rygsækken. Samtale med en psykoterapeut hjælper gerne.
Henrik Knudsen
Jeg har også fundet det næsten umuligt at få det, der er kommet ind, ud igen. Jeg har dog brugt to ting, der fungerede. Og tænk det lige igennem på kryds og tværs, for det virker måske fjollet ved første indskydelse. Nephew har lavet en sang om, at du kan købe ti sko, men du kan kun have to på … Den har jeg lyttet til og tolket på sammen med borgere, pjattet med, været seriøs omkring og lavet titlen til et mantra. Så har vi gjort brug af at give tingene til genbrug. Det er, som om at hvis tingene kan gøre gavn for andre og ikke skal smides ud og destrueres, gør det en forskel. Nå ja, og en sidste ting: Gå tingene igennem, har du virkelig brug for 75 kaffekopper, eller kunne du eksempelvis nøjes med ti?
Ann Dorte Giøng Davidsen
Jeg arbejder med en lignende problematik. Vi taler om værdiansættelse af ting. Fx er værdien 0, så smides den ud. Værdi 1-3: kan det overvejes eller på genbrug. Værdi 4-5: så skal det gemmes. Samt små, meget små områder, der skal ordnes/rengøres til næste gang, vi ses. Arbejder også med smiley, når de små opgaver er udført. Har været i gang i tre måneder, så det bliver spændende, om det virker på den lange bane.
Ingrid Folkmann Jensen
Jeg ved ikke, om det er sammenligneligt eller brugbart, men jeg vil blot komme med den vinkel, jeg genkender i din problematik: På mit arbejde har vi også en borger, der har et stort behov for at finde ting og tage med ind i sin lejlighed (lavere udviklingsniveau, intet verbal sprog). Når denne borger har behov for at have (flere) ting hos sig, udspringer det af, at han føler angst. Hans mestringsstrategi for at dæmpe angsten er at hente ting, som han kan føle kontrol over og dermed kan genvinde overblik over sin verden. Pøj pøj med det evige pædagogiske detektivarbejde: Hvad er adfærden i virkeligheden udtryk for?